Der er dog lang vej for Saga at rejse, inden hun når til Norge. Pga. en koleraepidemi ser det ud som om Saga må opgive at komme til Norge, men hun slår sig sammen med 2 mænd, der også er på vej til Norge. De drager derfor af sted mod Norge gennem de øde Ulvemarker. Saga er bare pludselig fyldt af en enorm frygt og er bange for at en af de unge, smukke mænd hun følges med slet ikke er, hvad han udgiver sig for at være, samtidig med at hun langsomt er ved at forelske sig i den anden.
Igen har Margit Sandemo formået at skrive en fantastisk spændende bog. I denne bog er det dog tydeligt at se, at Margit Sandemo har skrevet mange kærlighedsromaner, for mødet mellem Saga og den ene af de unge mænd, og deres udvikling af et kærlighedsforhold er beskrevet yderst levende. Men bogen kommer alligevel vidt omkring, og som så ofte før i denne serie formår Sandemo at dreje handlingen i overraskende retning.
Vurdering: 5/5





Ingen kommentarer:
Send en kommentar