Langsomt fremad som "løber"

Lige så stille går det fremad med at løbe - eller løbe? Tja, løbe og gå. Jeg er startet op med at løbe 1 min og gå 1 min på distancer fra 2 til 5 km. Ikke meget men det smager da lidt af løb. I dag prøvede jeg så at udvide løbeperioderne til 1½ min, stadig med 1 min gang imellem. Langsomt, men også helt uden ubehag i de gamle led ;-) - kun lungerne lider lidt når det går op af bakke...

Nå men racercyklen må stå for hovedparten af motionen stadigvæk - hvis bare vi får noget tørvejr og det ikke stormer en hel pelikan. Jeg kan sagtens motivere mig selv ud af døren og løbe i møgvejr, men ikke på cyklen... Så kalder lænestolen og en god bog meget højere ;-)

En god bog kan let forpurre motionsplanerne når vejret viser tænder....

 Når jeg ikke rigtig selv har gang i nogen løbeprojekter, så kan jeg heldigvis læse om nogen som har. Annette Fredskov er igang med et ambitiøst marathonprojekt som jeg nyder at læse om - se mere her

Overfaldet af kamphund? Nej men lille selskabshund!!

Dette indlæg har intet med løb at gøre, men det lysner forude for mit løb. Jeg er så småt igang igen :-)

Rigtig mange mennesker i Danmark er blevet kamphunde forskrækkede og uden at de aner ret meget om emnet. Medierne kører emnet helt op i en spids og udnævner snart sagt alle hunderacer til kamphunde. 

Nu vil jeg fortælle en episode som kunne have bragt min rolige familiehund på forsiderne som farlig. Jeg har en dejlig Berner Sennen på 4 år og 43 kg, så han er en pænt stor hund.

Min skønne Duplo

 Vi fik ham kastreret sidste år og da han var rimelig vågen efter bedøvelsen gik jeg en lille luftetur med ham. Han var stadig en smule groggy. Da jeg kommer forbi et grønt område kommer en arrig lille hund rendende hen til os ( 2 damer står og snakker inde på det grønne område - den ene er ejeren af den lille hund). Den lille hund gør arrigt og da den kommer hen til os hopper den op og bider min hund i siden, halsen osv. Den er fuldstændig kamplysten. Min stakkels stadig lidt bedøvede hund hopper lidt fra side til side for at komme væk, men han er jo i snor. Jeg prøver at skræmme det lille kræ væk, men uden held - jeg tager så fat i den og haps så sidder den i min ene arm, men fortrækker så heldigvis. Ejeren står fuldstændig passivt og ser til. Jeg var så lamslået at jeg ikke engang får givet ejeren en skideballe.... Men efterfølgende har jeg tænkt at hvis Duplo ikke havde været lidt omtumlet af bedøvelsen, så havde han jo nok forsvaret sig mod angrebet fra den lille hund. Dermed havde der været stor risiko for at vi var endt på forsiden af avisen som "Lille hund overfaldet af kamphund". Egentlig burde jeg vel også have anmeldt det lille kræ, men heldigvis slap vi jo med en flænge i armen og en forskrækket hund.

Alt for mange små hunde opdrages ikke af deres ejere fordi de gør jo ikke så stor skade, men de ejere er måske netop dem som råber højest når en stor hund vover at forsvare sig..... 

Jeg må til stadighed undre mig når folk med bæven i stemmen spørger om min Berner Sennen er en kamphund. Når jeg så svarer benægtende er de ved at kaste sig om halsen på ham - for så bider han jo ikke!! Tja sjovt nok er det hverken kamphunde eller de i Danmark forbudte hunderacer som står for de fleste eller alvorligste bid skader.