Hvis ikke denne bog havde været en bog vi skulle tale om i en læsekreds, så havde jeg opgivet den efter de første godt 100 sider. På omslaget serveres bogen som en krimi og prologen starter med mordet på søsteren - altså med spændingen på et højdepunkt. Herefter bliver fortællingen meget la - la, langtrukken fortælling om søstrenes barndom og voksenliv før mordet i en pærevælling. Da bogen så endelig når til spændingsdelen, så falder hele plottet da også rigtigt på jorden, for har man bare en smule krimierfaring som læser, så er det åbenlyst, hvem den rigtige morder er. Og tja så fortsætter forfatteren sin langtrukne fortælling og formår også undervejs at få hovedpersonen til at fremstå dybt utroværdig. Undervejs forsøger forfatteren at dreje mistanken ind på flere personer i Floras nærhed, men igen føles det halvhjertet og bliver til irriterende fyld uden at bidrage til at øge spændingen. Bogen ender derfor med bundkarakter, da den skuffer fælt på alle punkter.
Vurdering: 1/5





Ingen kommentarer:
Send en kommentar