Ferie og løbeture

Jeg har forsømt at fortælle lidt om vores sommerferie og stedet hvor vi nyder at løbe nogle fantastiske ture. Det er nemlig Ledro søen i Italien, som vi har kastet vores kærlighed på - og eftersom der nærmest er et ikke-eksisterende udvalg af boliger gennem danske bureauer, så har vi fået rigtig gode erfaringer med at leje gennem http://greenholiday.com/ . Der er en fantastisk service og de taler rigtig godt engelsk og tysk. 

Men retur til løbeturene, og dermed et par billeder. Man kan løbe rundt om Ledro-søen, og meget af vejen på nogle dejlige grus stier langs søen. Både min mand og jeg har fået for vane at løbe turen mod uret - igen undrer jeg mig over at mine løberuter altid er ensrettede i mit hovede.... 

Udsigt over Ledro søen fra en af strandene ved  byen Val di Pur

Findes der en smukkere løberute?

Ved byen Mezzolago går turen en smule op af en bjergvej med fantastisk udsigt over søen og derefter igennem de små smalle bygader - rigtig hyggeligt. Efter Mezzolago løber man igen på stier langs vandet over mod byen Molina di Ledro. 

Her kan Molina di Ledro lige skimtes

Udkanten af Molina di Ledro

I Molina var der lavet ny bro over floden og nye stier langs søen. Tidligere skulle man ind gennem byen, men det slipper man så for ny - dejligt. 
Det sidste stykke retur til Pur går gennem et stykke skov og så et stykke på alm. lille vej. Ruten er kun lidt kuperet og ca. 10 km lang. På vores 14 dage ved søen nåede jeg 7 ture rundt og både i hedt solskin og også en enkelt tur hvor jeg startede i sol men endte i silende regn. Sådan er det i bjergene - vildt uforudsigeligt. 

Bakker, knæ og ferie ;-)

Nu hvor vi er flyttet er jeg begyndt at løbe mere i bakker og det skal man jo som bekendt passe på med, når man ikke er så vant til det... Jeg mærkede noget ømhed i højre knæ i sidste uge og det har resulteret i at jeg har aflastet rigtig meget, især når det går op af bakke. Så har jeg lavet et lille vrid i v. knæ og pludselig gjorde det pokkers ondt. Øv øv og farvel til "Esrum sø rundt" i søndags. Surt. Mandag prøvede jeg så at løbe en lille tur, men måtte ned og gå et par gange på de små 5 km, knæet var ikke godt. I dag har jeg så igen været afsted på 5 km og det gik faktisk ok. Så nu vover jeg mig så alligevel afsted til DHL stafet på fredag sammen med nogle kollegaer. Jeg har aldrig været til DHL før, så jeg glæder mig! Bare knæet så holder...


Nå men nu til lidt andet. I sommer var vi på ferie i Neukirchen i Østrig for 3. gang. Det er et skønt sted med masser af muligheder for at udfordre sig selv. En aktivitet vi hvert år må prøve er "Mega Flying fox" hvor vi i klatresele "flyver" over en 160 meter kløft med en fantastisk udsigt ned i dalen. Her kommer et par billeder.

Min søsters pige Camilla skal prøve for første gang. Spændt og lidt nervøs.

Vores 4 dejlige unger efter 1 tur, nu venter kun turen tilbage igen.

Min yngste søn Martin på vej retur over kløften

Morgenudsigt fra vores dejlige hytte

Så kommer lige en smule reklame for det skønne område. Vi lejer de gode 8 personers hytter her og hvis i kan lide aktiviteter som får adrenalinen til at pumpe i kroppen så er de her fantastiske. Næste år overvejer vi at prøve megaschaukeln - hvis vi tør...

Er løberuter ensrettede?

min løberute ved Ledro søen i Italien blev også kun løbet samme vej rundt

Jeg har et stykke tid undret mig over at mine løberuter synes at være ensrettede, ja jo altså ikke sådan at de ikke må løbes i modsat retning - men jeg løber bare altid samme vej på visse stier og veje. Denne tendens er ret udpræget og for sjov skyld har jeg kigget andre løbere i kortene på endomondo og mit lille "studie" har vist at rigtig mange løbere også ensretter deres løberuter. 

Denne opmærksomhed mundede ud i at jeg prøvede at løbe nogle af mine yndlingsture modsat vej rundt - og til min egen store morskab kom jeg til at løbe forkert på flere småstier, for pludselig kunne jeg ikke finde vej - det hele så jo pludselig ikke ud som det plejede. 


Nå bare en sjov observation og straks jeg ikke tænker så meget på det så ensrettes mine ruter igen - vanens magt er stor. Nu hvor vi er flyttet er jeg også ude og udforske nye "territorier" som også allerede har fået en vis ensretning - men her er jeg også "præget" fra mine mange ture med løbeklubben som jo løber i dette område. Jeg nyder mine nye ture, for der er rigtig mange muligheder og naturskønne områder at løbe i, gamle grusgrave, skov og grusveje. Det er slet ikke dårligt :-).

Tilbage igen i hverdagslivet

Min familie og min søster med familie på en bjergtop i Østrig

Der er sket en masse ting siden sidste blog - som så mange andre har vi været på en absolut skøn sommerferie, men vi er også blevet eksproprieret af vores hus og flyttet. Så tiden er bare fløjet afsted uden overskud til besøg i blogland. Nu er tingene dog ved at falde på plads, så jeg igen har tid og overskud til at skrive og læse blogs - det har jeg nemlig savnet.

Travlheden er naturligvis også gået ud over mit løb, som har været ret sporadisk. Derudover har jeg "sagt farvel" til Kjetil som træner - jeg kunne jo pludselig se at tiden ikke var til seriøs træning. Der har været enkelte uger uden løb, og jeg er absolut ikke i marathon form - men lidt har jeg da fået løbet og nu er tiden og lysten igen til løb, dejligt :-). 

De næste blogs kommer ikke til at handle så meget om løb. Det bliver lidt om min helt subjektive oplevelse af at blive eksproprieret - om flytning og så lidt ferieoplevelser, så hvis I kun gæster bloggen for at læse om løb - så er i hermed advaret.

Så måtte jeg overgive mig til vintervejret

Jeg synes jo ellers det er gået ok med at løbe her i vinterføret, og jeg havde såmænd også regnet med at løbe 10 km i går da jeg kom hjem fra arbejde. På med løbetøj, yaktrax og pandelampe - Så mødte jeg ishelvede. Det har jo været tøvejr og nu er vejbanen fuld af knoldet og hård is. Efter 700 meter måtte jeg overgive mig og gå hjem. Benene blev vrikket i alle retninger og ikke engang med yaktrax følte jeg at jeg havde bare nogenlunde fodfæste på det hårde og glatte underlag. Super surt også fordi vejret jo faktisk var alletiders. Stille vejr og en smuk solnedgang som faktisk inviterer til en god løbetur.

 Vejene så jo ikke bedre ud i dag, så jeg kunne lige så godt få indviet løbebåndet nede på arbejde. Vi er så heldige at have adgang til et fint motionscenter for bare 500 kr for et år. Jeg har aldrig benyttet løbebånd, for jeg er udpræget udeløber, men men selv de sejeste må jo overgive sig ;-). Det gik fint med at få startet båndet og jeg fandt da også ind i rytmen - men pyh 8 km er langt på et løbebånd. Jeg visualiserede mig dog ned til min yndlingsrute på Tenerife, for med t-shirt og shorts kunne jeg jo lige så godt have været dernede. I morgen vil jeg så efter arbejde smutte over og snuppe nogle intervaller - for det er sørme længe siden. Løbebånds fan bliver jeg aldrig, men det var nu ikke så slemt/kedeligt som forventet.

I tankerne var det denne udsigt jeg havde på dagens løbetur

Min yndlingsløbesti rundt om golfbanen i Playa de las Americas