Sadlen afprøvet og godkendt på langtur

Det har ikke været helt nemt at finde den rette sadel, og så alligevel - da først jeg fik kompetent hjælp hos Webike i Brønshøj, så gik det jo. I går var jeg med Team Rynkeby Næstved på langtur. Vi cyklede 103 km sammen og jeg cyklede 40 km i transport samlet frem og tilbage til vores mødested, så alt i alt godt 140 km. Det var en dejlig tur og nu er det helt sikkert at min Ruby sadel er kommet for at blive. Jeg blev selvfølgelig lidt øm af at sidde på en cykel så længe, men slet ikke i nærheden af hvad jeg havde forventet. Ruby sadlen kommer afgjort også med når vi skal til Mallorca og cykle i fremtiden! En sadel der passer betyder bare SÅ meget!!
Jeg har i mellemtiden afprøvet en Selle italia women gel flow sadel, og den er også ret god men ikke så god på langture som Ruby, så den er kommer i stedet for på min gamle racer. Den kan ses herunder.

Nå men tilbage til turene med Team Rynkeby. Der er jo sket meget siden sidst. Efterhånden som det er blevet varmere er vores gns. fart lige så stille steget. Jeg var noget nervøs for, om jeg kunne klare et snit på 25 her i slutningen af april hvor vi skulle have vores testløb. Det er jo sådan at holdkaptajnen og den træningsansvarlige kan sætte folk af holdet hvis de ikke træner nok eller ikke kan følge med. Selvom rytterne godt ved at de gerne vil have alle med var der alligevel lidt sommerfugle i maven inden testløb nr. 1. Det gik dog ganske fint for hovedparten af holdet og de enkelte der havde problemer skal nok nå det tror jeg. 

I går var vi på en dejlig tur langs Stevns´kyst og vi holdt en gns. fart på 26,4 km/t - så det går godt. Det allerbedste ved at køre sammen er stemningen på holdet, alle er bare søde og hjælpsomme på hver deres måde. Herunder er et billede fra vores korte pause ved Fakse Ladeplads. 

 Jeg får trænet som aldrig før. I april blev det til 1196 km og samlet for i år har jeg kørt 2370 km - det har jeg aldrig før klaret så tidligt på året. Det bliver et rekord år på mange måder. Jeg ser sådan frem til de sidste 2 måneders træning sammen med holdet inden vi skal afsted mod Paris i starten af juli - der er ingen tvivl om at det bliver vemodigt når det er slut! Sammen med al cyklingen bliver der stadig samlet en masse gode penge ind til børnecancerfonden og det er jo den egentlige grund til at vi gør det her. 

Hvis du vil støtte Team Rynkeby Næstved kan du gøre dette via Mobile Pay til holdets nr. 52272708 - alt går ubeskåret til børnecancerfonden.

Team Rynkeby 2015 Wannabe

Som så mange andre har jeg søgt om at komme med på Team Rynkeby og stor var glæden da jeg på cykelferie på Mallorca i sidste uge blev ringet op og fik at vide at jeg var udvalgt til bruttotruppen. I dag har jeg så været til samtale og kan nu vente en uges tid på at få at vide om jeg nu også får lov at komme med på det endelige hold. Så jeg krydser fingre og hvis jeg er heldig, så kommer der meget mere på bloggen om Team Rynkeby 2015 :-)

Cykling på arbejde snart slut for i år

Et tidligt morgen billede hvor solen så småt titter frem

Jeg har 24 km på arbejde og i flere år har jeg syntes at det var for langt at cykle, men sådan kan ting jo ændre sig. I år har jeg derfor cyklet på arbejde når vejret har været til det og jeg er blevet rigtig glad for min tur både før og efter arbejde. Dog skal jeg rimelig tidligt op for at cykle, ca. kl. 5 - og det er ikke altid det er lige motiverende ;-) Men jeg nyder at se naturen vågne på min tidlige tur, når først jeg er kommet op. Der er et liv af harer og rådyr så det er en fryd at se på. Men som det kan ses på billedet her foroven, så er det så småt ved at være så som så med dagslyset om morgenen når jeg skal afsted - så lige om kort tid sidder jeg igen i bilen på vej frem og tilbage...

På vej hjem i dejligt solskin

Og udsigt til den anden side

Mere tolerance i trafikken - tak!

Dagens pause ved havnen i Stavreby

Søndagens vejrudsigt bød på tordenbygevejr, men da det var ved at være tid at køre i cykelklubben så vejret ok ud. Afsted med mig. 

Det blev da heller ikke vejret der var den værste modstander på dagens tur, nej det blev hidsige bilister desværre. På de små veje kører vi to og to, som vi jo ifølge færdselsloven må, men selvfølgelig kører vi ind på linje hvis der er nogen som har svært ved at komme udenom eller det på anden vis er hensigtsmæssigt. 

Vi var kun nået til Næstelsø, da en hidsig bilist kørte meget tæt forbi vores gruppe - det afstedkom et par forskrækkede råb. Den hidsige bilist bremsede op lige foran os med hurtig nedbremsning til følge og endnu en farlig situation pga. den bilist. Bilisten smækkede bildøren op og var på krigsstien - vi kørte stille og roligt videre.  Lidt senere på turen havde vi igen en bil som kom meget tæt på os, fordi den forsøgte at overhale selvom der kom en modgående bil.

Hvad er det der giver den aggressivitet i trafikken? Hvorfor er det at især en gruppe cyklister kan tænde det værste i en helt almindelig og ellers fredelig bilist? Selvfølgelig er der fejl på begge sider - men det ville sandelig ikke skade danskerne at huske deres tålmodighed når de bevæger sig ud i trafikken og stik medtrafikanterne et smil i stedet for horn, vrede ord og en knytnæve. 

Nå tilbage til dagens tur. Vi havde desværre et styrt på vej mod Præstø fjord og her var der ingen bilist indblandet - men det sker jo desværre at man kommer for tæt på hinanden i en gruppe. Vi fik lidt byger undervejs, men ikke så vi blev helt gennemblødte og solen tittede da en hel del ned på os. Vi holdt pause på havnen ved Stavreby, det var dejligt lige at strække ben og ryg :-)

På vej hjem blev himlen mere og mere truende sort, men det holdt tørvejr til ca. 10 min efter jeg var kommet hjem - det var da god planlægning...

Når cyklen slår af

Godt vejr og friweekend giver efterhånden tit planer om en lidt længere cykeltur sammen med min mand. Således også en søndag sidst i juni - godt nok havde vi en aftale kl. 15, men en 75-80 km skulle vi nok kunne nå. Turen gik sydpå og ad en masse småveje, vi kom blandt andet forbi Jungshoved kirke og hvor er der bare smukt med den flotteste udsigt over vandet. Nordover langs vandet, forbi Roneklint og til Præstø. Den tur skal jeg køre om foråret når Rhododendronen blomstrer, for der står så mange, store og flotte langs vejen vi kørte - det må være så smukt når de står og blomstrer. 

I Præstø blev det tid til et lille stop, vi fandt ned på havnen og sad og nød en softice med lakridsdrys inden vi smuttede på cyklerne videre hjemad. Et stykke efter vores stop skete det som ikke må ske - at ligge på hjul blev lidt for bogstaveligt. Jeg ramte min mands baghjul med mit forhjul og det forårsagede et styrt for mig. Jeg kan huske at slå hovedet ned i rabatten og tænke av, men andet kan jeg faktisk ikke huske fra styrtet. Jeg var lidt omtumlet og måtte ligge lidt inden jeg kunne rejse mig. Hovedet var tomt! Helt tomt! Intet kunne jeg huske, samlede min cykel op, satte mig op og kørte. Kunne se at jeg havde kørt over 60 km, men kunne slet ikke huske hvor vi havde været eller hvor jeg var nu for den sags skyld. Jeg var blank! Stoppede derfor igen, og min mand vendte og kom tilbage, så begyndte mine spørgsmål som gjorde ham klar over at noget var galt. Lige så stille kom hukommelsen dog igen, det hjalp at få hjælp til lidt facts. 

Vi cyklede videre hjemad i langsomt tempo, lige så stille kunne jeg mærke at både hofte og skulder også havde fået et ordentligt fur ved styrtet - og det blev intet mod hvad jeg kom til at mærke til skulder og hofte som timerne gik. Heldigvis var der ikke noget brud i skulderen, bare en 2. grads forstuvning - men jeg kan hilse og sige at søvn, påklædning og diverse daglige gøremål besværes i alvorlig grad når en skulder ikke kan bevæges ret meget og gør ondt hele tiden. Der gik lige 2½ uge før jeg kunne sidde på en cykel igen, og hvor jeg dog savnede det i den tid. Men jeg er klar igen - ja jeg er!

Jeg er blevet lidt af en cykelmyg

Næsten i mål ved Scalaløbet (foto: Emil Eriksen)

Jeg har jo nogle sæsoner cyklet lidt med Næstved Cykel-motion, men det har været det at løbe som var min hovedinteresse. Pga. diverse skader er dette dog ved at ændre sig - jeg er ved at blive bidt af en gal cykel ;-). 

Min mand og jeg var en tur på Mallorca i slutningen af april og måtte lige prøve at leje cykler. Det blev til 4 dage i sadlen og ca. 380 km i alt. Hold da op hvor jeg nød at være på ferie på den måde. Da vi afleverede cyklerne var det med lidt vemod, men jeg er sikker på at vi kommer derned og cykler igen inden alt for længe. Vi startede vores tur med at cykle ud til fyret ved Cap de Formentor. En tur med nogle drøje stigninger, men det gik dog da først jeg fandt ned i rette tempo, så pulsen ikke steg helt til vejrs. 

På vej op af første stigning ud mod Cap de Formentor

 På vejen var der nogle smukke udsigter, en af dem er indsat herunder. 

 2. dagen blev den længste tur vi kom til at køre, nemlig 117 km og en tur op til klostret i Randa. Der fik vi en fantastisk øl og så gik det ellers ned af bakke de næste 35-40 km mod Alcudia igen. 

Min mand og jeg oppe ved klostret.

4. dag kørte vi mod bjergene og havde en fantastisk tur. Vi nød det virkelig skønne solskinsvejr. Det var feriens varmeste. Bjergene var lidt hårde at komme op af og nedad var det hårdt at bremse - men hvad gør det når man hele vejen belønnes med den ene smukke udsigt efter den anden - jeg elsker bjerglandskaber! Jeg har aldrig været på Mallorca før og det var fantastisk at opleve fra cyklistens perspektiv, man får en helt anden intens oplevelse end når man sidder i en bil. 

På vej over til bjergene

Et lille stop på vej op

På lørdag håber jeg på godt vejr, for planen er at cykle Tøserunden sammen med min søster. Jeg var nemlig så heldig at vinde 2 startnumre gennem en spinnings konkurrence i Fitness World. 

Lille update

Tiden flyver afsted og nu er foråret endelig kommet. Jeg får løbet lidt sporadisk lige for tiden. Jeg var ellers kommet rigtig godt igang og fik løbet ture på omkring 25 km med henblik på at løbe Cph marathon i maj. Pludselig begyndte jeg dog at få ondt i min ene hæl, og det har generet mig mere og mere. Lægen mener det er svangsenen, fyssen mener det er hælspore - men når jeg læser diverse steder passer mine gener bare ikke sammen med de to skavanker. Nå pyt træningen er trappet noget ned, marathon i denne omgang skrinlagt. Så jeg tager nogle mindre ture og nyder bare at løbe og nyde forårets fremmarch. Her er lige et par billeder fra en af mine ture, som måske ikke er så forårsagtige men ualmindeligt smuk tur alligevel. 

Når jeg nu ikke kan løbe så meget, så får jeg i stedet cyklet nogle km på min racer. Det har også betydet at jeg har investeret i en ny cykelcomputer som jeg længe har ønsket mig. Jeg er derfor ved at udforske min Garmin Edge 800, som jeg allerede er rigtig glad for. Jeg er slem til at cykle de samme få rundture, når jeg cykler alene - men med muligheden for at downloade baner og blive guidet rundt så har jeg allerede fået kørt nogle steder jeg vist aldrig har været før. Mere om Edge senere...

Sidste weekend stod i Krimimessens tegn, det var en skøn weekend med mange gode forfattere på programmet. Jeg fik inspiration til nye bøger som nu er på læselisten. 

Efter influenza løbetur

I går var jeg ude på årets første tur på raceren, men føj hvor det blæste. Det var med tungen lige i munden når det var sidevind, og farten svingede mellem 13-47 km/t alt efter vind og bakker... Nå efter 14 dage med influenza kan man ikke forvente det vilde!! Godt 20 km pg så var jeg flad... Det kan vist godt forbedres en del.

I dag var det så en tur i løbeskoene der ventede. Stadig meget vind og pivende koldt. Efter ca 1,5 km drillede begge knæ, så jeg vendte om og løb hjem igen. Da først jeg var blevet rigtig varm var der dog ikke noget med mine knæ, men det er nok godt alligevel at stoppe mens legen er god - det er trods alt næsten 1 mdr siden sidste løbetur...