Silende regn

I dag har regnen faktisk silet ned hele dagen - men det er løbedag og løbes skulle der jo. Det vender jeg tilbage til. Først skal vi et par dage tilbage i tiden. 
I lørdags fik jeg at vide at jeg fik ekstra fri søndag, det er jo ikke så tosset. Min kære mand fik så den pludselig indskydelse at han da ville løbe Copenhagen marathon så...
Herunder er min skønne mand så inden starten går. 

Inden start

Det regnede lidt på vej til København, men var tørvejr mens vi fik meldt til og ventede på at starten skulle gå. Jeg gik rundt til aftalte pladser i byen og heppede på min søde mand. Ca. 30 min efter start begyndte det at sile ned og regnen fortsatte med meget korte ophold gennem hele løbet.

Stadig frisk ved ca. 14 km

Jeg gik helt ud til Amalienborg, for jeg kunne sagtens holde mig varm når jeg gik.

Her ved 26 km - stadig fuld af energi

Dejligt lige at få en melding om at energien var høj stadig her ved 26 km. Så ville jeg nemlig ikke se ham før igen på broen inden mål. Jeg fulgte jo dog med på Marathons App´en. Det er virkelig en genial ting som tilskuer. Skønt at kunne følge hver 5 km mellemtid og se at tempoet stadig holder - det tydede på at der ingen nævneværdige kriser var.

Her i god fart på broen

På vej under broen og målet i syne.

Sluttiden blev 3 timer og 38 min - 20 min bedre end for 3 år siden - og dermed er hans 2. marathon i hus. 

Min seje mand med hans medalje

Min kære mand havde det godt efter at være kommet i mål - han er meget tilfreds med sin tid og vejret passede ham rigtig fint. Jeg glædede mig dog til at komme hjem og blive gennemvarm efter at have gået rundt i regnen i omkring 4 timer :-)

Så hopper vi frem til i dag igen... Til morgen regnede det, men var rimelig vindstille - jeg kunne dog ikke få mig selv motiveret i løbetøjet og afsted. Bedre blev vejret dog ikke. Regnen silede ned og det blæste også da jeg endelig kom afsted. De første km hoppede jeg lidt mellem vandpytterne, men det nytter jo ligesom ikke ret meget - gennemblødt blev jeg jo alligevel. Det fik så det indre legebarn frem og nu tonsede jeg bare gennem vandet så det sprøjtede til alle sider ;-). Det var nu egentlig ret sjovt. 

Da jeg kom gennem grusgraven var der flere steder nærmest oversvømmelse, så her havde jeg ikke undgået vand til anklerne - men stadig nød jeg bare at plaske igennem. Godt mudret, våd til skindet, men glad og smilende efter en smadder sjov løbetur nåede jeg hjem. Tja nogen gange er det de sure ture som ender med at blive de sjoveste. Løbet går godt, langsomt fremad og i denne måned har jeg nu løbet 77 km. Det er ret godt - der er håb forude :-)