I denne bog er det en seriemorder der jagtes. En række kvinder er tortureret og myrdet, men tilfældigheder gør, at der går nogen tid før de kobles sammen og politiet bliver klar over at det er samme mand de jagter. Sherry bliver bedt om at hjælpe, men pludselig er morderen voldsomt interesseret i Sherry og begynder at efterlade beskeder hos de døde kvinder som kun Sherry kan "læse". Men hvad betyder denne interesse for Sherrys sikkerhed?
Jeg har ikke læst den første bog om Sherry Moore og lige først tiltalte bogen mig ikke. Jeg kom dog ikke ret langt, før jeg var hjælpeløst fanget i den utroligt spændende bog. Personbeskrivelserne er bare så gode og gør handlingen meget virkelig for læseren, jeg må absolut ud og have fat i den første bog også. Jeg kan varmt anbefale bogen, hvis du er til spænding og ikke skræmmes af en til tider noget barsk historie.
Vurdering: 5/5





Ingen kommentarer:
Send en kommentar