En varm forårsdag i Helvede

2. påskedag og dermed tid for det årlige skønne løb "Helvede i Nord". Dette år med 10 års jubilæum og løbe t-shirts til alle løbere. Min mand og jeg skulle løbe halvmarathon. Jeg var noget spændt på dagens løb, for hele ugen har jeg haft problemer med mit knæ og derfor kun løbet enkelte små ture. Nå prøves skulle det nu alligevel, men jeg var indstillet på at stoppe hvis knæet gjorde knuder.

Her går starten på halvmarathon

 Løbet har længe været udsolgt og der var også rigtig mange mennesker som var mødt op for at løbe. Det praktiske fungerer dog fint, nummerudlevering - noget kø men det går alligevel rimelig hurtigt, gode telte til bagage, rimeligt antal toiletter så køen også her er til at overkomme. 
20 min før start gik vi op mod startområdet. Løbet starter nemlig oppe i skoven og der er 500 meter at gå. Mit knæ mærkedes ok, så jeg var håbefuld. Endelig gik starten og vi løb afsted. Første strenge bakke blev forceret uden problemer med knæet - gode tegn, for det er tit her det er værst. Jeg justerede farten en smule op, for nu turde jeg tro lidt på at jeg kom til at løbe hele turen. Efter ca. 4 km begyndte de små, smalle og snoede stier - det gav kø og vi måtte ned og gå flere gange. Men bortset fra det er det en fornøjelse at løbe på disse små stier. Det var varmt at løbe og derfor stoppede jeg ved alle 3 depoter. Sandet i brandbælterne var tungt, som sand nu er, så når der var mulighed for det løb jeg på det mere faste underlag i siden - her var dog en del gående og så var der ikke andet for end at smutte ud i det tunge sand mens jeg kæmpede op af bakkerne. Der var en smuk udsigt ud over havet da vi passerede over de to høje. Efter ca. 15 km nåede vi ud i klitterne - op og ned gik det, lidt sandet men rimelig fast underlag de fleste steder. Nu begyndte trætheden så småt og jeg var spændt på den km ude langs vandet - det kan være meget tungt. Nå først gennem alt sandet og ned til vandkanten, sandet var også blødt herude, men klart bedre end det tørre sand. Det gik alligevel fint. Så var det den stejle bakke op fra stranden, fuck det var hårdt efter at have forceret det flade men tunge sand. Jeg var nødt til at gå. Vel oppe - i løb igen. Den værste bakke ventede endnu. Et langt stykke i zig-zag op gennem grantræer og så en meget stejl bakke som afløses af endnu en bakke - pyh, her måtte jeg gå lidt igen. Så var der kun en lang bakke tilbage efter et langt nedløb. Luntetempo og lidt gang, så var jeg oppe. Nu var der kun 1 km tilbage og meget af vejen ned af bakke og bedst af alt knæet var stadig ok. Jeg nåede i mål i tiden 2:11:25 - godt 4 min hurtigere end sidste år, så jeg er tilfreds :-).

Målområdet - billederne er lånt fra netavisen Nordkysten

Min mand havde også haft et godt løb og sluttede i tiden 1:53:12. Vi var så ovre og hente jubilæums løbetrøjer, som i kan se afbilledet i May-Britts blog http://ultra3460.blogspot.com/ 
Knæet har det stadig ok, så jeg håber igen at kunne træne mere normalt i de kommende dage - der er jo kun kort tid til Copenhagen marathon...

Brøderupløb med ufortjent Post Cup kaos

I dag afholdt min løbeklub det årlige Brøderupløb med 2 distancer, 12 km og halvmarathon. Jeg skulle løbe halvmarathon og glædede mig til den kuperede rute. Jeg lagde stille og roligt ud, planen var egentlig bare at løbe en rolig træningstur. Benene ville det dog anderledes, de føltes nemlig friske og gode, så farten blev sat lidt op. Efter 5 km måtte min evige klub"konkurrent" Harry desværre udgå, men forude kunne jeg stadig se Jørgen og jeg vidste også at John var forude et sted. Så efter ca. 8 km kom jeg til Post Cup kaosset. Vi løb et stykke af en mindre vej og pludselig ser jeg en motorcykel komme kørende foran en stor gruppe cykelryttere. Fuck tænker jeg det her kan godt blive farligt og trækker godt ind i siden af vejen og råber pas på til dem bagved - mens jeg tænker at politiet da er virkelighedsfjerne når de giver tilladelse til 2 løb på samme strækning. Gruppen af cykelryttere kommer forbi uden de store farefulde situationer, men så kommer deres følgebiler - og jeg ved ikke hva fanden (sorry) de bilder sig ind, for de trækker sgu ikke ind til deres side af vejen. Flere løbere må springe ind i rabatten for ikke at blive klappet af sidespejle fra bilerne, men bilerne får tilgengæld nogle dunk af flere vrede løbere. Nå så er de heldigvis forbi og vi kan løbe videre uden fare for liv og lemmer.

Bakkerne undervejs trak lidt tænder ud (især Stavnsstrupbakken - pyh), men jeg synes stadig at jeg havde det ok - jeg kender jo ruten og vidste at de sidste 3-4 km er mest op af bakke og i modvind. Inden sidste depot løb jeg til min overraskelse udenom John - jeg så ham faktisk slet ikke før han sagde hej. Fremme ved depotet når jeg Jørgen, og snupper lige et krus med vand. John løber forbi og kommer dermed foran igen. En hurtig mundfuld vand og afsted med mig. Nu foran Jørgen og efter kort tid passerer jeg også John. Men nu sætter bakkerne ind og jeg kan mærke at mine kræfter også er ved at være brugte. Farten justeres lidt ned og jeg kæmper mod bakkerne og vinden. Jeg kan dog se at mit forspring til de to herrer øges og det giver måske også lidt energi. Jeg kan super tilfreds løbe over målstregen foran John og Jørgen i tiden 2:01:46. Det er så lige næsten 6 min bedre end sidste år...

Jeg kan høre at flere snakker om episoden med cykelrytterne, og vores klub har haft kontakt med politiet - det viser sig at de var kørt forkert og jo absolut ikke havde tilladelse til at køre der hvor vi havde løb. Faktisk havde feltet af cykelryttere kørt med og imod vores løbere ikke mindre end 3 gange - forventet at vores officials stoppede trafikken for dem (hvilket de jo altså ikke må), og der havde også været farlige situationer hvor biler på landevejen måtte bremse hårdt op for cyklerne. Samtidig havde nogle i følgebilerne siddet og givet fingeren til vores officials. Behøver jeg sige at der var nogle som skummede af vrede. Hvad er det dog for en opførsel? De var kørt forkert, generer et lovligt løb og så opfører de sig sådan! Min respekt for "professionelle cykelryttere" og deres følgesvende er dalet til under nulpunktet. 

Nå nok om det - mit løb gik forrygende og var alt i alt en superoplevelse selvom de sidste km var megahårde!! Iøvrigt en stor hånd til efterskoleeleverne fra Brøderup efterskole som flere steder på ruten leverede en fantastisk stemning med deres vejvisen og søde heppen på løberne. Forude er nu 3 uger med rigtig mange km - benene føles klar og Dmi lover godt vejr:-)

Fællesløbetur i skønt vejr

Mine "medløbere" fra Mogenstrup LMK på dagens løbetur

I dag havde vi inviteret vores løbeklub på fællesløbetur i vores nærområde. Desværre var der på sådan en flot søndag mange som havde andre planer, men et par stykker blev vi da :-). 

Vejret var super, sol og kun lidt vind. De fleste af os endte i korte ærmer på sidste halvdel af turen. Billedet er taget på en del af dagens rute som følger  Sjællandsleden Her på den sidste del af den etape som går fra Basnæs og til Køng overdrev, her med udsigt over Dybsø fjord. Vi løb dog mod Køng og fortsatte gennem Køng mose på stier som er en del af "Fjord til fjord" stisystemet. Efter 20 km var vi vel hjemme igen, nogle mere trætte end andre;-). Dette blev så slutningen på en rolig løbeuge med kun 45 km. Næste uge bliver også kun 45 km, men her kommer der mere tempo på igen. Derefter venter 3 uger i løbehelvede med henholdsvis 80km, 90 km og 100 km...... Det er godtnok mange km, men hvis benene vil så gør jeg jo som træner Kjetil siger ;-)

Halvmarathon i Jægerspris

Tiden iler og selvom jeg ikke når at blogge så meget, så får jeg altså løbet :-). Uge 13 blev også sluttet af med en konkurrence. Denne gang gik turen til Jægerspris, hvor der bliver afholdt Grevinde Danner løb. Et absolut skønt løb, hvor hele ruten faktisk foregår i skov og primært på grusstier - flere steder med udsigt over vandet. Det er lige et løb for mig. En yderligere glæde ved dagens løb var at min mand efter 10 måneders skadesforløb endelig også stod klar til at løbe halvmarathon. Det er nu så meget hyggeligere når vi begge skal afsted.


Jeg var meget usikker på hvad mit mål skulle være på dagens løb, for ugen har været ret km-tung og benene dermed måske lidt mærkede trods en fridag lørdag. Mit udgangspunkt blev derfor at føle efter de første km om det "bare" skulle blive en fornøjelsestur. Regnen begyndte ca. 30 min før start og da vi startede silede det bare ned - surt. Der var noget fedtet flere steder men ok at løbe. Benene føltes gode og jeg tænkte at ok så løber jeg bare - det må briste eller bære. Jeg synes at en km-tid lige omkring 5:30 føltes ok, men havde lidt svært ved at tro at det kunne holde hele vejen. Som næsten altid måtte jeg lige klare et lille toiletbesøg efter 4-5 km, møgirriterende at bruge tid på og det er altså ikke fordi jeg drikker ret meget i timerne op til løbet. Lidt øv, men heldigvis ødelagde det ikke min gode rytme og den konfortable følelse ved 5:30 pr. km. Det var nu blevet tørvejr og dermed måtte jakken også af.

Ved 14 km havde jeg en mindre krise, det er dybt mærkeligt - jeg havde lige løbet og tænkt wow hvor går det stadig let og ubesværet og pludselig var benene tunge og åndedrættet besværet. Krisen var heldigvis hurtigt ovre og løbet føltes igen mere let. De sidste 4 km begyndte jeg dog at kunne mærke at jeg havde presset citronen, men samtidig kunne jeg se at selvom farten gik noget ned ville jeg stadig nå under 2 timer når jeg var i mål og det er for mig en god tid :-). Super fedt at løbe i mål i tiden 1:58:37 - hvilket jeg slet ikke havde troet mig i stand til på nuværende tidspunkt. Min mand havde også haft et godt løb og havde det stadig godt i benene. Så nu er vi klar til en god og forhåbentlig skadesfri løbesæson. 


For lige at dryppe lidt malurt i bægeret, så har mine gode klubkonkurrenter Harry og Jørgen også løbet halvmarathon på samme dag - dog i Greve. Jeg har lige checket deres tider og Harry løb på 1:58:28 og Jørgen på 1:58:32 - hmm igen slået med marginaler ;-). Min uge blev så sluttet med ialt 77,5 km på løbskontoen - ikke dårligt! 

Uge 14 er så "hvileuge" med kun 45 km på programmet, og de 8 km er klaret i dag:-).