søndag den 30. januar 2011

Hvem har stjålet min løbemotivation?

Hvor er det mærkeligt som tingene kan vende på en tallerken. Min motivation til at hoppe i løbeskoene er gradvist forsvundet over de sidste 2 uger - og jeg har desværre givet efter for ulysten til at løbe. Dermed er min følelse af at formen forsvinder eskaleret og bidrager det til lysten til at hoppe i løbeskoene? Nej - nej slet ikke. 

Den sidste uge har vi været på ferie på Gran Canaria og selvom det har været meget småt med løbet, så har vi fået gået en masse. Selvom vejret kunne have været meget bedre har det været skønt at være afsted og bare have tid til at være sammen. Vel hjemme i Danmark igen stod der faktisk 21 km løb på programmet, men men det kunne jeg hurtigt mærke at jeg ikke kunne svinge mig op til trods smukt solskin og stille vejr. Timerne gik og løbeskoene stod stadig og grinede af mig... Hmm en bette nødtur på 2 km kunne jeg da i det mindste klare - yep det hjalp. Skoene kom på og jeg luntede afsted. Kroppen føltes tung og formen pist væk, men løbe kunne jeg da. 
Yep sådan følte jeg mig nærmest på dagens tur ;-)
 Jeg havde fået alt for meget tøj på, så jakken røg om livet, pandebåndet i lommen og vanterne ligeså. Pludselig var 3 km tilbagelagt og lysten til at fortsætte ud til skoven kom langsomt snigende, selvom det betød en samlet tur på godt 13 km. Jeg kan ikke påstå at energien ligefrem kom væltende til mig, men jeg nød da vejret og havde ikke ondt af mig selv hele tiden. 

Da jeg kom hjem var jeg voldsomt tilfreds med at jeg trods alt fik løbet. Mit løbeprogram er også justeret lidt ned for de kommende to uger, for det er sørme ret demotiverende at være så langt fra at løbe det jeg "burde". Nu håber jeg at kunne få sporet mig ind på rette løbespor igen i den kommende uge. 

tirsdag den 18. januar 2011

Vejene farbare igen - skønt

Søndag kunne jeg først løbe efter arbejde, så det blev indendørs på løbebåndet. Benene føltes tunge og det var jo ikke så fedt, når der stod tærskeltræning på programmet. Efter opvarmning skulle jeg løbe 5 km i tempo 5:15 pr. km - i tankerne gav jeg mig selv den udvej at jeg havde mulighed for at droppe ud for hver hele km. Mærkeligt at det hjælper mig psykisk, for det er tit jeg har brug for disse "udveje" men meget sjældent jeg ikke gennemfører træningspasset som planlagt. Præcis som tidligere gange tog den ene km den anden - og så var der kun en tilbage i det for mig høje tempo - puh... Det gik og jeg kunne roligt jogge af 2 km. Skønt skønt at gennemføre trods alt.

Mandag var løbet en fornøjelse - ud på min gode velkendte 8 km. Godt nok var det tåget og måske ikke ønskevejr - men for mig var det en pragtfuld tur. Knæet mærkede jeg kun ganske lidt til, så forhåbentlig har den sidste uges nedsatte træningsmængde været nok til at få ro på igen.

Nu til noget helt andet - I får lige et par billeder af et par af mine smukke orkideer. For godt et år siden havde vi slet ingen blomster indenfor - for jeg slog dem ihjel på rekordtid. Men så fik jeg en orkide, og det er blevet til mange flere siden. De trives hos mig og jeg nyder at gå og følge deres udvikling og nyde deres smukke blomster.
Min smukke Miltonia, som min "samling" lige er forøget med.
En af mine "gamle" orkideer.
Denne Cambria dufter aldeles vidunderligt

torsdag den 13. januar 2011

Knæ drillerier

Efter søndagens halvmarathon har jeg været noget øm i højre knæ, øv. Selv mandagens rolige tur på 5 km, gav lidt forværring hmm. Nå tirsdagens hviledag gav en bedring, men jeg kunne dog stadig mærke lidt onsdag. Dermed blev det en aflyst løbetur og i stedet alternativ træning. 1 times badminton, som gav sved på panden og en masse motion til lattermusklerne. Derefter ½ time svømmetræning.

I dag var knæet så ok, så jeg valgte at snuppe en gang intervaltræning på løbebånd. Først 3 km opvarmning, så 2 km med 12 km/t, pause, 1 km med 12,2 km/t, pause, 1 km med 12,4 km/t, pause, ½ km med 12,6 km/t, pause, ½ km med 12,9 km/t herefter 2 km afjog. Pyh, pyh en hård omgang for mig, men dejligt at få gjort. Og det allerbedste - knæet virker ok også bagefter juhuu.

Iøvrigt synes jeg det er meget svært at droppe et træningspas selvom jeg godt kan se fornuften i det når det er en evt. lurende skade der er årsagen. Jeg vil helst have løbet ugens planlagte ture, så det er virkelig noget jeg skal arbejde med for det er jo for dumt at løbe mig til en skade bare fordi jeg helst vil følge mit program....  Ja, ja jeg kan jo godt se det ;-).

Jeg glæder mig over at sneen og isen på vejene heromkring smelter med rekordfart, så efter weekenden kan jeg forhåbentlig vinke farvel til løbebåndet og komme ud i den friske luft igen. Det bliver sååå skønt.

søndag den 9. januar 2011

Kalundborg Vinterhalvmarathon

Her hos mig er føret absolut meget præget af is, så det var med spænding jeg startede min bil og kørte afsted mod Kalundborg for at løbe halvmarathon i dag. Vel ankommet kunne jeg konstatere at parkeringspladsen var et ishelvede, men de var ved at strø grus ud på det stykke hvor løberne skulle passere. Nummerudlevering i klubhuset foregik problemfrit og de havde omlagt ruten da den oprindelige sløjfe af mindre veje var livsfarlig at løbe på.

Trods de skriftlige "plakater" som hang rundt omkring hvor der stod at startnummeret skulle være synligt hvis man ville have en tid, så valgte jeg at sætte nummeret under min jakke. Jeg regulerer meget varme ved at lyne op og ned undervejs, og tænkte at i dag kunne det også være så varmt at jeg måtte af med jakken på nogle strækninger.

Løbet startede kl. 10 og blev skudt igang med en rakets knald - hyggeligt! Vi skulle først over et snefyldt stadion, noget ujævnt underlag, men det gik med små skridt. P-pladsen kunne der fint løbes på nu hvor der lå grus. På det næste af ruten var der lidt steder hvor der var glat, men det gik ok. Efter godt 3 km mødte vi den meget omtalte bøgebakke - wow den er stejl og lang. Jeg gik op af den - jeg ville have gået død i løb. Herefter gik det fint videre i det bakkede terræn mod Røsnæs. Jeg havde det fint og løb ca. 5:40 pr. km. Efter vendepunktet kunne jeg godt mærke at energien ikke var helt i top og efter 14 var jeg død ;-(. Jeg kæmpede dog videre med faldende hastighed, men løbes skulle der. Det var drøjt og efter sidste depot fik jeg tilmed mavekneb. Det blev dog ikke så slemt at det betød noget for løbet, bare irriterende. Den sidste km var uhyggelig glat - jeg huskede dog at lyne min jakke godt op så nummeret var synligt. Igennem mål i tiden 2:07:36. Jeg kiggede efter nogle tidtagere, så jeg lige kunne sikre mig at de havde set mit nummer, men jeg er ikke lige klar over hvor de sad. Tænkte pyt og nu vel hjemme kan jeg konstatere at jeg ikke er skrevet for nogen tid. Nå det gør jo ikke så meget, motionen har jeg fået og tiden har jeg jo selv og det plejer at passe ret godt med den officielle.

Efter løbet blev der serveret varm suppe i klubhuset, det var superlækkert. I det hele taget et rigtig godt arrangeret løb med gode depoter undervejs. Men jeg må jo prøve den oprindelige rute en anden god gang. Nu varer det længe før næste officielle løb er på min kalender - vist først engang i uge 12. Men sådan er det jo om vinteren.

mandag den 3. januar 2011

Så måtte jeg overgive mig til vintervejret

Jeg synes jo ellers det er gået ok med at løbe her i vinterføret, og jeg havde såmænd også regnet med at løbe 10 km i går da jeg kom hjem fra arbejde. På med løbetøj, yaktrax og pandelampe - Så mødte jeg ishelvede. Det har jo været tøvejr og nu er vejbanen fuld af knoldet og hård is. Efter 700 meter måtte jeg overgive mig og gå hjem. Benene blev vrikket i alle retninger og ikke engang med yaktrax følte jeg at jeg havde bare nogenlunde fodfæste på det hårde og glatte underlag. Super surt også fordi vejret jo faktisk var alletiders. Stille vejr og en smuk solnedgang som faktisk inviterer til en god løbetur.
 Vejene så jo ikke bedre ud i dag, så jeg kunne lige så godt få indviet løbebåndet nede på arbejde. Vi er så heldige at have adgang til et fint motionscenter for bare 500 kr for et år. Jeg har aldrig benyttet løbebånd, for jeg er udpræget udeløber, men men selv de sejeste må jo overgive sig ;-). Det gik fint med at få startet båndet og jeg fandt da også ind i rytmen - men pyh 8 km er langt på et løbebånd. Jeg visualiserede mig dog ned til min yndlingsrute på Tenerife, for med t-shirt og shorts kunne jeg jo lige så godt have været dernede. I morgen vil jeg så efter arbejde smutte over og snuppe nogle intervaller - for det er sørme længe siden. Løbebånds fan bliver jeg aldrig, men det var nu ikke så slemt/kedeligt som forventet.
I tankerne var det denne udsigt jeg havde på dagens løbetur

Min yndlingsløbesti rundt om golfbanen i Playa de las Americas