Mikael Blomkvist kæmper for at bevise Lisbeths uskyld, samtidig med at han forsøger at afdække, at der findes en hemmelig sektion inden for Sapö som har begået adskillige kriminelle handlinger for at dække over deres egne fejltagelser og over at de overhovedet eksisterer. Det viser sig at Lisbeth trods sin indelukkede natur har flere stærke venner, som indædt kæmper for at hjælpe hende og for at afsløre den hemmelige Sapö afdeling, så Millennium igen gør et kæmpe scoop af en historie.
Bogen er som de andre rigtig spændende, dog synes jeg den var en smule langtrukken midtvejs, hvor der fortælles nøje om Sapö og sektionens forskellige medlemmer og historien bag oprettelsen af denne sektion. Men alt i alt en rigtig god og spændende bog som er svær at slippe før man har fået det hele med!
Vurdering: 4/5





Ingen kommentarer:
Send en kommentar