Dawn Annandale: Kald mig Elizabeth

Dawn Annandale har haft en lidt omtumlet tilværelse, men nu er det lykkedes hende at få et stabilt familieliv med 6 børn, mand og godt arbejde. Problemet er bare at regningerne hober sig mere og mere op på trods af at hun arbejder fuld tid som advokatsekretær. Siden de har købt deres drømmehus er renterne nemlig steget til over det dobbelte. Dawn er rædselsslagen ved tanken om økonomisk ruin og at hendes børn dermed bliver revet op med rode fra deres trygge tilværelse. Da fogeden banker på bliver Dawn desperat og søger med lys og lygte efter en økonomisk udvej. Løsningen finder Dawn i en avis hvor der søges ”tiltrækkende piger til escort-arbejde, tjen op til 300 pund pr. nat”. Dawn kaster sig nu ud i et job som prostitueret og efter kort tid siger hun sit faste job op for at arbejde som escortpige 6 nætter om ugen. Dawn indleder dermed et dobbelt liv, kun ganske få af hendes venner ved hvad hun virkeligt laver når hun er afsted på job….

Bogen er skrevet utroligt ærligt, både hvad angår hendes professionelle virke og ikke mindst hendes privatliv. Dawn beskriver også de følelsesmæssige konsekvenser som hun oplever af arbejdet som prostitueret og nogle uventede konsekvenser fra kunder og bekendte. Desuden beskriver Dawn nogle overgreb som aldrig bliver politianmeldt fordi man som prostitueret jo anses for ”selv at være uden om det” og derfor bliver lidt retsløs i nogle situationer. 

Vurdering: 3/5

Jussi Adler-Olsen: Marco effekten

Generelt elsker jeg krimier af Jussi Adler-Olsen, jeg har dog kun læst dem som er i serien med Afdeling Q. Det var også med store forventninger at jeg gik i gang med Marco effekten. Den unge Marco befinder sig illegalt i Danmark og tjener en forbrydergruppe ledet af hans farbror Zola. Marco er bare led og ked af at stjæle og bedrage i hverdagen og nyder sine fristunder på de lokale biblioteker, hvor han suger almen viden til sig. Marco drømmer om mulighed for at uddanne sig og få et helt almindeligt liv. En dag får Marco nok af Zolas brutale styrring af gruppen og stikker derfor af. Mens han gemmer sig for Zola og hans håndlangere ”snubler” han over et lig, som Zola har gemt af vejen. Der indledes nu en ren heksejagt på Marco af Zolas håndlangere, da de er bange for at han vil sladre om gruppens aktiviteter. Zola er involveret i en svindelsag som trækker tråde vidt omkring lige fra en bank, et ministerium og til udlandet, derfor involveres også flere i jagten på Marco. 

Afdeling Q bliver tilfældigt involveret i sagen pga. en gammel forsvindingssag, og prøver nu at finde hoved og hale i den spegede sag. De støder også på Marco flere gange, men han når også at stikke af fra politiet.

Krimien er absolut spændende, men i mine øjne trækker det lidt ned at Marco nærmest har en overnaturlig evne til at klare sig og slippe fra sine forfølgere. Det virker meget urealistisk og irriterede mig lidt undervejs. Når man dog ser bort fra det, så er bogen absolut spændende og velskrevet. Beskrivelsen af de 3 faste personer i afdeling Q er uovertruffen – det er en fornøjelse at læse om deres samspil,  humor og komme lidt mere ind på livet af dem. Jeg glæder mig til den næste krimi om Afdeling Q, men kunne jo give mig i kast med de andre krimier som Jussi har skrevet – mens jeg venter ;-)

Vurdering: 4/5

At vælge den næste bog

Jeg undrer mig til stadighed over at jeg er så vægelsindet, når det kommer til bøger. Jeg kan have en plan om at læse en bog for 5 min senere at give mig i kast med en helt anden. Billedet viser dem jeg lige nu har givet mig i kast med eller er meget tæt på at gå igang med - men det kan meget hurtigt ændre sig. Jeg har også næsten altid gang i flere bøger samtidig, for næsten alle bøger fortjener en eftertænksomheds pause - nogle for lige at "fordøje" indtryk, andre for at trække nydelsen og ikke blive for hurtigt færdig og krimier for at gennemtænke plottet og trække spændingen. Lige nu er det Marco-effekten som jeg går og kigger på og endnu ikke har læst noget af - når først jeg begynder, så går det alt for hurtigt... Men forventningens glæde er ikke så ringe :-)

Sara Gruen: Vand til elefanterne

Bogens hovedperson Jakob Jankowski er 93 år gammel og bor nu på plejehjem, hvilket ikke altid er uproblematisk når man gerne selv vil bestemme over sit eget liv. Cirkus kommer til byen og det får Jakob til at tænke tilbage. Jakob har nemlig selv arbejdet i et cirkus. Som 23-årig blev Jakob med et slag forældreløs, da han er ved at skulle tage sin afsluttende eksamen som dyrlæge. Frustrationen og sorgen driver Jakob væk fra alt det kendte og han magter ikke at færdiggøre sin uddannelse. For at komme væk springer Jakob på et tog som tilfældigvis er Brødrene Benzinis cirkus. En helt ny verden åbner sig for Jakob hvor der under den polerede facade lurer fattigdom, nød og ulykke. 

Jeg blev fuldstændig betaget af forfatterens måde at fremstille den nutidige 93-årige Jakob med en humor og et klarsyn som er sjældent set. 

Citat fra side 18, hvor Jakob betragter de andre beboere på hjemmet :

”ENTEN ER DER SKET en ulykke, eller også er der vejarbejde, for en sværm af gamle damer står klistret til vinduet for enden af gangen som børn eller tugthusfanger. De er spindelvævsagtige og skrøbelige med hår så fint som tågedis. De fleste af dem er godt ti år yngre end jeg, og det forbløffer mig. Selv om kroppen forråder én, nægter sindet at give sig.  Jeg er blevet parkeret på gangen med mit gangstativ.”

I starten blev jeg ikke fanget så meget ind i cirkus-historien, men så mest frem til de passager, hvor der skildres om den nutidige Jakob. Lige så langsomt blev jeg dog alligevel revet med af skæbnerne fra Jakobs ungdom. Historien skildrer nogle vilkår og en afmagt som er så svær at forestille sig, og samtidig fascineres jeg af cirkusmiljøet set indefra. Bogen er illustreret med gamle cirkusbilleder ved mange af kapitlerne og dette understreger historien på allerbedste vis. 

Vurdering: 4/5

Lau Aaen: Dagpengeland

Denne bog skulle være en virkelig fortælling af, hvad den nyuddannede akademiker Lau Aaen kom ud for som dagpengemodtager. Vi kommer med i systemets vridemaskine, hvor en arbejdsløs fratages værdighed og selvbestemmelse i mødet med jobcenter og et totalt håbløst jobsøgningskursus hos den private kursusudbyder Integro. Fortællingen er tragikomisk – mange af de ting som Lau fortæller om undervejs virker som taget ud af den fri fantasi. Det virker helt umuligt at man i dagens Danmark kan udsættes for sådanne totalt intetsigende aktiviteter, for ikke at miste sine dagpenge. Men desværre er sandheden jo at det netop er hvad der sker. Skræmmende er det dog at offentlige midler kanaliseres hen i private kursus fup- firmaer i stedet for at bruges med omtanke og opkvalificere de ledige i jagten på et meningsfyldt job.

I selve bogen tages der meget lidt stilling til hvad fortælleren udsættes for, og det vil jeg anse for både at være en svaghed og en styrke. En styrke fordi læseren selv tvinges til at tage stilling og ikke bare får en mening forærende - men en svaghed fordi bogen samtidig også bliver langtrukken trods sit vigtige budskab. Men bogen er jo også blevet til på baggrund af en samling blog-indlæg og er ikke fra start af tiltænkt bogform.

Vurdering: 3/5

Løbetur med min søn

Planen ifølge træningsprogram var 8 km progressiv løbetur, men det synes jeg ikke lige jeg turde byde mine ben. Efter intervalturen den fredag aften var mine ben lidt ømme til spinning i går. Jeg spinner jo fortsat ca. 3 gange om ugen i vinterhalvåret - og det skal der være plads til. Så måske er min motionsplan lige vel optimistisk - vi må se. 

Ergo blev min søn og jeg enige om at vi løb en tur på 8 km, men at tempoet tog vi ikke så nøje. Vi tog en rute på primært grus og med nogle bakker - noget vi begge elsker. Benene føltes stadig tunge, så jeg tænkte at det blev en lang tur med lavt tempo. Efter et par km kunne vi dog alligevel sætte tempoet op og igen en øgning af tempo efter endnu 2 km - så faktisk fik vi næsten løbet som mit program foreskrev. 

Zana Muhsen: Solgt

De to teen-age piger Zana og Nadia er vokset op i England med en engelsk mor og en arabisk far. Deres far synes pigerne skal se hans hjemland Yemen og planlægger derfor en drømmerejse for pigerne. Det skal dog vise sig at denne rejse bliver pigernes mareridt. Da pigerne kommer til Yemen finder de ud af at deres far faktisk har solgt dem som hustruer og at de nu ikke har nogen mulighed for at rejse hjem. En mareridtagtig hverdag begynder nu. Begge piger er kommet til de øde og uvejsomme Mokbanabjerge uden alle de fornødenheder som de har været vant til hele deres liv. Vand må hentes hver dag og bringes op af små bjergstier af kvinderne – mændene har magten og kvinderne har absolut ingen rettigheder. Pigerne må finde sig i voldtægt fra deres ægtemænd og lever en slavelignende tilværelse. Især Zana behandles meget dårligt med jævnlige tæv af svigerfaderen, en svigermor som lader hende sulte og hårdt arbejde selv da hun er højgravid. Pigerne opgiver dog aldrig håbet om at få deres frihed igen. Denne bog er den autentiske historie fortalt af Zana efter at hun slipper hjem til England igen. 

Bogen er meget gribende og et skræmmende indblik i en kultur med en enorm kvindeundertrykkelse og en primitiv hverdag som er svær at forestille sig. Desværre er dette jo ikke en enestående historie, der er alt for mange lignende historier, hvor arabiske mænd har taget børn de har fået med europæiske kvinder til deres hjemland for aldrig at bringe dem tilbage igen. 

Vurdering: 4/5