15. juni 2009: Storebælt naturhalvmarathon med PR :-)

Her er så min oplevelse af Storebælt Naturhalvmarathon den 14/6:

 

Vi ankom til hallen i Korsør og fik udleveret vores startnumre, det var ret koldt og det støvregnede - så det var egentlig ret øv. Vi var nemlig kørt hjemmefra i solskin. Nå efter lidt venten gik vi over mod startområdet som lå ca. 500 meter væk. Marathonløberne som var startet i Slagelse kl. 11, var så småt begyndt at komme forbi og den sidste ventetid gik med at heppe på dem. Vi var 5 fra vores klub som skulle løbe i dag. Det var en stor flok der skulle afsted på halvmarathon, ca. 500 løbere. Solen tittede frem lige inden start.

 

 Vi blev skudt igang og jeg kom over start efter 12 sek - godt for tidtagningen starter med det samme. Allerede efter 100 meter var der klump og jeg måtte gå lidt før der var plads til at løbe. Min første km tid blev hermed 6:01 og var lidt for langsom. Jeg havde et håb om at kunne have et snit på lige under 6:00 pr. km, for dermed ville jeg slå min rekord. De næste km var lidt for hurtige, jeg havde et håb om at ligge på 5:45 - 5:55. Det gik så helt af sig selv med at få farten ned efter de første km, for så kom vi ud til vandet og løb på en sti i klitterne. Her blev lidt bakket og der var også passager med sand.
Uf det virkede ikke lovende for min tid, jeg synes allerede at vejrtrækningen blev noget forceret og jeg havde svært ved at finde en god jævn rytme med alle de andre løbere på de smalle stier. Det var zigzag løb og til tider svært på det ujævne underlag. Men vi kom så ud på et stykke asfalt og her stoppede jeg ved væskedepot efter ca. 8 km løb. Gik ca. 150 meter mens jeg drak og så afsted igen. Nu kom rytmen igen og jeg blev mere fortrøstningsfuld. Tiden så stadig rigtig godt ud. 10 km blev klaret på 57:45 - sejt, det er min 2. bedste 10 km tid. 

 

 Herefter forsvandt jeg lidt ind i mig selv, solen bagte og det var faktisk ret varmt. Vinden mærkede vi ikke ret meget. Efter et stykke på asfalt drejede vi igen ind på grusstier og der kom også et stykke skov - jeg overhalede en del gående løbere nu. Så drejede vi ud mod stranden igen, nu blev det hårdt. Underlaget var ujævnt og flere stykker var ret sandede. Min km tid var stadig lige under 6, så det var perfekt - men et psykisk pres samtidig for rekorden var inden for rækkevidde og trætheden begyndte også at melde sig. Jeg stoppede ved væskedepot efter ca. 15 km og startede med at få første mundfuld galt i halsen - host, host hvor var det væmmeligt. Nå fik da endelig luft igen og kunne drikke. Så afsted igen, prøve at finde rytmen igen - det var svært. TV2øst rendte og interviewede enkelte løbere ude på ruten her ved Kobæk strand - og dermed kom jeg til at løbe forbi samtidig med de interviewede en anden løber. Klippet kan ses her http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=3
Find 14/6 og punktet "Naturmarathon", ca. 1:25 inde i klippet, så kommer jeg pustende forbi.

 

Endelig er stykket ved stranden overstået, der resterer nu 5 km. Vi kommer lidt ind på asfalt, det var skønt - det er tydeligt at mærke at her er der vejgreb og energien går ikke spildt ved at skoene skrider. Fornøjelsen er dog kortvarig, vi kommer hurtigt på grus igen. Nu på en helt smal sti, de gående løbere var dog flinke til at smutte til side. Jeg passerer væskedepot, synes ikke det er nødvendigt at stoppe - nu er der kun 2 km tilbage. Kigger frem og får øje på en monsterbakke, det er energien bare ikke til. Jeg planlægger at løbe op til et hegn ca. midtvejs på bakken og derefter gå. Det gør jeg så - mange løbere går op her. På toppen løber jeg igen. Det blev en km på 6:37, de sidste har været lige på den forkerte side af 6 min, men det kan nåes endnu. Vi kommer ud på asfalt igen, jeg spørger en official om der er flere bakker. Han råber at der er 1200 meter tilbage og at det går nedad meget af vejen. Ok tænker jeg og sætter farten op. Jeg ligger lige på grænsen nu. En mand som løber ved siden af kommer jeg til at snakke med - vi overbeviser hinanden om at vi kan løbe lidt endnu - samtidig får jeg fortalt at jeg løber efter at få PR.  (hvordan jeg fik luft til det fatter jeg ikke). Han siger at han nok skal få trukket mig hjem, vi sætter farten lidt op - han løber foran og jeg prøver bare at hænge på. Da vi når en lille bakke vi skal op af, må han lade mig fortsætte alene - men nu løber jeg let igen, der er så kort vej tilbage. Nu ser jeg gågaden og masser af tilskuer, jeg kan dog endnu ikke se mål, da gaden drejer lidt. Jeg spæner alt hvad jeg kan og når endelig mål. En mand i mål skal have mit kort på nummeret for at bippe mig i mål, men jeg orker ikke selv at fumle med det - så han må tage det af og der går nok en 10 sek med det, men rekorden er i hus. Min officielle tid blev 2:04:14, en forbedring af min rekord fra 2004 med 3 min og 9 sek. 

 

  Jeg har helt glemt at fortælle at løbet er utrolig smukt, vi løber jo ude langs vandet hele vejen. Det er bare den smukkeste rute jeg har løbet indtil dato - men også en lidt hård rute pga. bakker og løst underlag. Løbet er også veltilrettelagt med gode og mange depoter. Bustransporten retur fungerede også upåklageligt og det er skønt når man er træt efter løbet. Min eneste bekymring vil være hvis der kommer flere deltagere, for stierne var godt fyldte på meget af ruten og det ville være synd at lave ruten anderledes for at kunne skaffe plads til flere deltagere!