Det nærmer sig blog-forsømmelse


Nu nærmer marathon-dagen sig pludselig med hastige skridt og det giver lidt sommerfugle i maven. Fysisk har jeg stor tiltro til at jeg er/bliver klar, bare jeg kan holde skaderne fra døren - det jeg er mest spændt på er det psykiske aspekt. Det er ukendt terræn og har jeg den stædighed der skal til når jeg bliver træt og den letteste løsning er at give op? Det vil vise sig - men ligenu veksler jeg mellem at glæde mig rigtig meget og til at frygte dagen. Tihi og det gør man helt frivilligt??
Løbetanker fra en marathon-wannabe

Hej igen.
SvarSletDu lyder da til at være ret erfaren, måske skulle jeg holde mig lidt til denne blog og få gode råd undervejs :-)
Og vores fælles interesser fortsætter, jeg elsker også at læse. Er pt. igang med Marco-effekten, dejlig afslapning ovenpå en løbetur. Jeg tror jeg vil kigge lidt ind undervejs, og måske søge råd her hos dig, du lyder til at have en del erfaring :-)Krydser fingre for dig til Hillerød Marathon.
Hov, du har jo løber HIllerød Marathon, havde ik lige fanget det der med blogindlæg fra gemmerne :-) Håber det gik godt og uden skader?
SvarSletHej Smilehul
SvarSletNu har jeg også indsat indlægget om min første marathon, så kan du selv læse om min oplevelse ;-). Spørg bare, jeg kan jo absolut ikke svare på alt, men ja lidt erfaring har jeg da efterhånden.
Vh Gitte