fredag den 30. december 2011

Et nyt år venter forude


Så nærmer 2012 sig og forhåbentlig bliver det med masser af gode oplevelser både i og udenfor løbeskoene. 2011 blev et udemærket løbeår for mig. Jeg fik gennemført min 2. marathon og sat en PR som jeg er ganske tilfreds med. På 10 km blev det også til PR og jeg har løbet ca. 1700 km ialt. Ganske pænt for mig og dette til trods for et par sløve løbemåneder her sidst på året.
Spændende hvilke løbeoplevelser der venter i det nye år, men jeg håber at deltagelse i Cph marathon bliver en af dem :-).

Det jeg vil huske 2011 mest for er dog nok at det blev året hvor vi uventet måtte flytte pga. ekspropriation. Vi er dog faldet rigtig godt til i vores nye hus og er generelt glade for at være hvor vi er nu, men det kostede nogle drøje måneder i uvished på flere måder - absolut ubehageligt og meget stressfyldt. 

Når jeg nu satser på marathon i foråret, så skal der jo igen løbes nogle km. Her møder jeg flere udfordringer - jeg er blevet superglad for at motionere i fitnesscenteret - og nej ikke på løbebåndet. Men på spinningcyklen og på holdene med både dans, puls og styrketræning. Og når først jeg har brugt et par timer i centeret, så er der ikke så meget energi tilbage til løbeskoene. Det må jeg jo have planlagt mig ud af, for løbes skal der. Mørket er heller ikke min favorit og jeg er nærmest så stæreblind i mørke, at jeg kan falde over mine egne fødder når jeg bevæger mig udendørs i løb efter tusmørket har lagt sig over det ganske land. Her er planen klar!
Sådan en pandelampe her Petzl tikka 2 xp - forholdsvis lille og fiks men lyse kan den sandelig! Og den har en dims som spreder lyset, så den oplyser et større område og ikke kun i "kegleform". Jeg glæder mig til at få prøvet den af i løb. Jeg håber den lyser nok til at jeg kan løbe ude i terræn og ikke kun på asfaltveje, men nu må vi se.


Nå men der går lige et par dage inden jeg vover mig ud i løbesko - jeg har nemlig fået betændelse i min storetå og efter 2 timers træning i centeret i formiddag så dunkede den noget så forfærdeligt (dumt bøv - I know..). Nu er jeg så på penicillin og mon ikke det hjælper i løbet af et par dage så jeg kan løbe igen?


Til sidst vil jeg bare sige: 

Godt nytår

til jer som læser med :-)

torsdag den 22. december 2011

Når 10 km er en sejr

10 km = en sejr



 I denne juletid skal der motion til - og det er heller ikke noget problem. Jeg spinner en del og styrketræner også på hold. Men løbet.... det halter lidt. Derfor var det også skønt den anden dag, da jeg med overskud løb en tur på 10 km!! Det er bare super længe siden at jeg har løbet så langt, så måske det nu lysner lidt forude sammen med at de lysere dage er på vej? 


På løbeturen var jeg kommet afsted i mine gamle løbesko, som egentlig skulle være sat på pension. Sjovt nok har jeg altid lidt svært ved at "sige farvel" til et par løbesko når de er slidte. Lige netop disse sko "bar mig" gennem min første marathon - og mange af træningsturene op til. Mine skinneben kunne dog godt mærke at de sko ikke bør benyttes til løb mere og mon ikke det blev sidste løbetur de var med på? Det tror jeg :-)...måske nok....

mandag den 12. december 2011

Muskler på (over) arbejde

Varieret træning er godt er der nogle som siger... Og når nu ikke løbemotivationen er i top, så kan man jo lige så godt udnytte at der er åbnet et nyt Fitnessworld center i nærheden. Nemlig. Det har ihvertfald ført til en masse træning i den forløbne uge. Først og fremmest er jeg jo spinning fan - og derfor er der selvfølgelig blevet cyklet en hel del. Jeg elsker at give den gas når en god instruktør presser os til grænsen og spiller super musik, som bidrager til god energi.

Jeg har også forsøgt mig med nogle af deres danse hold - nu alle taler så begejstret om zumba osv. Det er så måske ikke lige her min styrke ligger, men trods min manglende koordinationsevne så får jeg da rørt grinemusklerne. Om det er fordi jeg gør det forkert ved jeg ikke, men det føles ikke særlig hårdt at deltage på disse hold.

Egentlig ville jeg jo gerne have styrket mine muskler og helst uden at skulle komme i nærheden af de røvkedelige styrketræningsmaskiner, så jeg tog lige et stram op hold + et puls/styrke hold som en opstart. (Nu synes jeg jo ikke de andre dansehold var særlig anstrengende, så 2 timer måtte være passende). Hold da op hvor mine stakkels muskler blev pint, både dem jeg vidste jeg havde og en masse som vist ikke har været aktiveret i årevis. Efterfølgende havde jeg så en nat uden ret meget søvn, da jeg faktisk ikke kunne rokke med en finger uden smerte ;-). Ingen tvivl om at jeg skal på ET af de hold igen - mine muskler trænger, kan jeg mærke... 

Løb er ikke blevet et fremmedord, men det er trådt noget i baggrunden lige for tiden. Dog havde jeg en skøn tur på 8 km i går. Sådan en nyde tur i dagslys, hvor kroppen bare arbejder og tankerne tager på langfart - og så er det at jeg lige husker på at jeg jo faktisk elsker at løbe...

søndag den 4. december 2011

Skal, skal ikke - SKAL

Sådan en udsigt giver ikke den stor lyst til at løbe...
Lørdag var det planen at ugens 3. løbetur skulle løbes. Men, men puh hvor det bare blæste og regnede. Det var ikke lysten der drev mig i løbetøjet denne dag. Nødruten er dog genindført. Ugens antal ture skal løbes, men det er ok at nøjes med nødruten på lige under 1 km. Så i tøjet kom jeg og afsted ud på nødruten - og som tilsigtet blev det jo til lidt mere :-). Da jeg kom over i grusgraven havde de rettet vejene af og det gjorde at nogle steder sank jeg godt ned i ca. 5-10 cm mudder - men jeg var våd og beskidt i forvejen, så det gjorde ikke så meget. Efter godt 5 km var jeg hjemme igen og glad for at jeg trods alt kom i skoene og ud på en lille tur. 
Det kniber lidt at få gjort nok ved løbet lige for tiden, så jeg er begyndt at spinne igen. Efter 2 års pause var det også en udsøgt fornøjelse at trampe godt i pedalerne til høj musik og svede tran i en time med en god instruktør. Det skal absolut gøres noget mere i den kommende tid - så er samvittigheden heller ikke så sort over de kun korte ture i løbeskoene.

lørdag den 26. november 2011

Ufrivilligt løbetur som "byttedyr"


Ugens 3. løbetur er i hus - dejligt. Det skønne vejr denne lørdag formiddag måtte udnyttes til en dejlig tur i løbeskoene. Afsted det gik gennem en lille skov i nærheden og så over landevejen og ind i den gamle grusgrav. Ved indgangen til grusgraven var der en bil med trailer på vej ind af stien, så kæden der plejer at være for indgangen var væk. Jeg løb 100 meter lige bag den roligt kørende bil, til den drejede fra og jeg fortsatte ned i grusgraven. Da jeg var midt i grusgraven kunne jeg høre skydning, så jeg tænkte at der nok var jagt på fårebakkerne. Men, men da jeg løb ud af grusgraven kunne jeg se at det bla. var her der var lukket pga. jagt. Så blev jeg ærlig talt lidt irriteret - der burde jo skiltes ved alle indgange til området. Samtidig var jeg dog lidt usikker på, om jeg havde overset skiltet. Nå ruten blev så lavet om til at gå langs landevejen retur, så jeg kunne checke om jeg havde overset et skilt. Skiltet sad nu lige så fint midt på den kæde som spærrer af for biler. Hmm altså var det væk da jeg løb ind efter den bil... Men føreren af bilen kunne jo godt lige have gjort opmærksom på at der var jagt - hvis han altså så mig? Det er jo ikke til at vide :-). 
Det er nu ikke første gang jeg løber i et område, hvor der er jagt. De er nemlig ikke altid så gode til at skilte ved alle indgange, men jeg har nu aldrig følt mig i fare af den grund - og mon ikke også, det er yderst sjældent at en jæger får skudt et andet menneske ved et uheld?  

onsdag den 23. november 2011

Når hjernen brænder sammen og kroppen forfalder

Yep sådan er det nemlig for mig lige for tiden. Jeg har skrevet eksamensopgave og pyh det trækker tænder ud. Bortset fra en dejlig uges ferie på Tenerife i sidste uge, hvor hjernen lige fik en pause og den slatne kondi fik vandret lidt i bjerge - så har det stået på læsning og skrivning fordelt jævnt over døgnet. Jeg er så dårlig til at koble fra i sådanne perioder - og selvom jeg ved at min løbetur giver gode tanker og fornyet energi, tja så prioriterer jeg det bare ikke højt nok. 

Nå nu er det skriftlige produkt sendt afsted, og der er endnu 2 uger til, det skal forsvares mundtligt, den tid den sorg... I går blev de støvede løbesko så fundet frem og støvet af. Ud i den skønne natur og bare nyde (selvom tungen hang lidt mere ud af halsen end den plejer). Det var den hårdeste 5 km jeg har løbet længe!! Men løbes skulle der, også op af bakkerne - og nu er det slut med den slendrian. Nu hedder det minimum 3 ture om ugen - basta! Hvor svært kan det være. Kroppen skal være i marathon form til maj, så det går ikke det her!

søndag den 23. oktober 2011

Pust støn - hvem har taget min langtursform

Sådan en søndag med smukt solskin den måtte jo byde på den længe udskudte langtur. Altså jeg er jo blevet så "doven" at en langtur er alt over 13 km, som faktisk er min længste tur i mange måneder (E-løbet)... Dagens tur har også været i farezonen pga. noget så simpelt som et myggestik!! En myg har sylet min lilletå, så den er svulmet i størrelse, som har medvirket til en nasty revne i leddet på undersiden - avs. Så jeg var noget spændt om jeg overhovedet kunne løbe.

De sidste ture jeg har løbet har føltes lidt tunge og uden energi, og sådan startede det også i dag samtidig med at min tå lige fortalte at den altså ikke var helt klar på at løbe. Jeg fik dog alligevel luntet op til toppen af fårebakkerne og nød den fabelagtige udsigt. Videre gik det ud mod Fruens plantage og min lilletå var vist nu bedøvet, den gjorde ihvertfald ikke ondt mere. Så fik jeg forvildet mig ind af en cykel- og gangsti på den anden side af jernbanen - fin sti i medvind og svagt nedad bakke. Så nåede jeg Næstved og var pludselig i tvivl om hvilken vej jeg skulle for at komme tilbage (altså ikke af samme vej, som jeg kom for det kunne jeg nok klare..). Nå et venligt ægtepar fik hjulpet mig til at finde ud af hvor jeg lige var henne, og så gik det fint med at finde vej igen. Der var mange mountainbikere og gående i det smukke bakkede område, som nød det skønne vejr lige som jeg. Nu nærmede jeg mig de 15 km og benene føltes godt brugte trods et absolut langsommeligt tempo - pyh... Det sidste stykke blev en kamp. Benene sagde stop og hjernen sagde fortsæt! Så det var en glad løber der kunne lunte på trætte ben ind ad indkørslen og give benene lov at slå ned i gåtempo. Pyha det er længe siden at en tur på bare 17 km har føltes så hård - jeg må vist ud på veje og stier i løbesko og søge efter min langtursform!! 


Løbemotivation: Det er der skrevet mange kloge ord om... Min motivation hænger bare lidt sammen med at min kære mand og jeg sammen har planlagt en pokkers masse løb og hygget os med at tage ud til dem. Nu har han være skadet sådan on and off i længere tid og i tirsdags faldt den endelige dom ved en kikkertundersøgelse. Løb er ikke smart med tilstanden af hans ene knæ, som ikke har nogen deciderede skader de kan reparere, men brusken er blød. Øv, øv. Så nu skal han til at finde en anden motionsform og jeg skal finde ud af hvordan jeg løbemotivere mig selv måske uden alle de mange motionsløb som vi ellers har plejet at tage til. Nå vi må se hvad tiden bringer....

mandag den 3. oktober 2011

En søndag i kajak ved Møns Klint

Jeg synes at dagene flyver afsted. Jeg får løbet noget - ikke meget, sniger mig lige over de 100 km hver måned. Egentlig har jeg også mange ting at berette om, men jeg når bare ikke videre end tanken...

Nu får i dog noget helt andet end løb, for jeg har endelig været en tur ude i kajakken efter at den ellers har ligget på land det meste af sommeren. Vordingborg ro- og kajakklub inviterede nemlig på tur til Møns Klint og så måtte vi jo afsted i det gode vejr. Vi mødtes i roklubben og fik morgenkaffe og kørte så afsted.

På vej til Møn - Dronning Alexandrines bro i smukt morgenlys
 Vi satte kajakkerne i vandet lige nær fyret og roede nordpå til klinten. Det var stille vejr og solskin, vi havde medvind på udturen. Min søn Martin sad forrest i toer kajakken og nød turen ude at ro - med sin far som motor bagved :-)
Min mand og søn gør sig klar til at komme i vandet

Her er jeg så i min gode havkajak med den smukke klint bagved

Det er utrolig flot at se klinten fra vandet

Mere Møns klint og flere kajakker i vandet
 Eftersom vi ikke har roet så meget i år holdt vi pause efter 7½ km og roede derefter retur igen.
Vi holdt pause før resten af gruppen efter 7½ km
Turen tilbage var en smule hårdere fordi vi nu havde modvind, men vi holdt en ok fart alligevel og nød turen i fulde drag. Der var mange mennesker på stranden ved klinten i det gode vejr og det er jo også først indenfor de sidste par dage at klinten igen er åbnet for besøg efter skredfare pga. de voldsomme regnmængder der er kommet i sommer. 


På søndag venter E-løbet, men det bliver løbet som træning. Jeg er ikke i form til at slå nogen rekorder og endelig går det ok med mit knæ - så jeg skal ikke risikere noget. Det vil være for ærgerligt i forhold til at jeg kun er i form til en lidt ringe tid alligevel. Men derfor kan man jo godt nyde stemningen til løbet :-).

søndag den 4. september 2011

DHL stafet - set med debutantens øjne

I fredags fik jeg oplevet min første DHL-stafet, og vejrguderne var os nådige. Stille vejr og sol. Jeg skulle løbe sammen med mine kollegaer fra Region Sjælland og vi ankom med bussen kl. 17.30. Så skulle det gå stærkt med at finde telt 47 og få samlet holdene, så første løber kunne blive klar til at løbe. Jeg skulle heldigvis først løbe som 2. løber og havde derfor lidt mere tid, hvilket var rart i det kaos af mennesker... 

Jeg smuttede over og fandt min startboks - jeg måtte dog spørge om vej først - kunne ikke lige overskue hvordan man fandt vej ind i midten til startboksene.. Hjælpsomme mennesker var der dog nok af :-). 

Vores første løber løb lige til den forkerte side og fik dermed noget tidtab, men hun fandt mig og jeg kunne løbe afsted. Jeg prøvede at holde tempoet nede omkring 5:30 pr. km, for det er vist kun der kondien rækker lige for tiden og jeg plejer at løbe alt for hurtigt i starten af en 5 km - og så gå død.... Jeg hader at løbe 5 km! Nå knæet lavede heldigvis ingen vrøvl. Som altid ved 5 km, synes jeg det var vildt hårdt at løbe, men jeg holdt nogenlunde farten. Dog tror jeg den var lidt lavere på de meget ujævne måtter inde på græsarealerne - men jeg sluttede i 27:20 og det er helt ok. Det var slemt at løbe inde blandt teltene for luften var tyk af grillos. 

Så lidt tørt tøj på nede i teltet og ud og heppe på de andre løbere - ret hyggeligt faktisk. Derefter nød vi lidt at spise med en god kold fadøl og en masse hyggesnak til bussen kørte hjemad kl. 22.30. Knæet har det stadig godt, nu er det kun regnvejret der måske afholder mig fra at komme ud og løbe en tur i dag.....

onsdag den 31. august 2011

Bakker, knæ og ferie ;-)

Nu hvor vi er flyttet er jeg begyndt at løbe mere i bakker og det skal man jo som bekendt passe på med, når man ikke er så vant til det... Jeg mærkede noget ømhed i højre knæ i sidste uge og det har resulteret i at jeg har aflastet rigtig meget, især når det går op af bakke. Så har jeg lavet et lille vrid i v. knæ og pludselig gjorde det pokkers ondt. Øv øv og farvel til "Esrum sø rundt" i søndags. Surt. Mandag prøvede jeg så at løbe en lille tur, men måtte ned og gå et par gange på de små 5 km, knæet var ikke godt. I dag har jeg så igen været afsted på 5 km og det gik faktisk ok. Så nu vover jeg mig så alligevel afsted til DHL stafet på fredag sammen med nogle kollegaer. Jeg har aldrig været til DHL før, så jeg glæder mig! Bare knæet så holder...


Nå men nu til lidt andet. I sommer var vi på ferie i Neukirchen i Østrig for 3. gang. Det er et skønt sted med masser af muligheder for at udfordre sig selv. En aktivitet vi hvert år må prøve er "Mega Flying fox" hvor vi i klatresele "flyver" over en 160 meter kløft med en fantastisk udsigt ned i dalen. Her kommer et par billeder.
Min søsters pige Camilla skal prøve for første gang. Spændt og lidt nervøs.

Vores 4 dejlige unger efter 1 tur, nu venter kun turen tilbage igen.

Min yngste søn Martin på vej retur over kløften

Morgenudsigt fra vores dejlige hytte
Så kommer lige en smule reklame for det skønne område. Vi lejer de gode 8 personers hytter her og hvis i kan lide aktiviteter som får adrenalinen til at pumpe i kroppen så er de her fantastiske. Næste år overvejer vi at prøve megaschaukeln - hvis vi tør...

onsdag den 24. august 2011

Oplevelse ved ekspropriering

Vores "gamle" hus som banedanmark har overtaget


Så får i den lange smøre om vores oplevelse med at blive eksproprieret fra vores hus i forbindelse med planerne om Femern belt forbindelsen. 

I januar i år hørte vi de første rygter om at vi evt. kunne blive berørt af den planlagte udvidelse af jernbanen i forbindelse med Femern belt forbindelsen. Vi stod og skulle på ferie, så i første omgang valgte vi at ignorere det – og valgte dermed et informationsmøde med banedanmark fra. Kort efter at vi var kommet hjem, talte vi med en nabo som havde været med til informationsmødet. Hun fortalte at vores og hendes hus var blandt de ca. 100 husstande som skulle rives ned om ca. 4 år – lidt af et chok. Hun fortalte også at der ville være endnu et informationsmøde i slutningen af februar. Vi har boet her siden 1988 og valgte i 2004 at rive det gamle hus ned og bygge et nyt – så disse oplysninger satte en voldsom masse tanker igang.
Vi undersøgte en masse ting i den kommende tid, og fandt ud af at scenariet kunne se endnu værre ud end ekspropriation. Vores hus´skæbne afhænger af om det bliver plan 1 eller 2 som bliver vedtaget. Plan 1 så skulle kun garagen rives ned og på halvdelen af grunden skulle alle ting med en højde over ca. 2 meter væk – altså alle træer, flagstang osv. Vi kunne også se at der kom støjværn på modsatte side, men ikke mod os – samtidig med at trafikprognoserne forudså 3-4 godstog i timen mod ingen på nuværende tidspunkt. Avs – pludselig kunne vi se os selv leve i et støjhelvede med et totalt usælgeligt hus. Med et blev total ekspropriation en god ting. Efter informationsmødet blev vi enige om at søge om forhåndsovertagelse – altså total ekspropriation allerede nu. Vi fik hurtigt svar og besøg af projektleder og sekretær fra femern-belt projektet. De fortalte om hvordan det foregår i praksis og fortalte også at man kunne leje ”sit eget hus” på fordelagtige vilkår i en periode efter ekspropriationen, så man lige får tid til at finde noget andet. Men selve beslutningen om vi blev forhåndsovertaget eller ej kunne vi først få at vide efter at de havde overvejet vores sag i ca. 14 dage. Det blev pinagtige 14 dage, hvor vi skiftedes til at tro på at det gik og til at være dybt pessimistiske. Endelig en aften hvor jeg var på skole ringede min mand og fortalte at vi var godkendt og nu kunne vente på at høre fra ekpropriationskommissionen ang. dato. Vi kunne gøre os forhåbninger om at det blev den 22. juni, men måske blev det først i september måned.

Så begyndte vi jo at interessere os for huse som var til salg i området, og sjovt nok var der 1 hus på en af de byggegrunde, som vi selv havde drømt om dengang vi gik med tanker om at bygge nyt hus. Vi var ude og se huset og det opfyldte vores betingelser til fulde, kun lidt materialevalg i den indendørs indretning som måske ikke helt var vores foretrukne – men det var stadig i småtingsafdelingen. Vi var også ude og kigge på andre huse, men nej – de kunne ikke matche det første. Vupti var et af de andre huse solgt og så endnu et. Hvad pokker blev der af den finanskrise alle snakkede om?? Vi snakkede frem og tilbage om vi turde købe før vi havde fået en pris for vores eget – det er jo en satsning… Vi ringede til ekspropriationskommissionen, som var rigtig flinke og godt kunne forstå vores behov for at vide hvornår de kom – de ringede tilbage og vi var på den 22. juni. Så en snak med banken og de synes det var ok at vi købte huset med overtagelse 1. august. Juhuu så kom vi da videre til et dejligt hus – men nu ventede nogle måneder med is i maven, for hvordan ville vores økonomi komme til at se ud? Vi anede jo intet om hvad vi fik for vores eget hus...
Vores nye hjem, som vi heldigvis allerede er rigtig glade for :-)

Fredagen før Copenhagen maraton fik vi brev fra kommisionen, og sjovt nok ville de komme den 22/6 kl. 9.30, altså præcis 1 mdr efter startskuddet til maratonen – mon det var et tegn fra oven? ;-)
 
Den 22/6 oprandt og solen skinnede, det var dejligt og alt ser jo pænere ud i godt vejr. Kl. 9.05 begyndte de første mennesker fra kommissionen at ankomme og inden længe var indkørslen fuld af biler og mennesker.  Jeg tror der var 9 ud over os selv selvfølgelig. Formanden kom og fortalte om proceduren og at han var ny som formand. Han nævnte at vi jo boede laaangt ude på landet flere gange. Øhm ja tænkte jeg – det gør vi jo når det er en Københavner der vurderer, men han kommer måske ikke så meget rundt omkring i Danmark... Så begyndte rundvisningen, vi gik rundt udenfor og de stillede lidt spørgsmål som vi besvarede. Efterfølgende gik vi ind og her var det ikke nemt at holde samling på kommissionen – så det opgav vi. Men tænkte vi, de kigger og spørger jo hvis der er noget de vil vide. Vi gik rundt med et par stykker hver og fortalte hvad vi synes var relevant for prisfastsættelsen. Så samledes vi igen, de 2 fra banedanmark og så os skulle gå udenfor mens kommissionen forhandlede. Det kunne tage fra ½ time og op til et par timer – det føltes som en evighed at vente og nervøsiteten boblede i min mave, men der gik nok kun ½ time og så fik vi lov at komme ind. Formanden for kommissionen talte igen om hvor langt ude på landet huset lå og at beliggenheden jo talte meget lige for tiden hvor der var stor krise på boligmarkedet. Kom nu til sagen!! tænkte jeg… Vi håbede på 1,7 som vi havde fået vurderet huset til af ejendomsmægler, men kommissionen synes de havde strukket sig langt ved at give 1,5 million. Det var lidt som at få en spand koldt vand i hovedet lige der og jeg fik min mand med udenfor, for lige at snakke om det inden vi tog stilling til noget som helst. Vi var enige om at det var en lav pris, men at omkostningerne ved at anke det og sidde med 2 huse i perioden kunne blive en meget dyr løsning, og uden garanti for at vi ville få mere af den grund. Vi gik derfor ind og accepterede. Desuden får vi 75.000 kr. til flyttehjælp og det er da også værd at tage med. Da kommissionen skulle videre sydpå og ekspropriere 2 huse mere ville de gerne lige låne et toilet, og de stillede sig så i kø til vores ene toilet. Jeg sagde, at de jo også kunne benytte det andet som ligger i forbindelse med vores soveværelse. Så var der sørme en fra kommissionen som sagde: ”gud er der også et toilet der”. Så blev jeg bare vred, den idiot (undskyld, men det mener jeg desværre han er) havde lige været med til at prisfastsætte vores hus og så var han ikke lige klar over at der var 2 badeværelser!! For dårligt. Så mit råd til andre der skal eksproprieres er at holde samling på flokken af mennesker og ikke lade dem gå alene rundt – de er åbenbart ikke selv i stand til at få kigget huset igennem.

Vi havde aftalt at banedanmark overtog vores hus 1. juli, så vi fik pengene frigivet til vores nye hus. Derfor skulle vi leje vores hus i 1½ måned. Vi stod og skulle på ferie bare 2 dage efter ekspropriationen og skulle være væk i 3 uger. Vi blev så ringet op fra banedanmark om fredagen og de fortalte at lejen for vores hus var fastsat til 8000 kr + forbrug – wow sagde jeg, kalder I det fordelagtig leje?? Lejen var fastsat pga. husets flotte stand og den centrale beliggenhed. Ja det var deres argument!!! Tænk at et hus sådan kan flytte sig på bare 2 dage alt efter om man skal ”sælge” det eller betale leje for det. Så kan man da tale om at føle sig lidt røvrendt. Heldigvis skulle vi jo kun leje i 1½ måned, så det betyder ikke ret meget i sidste ende. Da vi kom hjem fra ferie lå der en rykker på lejen for første måned – stik imod hvad banedanmark havde lovet, da de jo havde fået besked om hvor længe vi var væk. Desuden lå en lejekontrakt som er så fyldt med paragraffer og vilkår at det ser ud som om de prøver at pådutte os alt muligt andet end det var aftalt i ekpropriationsforliget. I forliget skal ejendommen nemlig bare forlades i ryddet stand, og det er hvad de har krav på!

Nå pyt… vi skal videre og glæder os til at flytte og ikke være en del af de mange som bliver ofre for store prisfald på deres huse som følge af den udvidelse af banen som kommer. De får nemlig overhovedet ingen erstatning – og det synes jeg er meget forkert. 

Nu i august måned er vi flyttet og næsten kommet på plads i det nye og det er rigtig dejligt. Det andet hus er ryddet og afleveret til banedanmark. Vi fik aldrig underskrevet lejekontrakt, da vi ikke kunne acceptere de vilkår som var beskrevet. Da jeg afleverede nøgle kunne jeg også konstatere at huset endnu ikke er lejet ud og foreslog dem at sætte lejen ned til et mere realistisk niveau, men det er jo deres problem og ikke mit

mandag den 22. august 2011

Er løberuter ensrettede?

min løberute ved Ledro søen i Italien blev også kun løbet samme vej rundt
Jeg har et stykke tid undret mig over at mine løberuter synes at være ensrettede, ja jo altså ikke sådan at de ikke må løbes i modsat retning - men jeg løber bare altid samme vej på visse stier og veje. Denne tendens er ret udpræget og for sjov skyld har jeg kigget andre løbere i kortene på endomondo og mit lille "studie" har vist at rigtig mange løbere også ensretter deres løberuter. 

Denne opmærksomhed mundede ud i at jeg prøvede at løbe nogle af mine yndlingsture modsat vej rundt - og til min egen store morskab kom jeg til at løbe forkert på flere småstier, for pludselig kunne jeg ikke finde vej - det hele så jo pludselig ikke ud som det plejede. 


Nå bare en sjov observation og straks jeg ikke tænker så meget på det så ensrettes mine ruter igen - vanens magt er stor. Nu hvor vi er flyttet er jeg også ude og udforske nye "territorier" som også allerede har fået en vis ensretning - men her er jeg også "præget" fra mine mange ture med løbeklubben som jo løber i dette område. Jeg nyder mine nye ture, for der er rigtig mange muligheder og naturskønne områder at løbe i, gamle grusgrave, skov og grusveje. Det er slet ikke dårligt :-).