David Lagercranz: Himlen over Everest

Paulo Villiari, modeskaber og grundlæggeren af et stort modehus, planlægger sammen med sine medarbejdere at besejre verdens højeste bjerg. Dette gøres som del af et stort PR stunt. De har allieret sig med professionelle guider og hyrer en rigtig dygtig ekspeditionsleder, Giuseppe Cagliari for at garantere succes. Giuseppe og Paulo kender dog hinanden fra de var børn og Giuseppe er mange gange blevet dukket af den mentalt stærke Paulo. Nu hvor magtforholdet pludselig er byttet om går det desværre ud over Giuseppes ellers så sunde dømmekraft, og det viser sig fatalt på et så utilgængeligt sted som Mount Everest.

Karin Torshede får til opgave at blive i basecamp og være ansvarlig for kommunikationen under ekspeditionen. Noget går dog galt undervejs og ekspeditionen kommer ud for store problemer. Karin kommer til at kæmpe for at motivere flere af ekspeditionens deltagere til at holde ud og kæmpe for deres liv, samtidig med at hun prøver at indgyde håb hos de pårørende som også kræver at få at vide hvad der foregår. Karin prøver at skaffe hjælp, men taler nærmest for døve ører. Til sidst prøver hun at hente hjælp hos den enspænderagtige men meget erfarne bjergbestiger Jacob Engler.

Bogen er spændende, og ufatteligt godt fortalt. Deltagernes skiftende sindsstemninger beskrives så jeg nærmest kunne føle det på egen krop, og næsten kan mærke og føle hvordan det må være at stå der midt i det bare intet med snestormen susende om ørerne. Bogen er virkelig en mental rejse sammen med ekspeditionsdeltagerne. Dog har den også et stort minus i mine øjne, den springer ufattelig meget i handlingen og det virker irriterende samtidig med at det ødelægger spændingen. Det er altså meget øv at høre om en person dør eller overlever for efterfølgende at læse om redningsaktionen af pågældende person. Så hårdt og kontant ville jeg have givet topkarakterer hvis bogen havde været kronologisk i sin opbygning og nu ender den på "kun" 3 stjerner.

Vurdering: 3/5