mandag den 12. juni 2023

Diamond Painting ved et tilfælde


På et kursus fik jeg tilfældigvis hørt om diamond painting og tænkte at det skulle prøves af, da jeg altid har brug for at nørkle med noget når jeg sidder stille. Jeg lavede først et lille fødselsdagskort til min mor. Så købte jeg dette lille billede hos Bog og ide og det tog ikke lang tid at få lavet men var superhyggeligt at sidde med. Imens havde jeg læst på diverse sider på nettet om diamond painting og tips og tricks. Umiddelbart kunne jeg se at mange sværger til at lave med firkantede diamanter, men at det samtidig skulle være noget sværere at lave pænt. Skulle jeg give mig i kast med det? 

#diamondpainting #hobby #bogogide

lørdag den 18. marts 2017

Poul Erik Larsson: Natten gemmer lyset


Det er altid spændende at kaste sig over en bog af en for mig ny forfatter. Ekstra spændende var det fordi det er nr. 8 i serien om Marcus Falck og ville det nu betyde noget for min læse oplevelse?
Bogen omhandler et gammelt hus som gennem længere tid har stået tomt. I lokalbefolkningen er der vished om at det spøger i dette hus. Et ungt par kommer dog forbi og falder for huset og dets beliggenhed i udkanten af en skov. Uvidende om husets historie køber de huset. Kort efter indflytning begynder der at ske mystiske og uhyggelige ting. 

Lone Lacour som arbejder under Michael Falck er veninde med den unge kvinde Trine der er flyttet ind i "det hjemsøgte hus" og Lone fatter interesse i de ting der sker og sætter sig for at undersøge sagens sammenhæng. Sideløbende med de mystiske hændelser i huset er der en ung pige som forsvinder efter et besøg på en lokal bodega/natklub. Liget findes og Lone bliver også travlt optaget af denne efterforskning. Flere ubehagelige hændelser sker i det gamle hus og nu Trine bliver mere og mere utryg ved at bo der. 

Jeg synes bogen startede meget beskrivende og troede jeg ville komme til at mangle spænding, men spændingen bygges langsomt op og flere gange kunne jeg ikke stoppe med at læse. Jeg vil ikke sige at jeg ligefrem sad på kanten af stolen, men jeg er også inkarneret krimilæser, så der skal noget til. Det overnaturlige aspekt er jeg ikke så vild med, men heldigvis blev det nedtonet i forhold til hvad jeg troede i starten af bogen, så det kom ikke til at fylde og blev nærmest en sød lille biting. Jeg undrede mig lidt over at det bliver kaldt en Marcus Falck krimi, for han er en ret ubetydelig bifigur i meget af bogen - faktisk skulle jeg et godt stykke ind i bogen før han overhovedet "viste sig". Her mangler jeg nok sammenhængen i forhold til at jeg ikke har læst de forrige bøger.

Alt i alt en krimi der har det en god krimi skal have - spænding der bygges op - et plot som giver nysgerrighed og hvor tingene knyttes godt sammen til sidst. Absolut en krimi jeg kan anbefale. Jeg skal ihvertfald selv have fat i de forrige bøger i serien og glæder mig over at have stiftet bekendtskab med endnu en god krimiforfatter.

Vurdering: 4/5 @@@@

søndag den 12. marts 2017

Chris Carter: Mordoffer


Jeg havde store forventninger til denne bog, for det forlød at Chris Carter var tilbage til stilen fra sine første bøger. Jeg synes nemlig de sidste af hans bøger har været mere forudsigelige og dermed mindre spændende. 

I denne bog er hovedpersonen Hunter og på sidelinjen hans makker Garcia. Denne gang er der en morder løs, som ringer op til en af offerets nærmeste med videoopkald. Der er dog en mulighed for at offeret undgår tortur og det er hvis deres nærmeste kan svare på 2 enkle spørgsmål og ellers gør som der bliver sagt. Det viser sig dog ikke at være så nemt og derfor ender det med en voldsom død mens den pårørende kigger på og føler sig skyldig over ikke at kunne svare på de tilsyneladende nemme spørgsmål. 

Hunter og Garcia er længe helt uden spor og efterhånden er presset på dem stort da morderen er meget hurtig til at gå efter nye ofre. 

Bogen er som Carters første ret detaljerede i forhold til volden, det er jeg ikke så vild med og skimmer hurtigt hen over. Det jeg derimod godt kan lide er at spændingen hele tiden er til stede og flere gange er man bare nødt til at læse videre når et kapitel slutter. Enderne bindes godt sammen til sidst, så igen en rigtig vellykket krimi fra Chris Carter!!

Vurdering: 5/5 @@@@@ 

fredag den 3. marts 2017

Linwood Barclay: Ulykken

Jeg har altid været meget glad for krimier af Linwood Barclay. Som vanlig fanges man hurtigt ind i handlingen. Hovedpersonen Glenn mister sin kone Sheila i en tragisk ulykke, hvor hun tilsyneladende har drukket sig beruset og parkeret tværs over en afkørsel fra motorvejen, hvor en anden bil torpederer hende. Både Sheila og 2 fra den anden bil bliver dræbt ved uheldet. Glenn kan i sin sorg ikke forstå at Sheila skulle have drukket og forvoldt en så voldsom ulykke. Deres fælles datter mistrives nu også i sin skole, da hun bliver mobbet pga. ulykken. 

Stille og roligt optrævles mærkelige begivenheder i omkredsen og Glenn begynder sin egen lille efterforskning for at få et indblik i Sheilas sidste timer. Han finder stille og roligt chokerende sammenhænge. 
Bogen er spændende, men også fuld af lidt for fantastiske sammenhænge hvilket irriterede mig lidt undervejs. Jeg var dog godt underholdt og som altid med Barclays bøger var den hurtigt læst. 

Vurdering: 3/5 @@@

lørdag den 11. februar 2017

Evaluering af 1. Semester



1. Semester er nu slut - eksamens karakter kom dagen før 1. omprøve, så hvis det ikke var gået, så var det med kort varsel man skulle have været til prøve igen. Datoerne var dog kendt på forhånd. Nå heldigvis gik det fint for mig, så nu kan 1. semester vinges af som klaret!

Hvordan har det så været at tage uddannelse samtidig med at jeg passer mit faste arbejde? Faktisk synes jeg det er gået bedre end forventet. Jeg havde troet at det virkelig ville trække tænder ud i perioder, men det synes jeg faktisk ikke det har gjort. Ved nogle af Seminarerne har jeg naturligvis haft mange dage i træk - fordi mine fridage er brugt på skolen. Dog har jeg hentet meget energi i at få nyt input til min faglighed og trives i rollen som studerende. Og desuden er tiden fløjet afsted. Selvfølgelig gør det nok også en forskel at man er indstillet på at der skal knokles en del når både arbejde og fuldtidsstudie skal passes. 

De eneste irritationsmomenter er skolens langsommelige planlægning. Det er så irriterende at datoer bliver fastlagt lidt sent, lavet om og at langtidsplanlægning er et fremmedord. Vi får ofte stukket i næsen at det er fordi det nu er helt nyt med Semester uddannelse, men kan høre på andre studerende at det absolut ikke er noget nyt. Samtidig er der droppet nye opgaver "ned fra himlen" med kort varsel og det er uhensigtsmæssigt at de ikke får det hele med i den e-læringsplan vi ellers følger og planlægger vores tid efter. Men det er gået med en fleksibel arbejdsplads og gode kollegaer som gerne bytter når det kniber.

Nu er 2. semester skudt igang - og nu skal vi have en del om mikrobiologi, farmakologi, kvalitetssikring og sygeplejefaglig beslutningstagen. Jeg er klar!

fredag den 20. januar 2017

Så blev det tid til eksamen som afslutning af 1. semester.

Klar lige før eksamen!
Så er 1. semester klaret - eller det håber jeg da. Eksamen startede i går kl. 9 hvor der blev adgang til case med spørgsmål. Så var der 24 timer til at aflevere sin besvarelse. Platformen i forhold til eksamen hedder Wiseflow hos Ucsj, og det var ret nemt at navigere rundt i. Det var dejligt med flere skærme til at have overblik over online-bøger, Mendeley og bibloside til kilder og så selvfølgelig opgaveskrivning på den ene skærm. 

Lidt sommerfugle i maven var der jo lige i tiden op til at casen blev synlig - for hvad ville casen handle om og var der spørgsmål som overraskede. Casen var noget mere beskrivende end de har været undervejs på semesteret, det var dejligt. Problemstillingen var en pt med hjerteinsufficiens. Der var spørgsmål til casen, spørgsmål til en national sundhedsprofil hvor der var link til rapporten (over 100 sider...), krav til en systematisk søgning og sidst et spørgsmål i forhold til kendetegn ved en professionsuddannelse. Den der rapport fik mig lige til at miste pusten et øjeblik, men det var ikke så slemt da først jeg fik dykket ned i den - rigtig meget statistik! 

Det gik egentligt ok med at få kommet igang med opgaven og så tog jeg det bare stille og roligt et spørgsmål af gangen, hvor jeg tog det vigtigste med og kort skrev hvad jeg gerne ville uddybe med hvis der viste sig at være plads. Det fungerede godt. Jeg holdt ganske få pauser i løbet af dagen og hen omkring kl. 19 kunne jeg samle opgave med forside, indholdsfortegnelse osv. Da den så var samlet fik den lige en sidste god gennemlæsning, men der var jeg godt nok ved at være træt. Jeg uploadede og afleverede ca. 22.30. Er jeg tilfreds? Hmm på den begrænsede plads (9600 tegn uden mellemrum) tager man en masse fravalg og det er jo altid svært at vide om eksaminator og censor vil være enige og også i forhold til vægtningen af de enkelte spørgsmål. Men alt i alt er jeg ok tilfreds og tænker da at den må være bestået. Men man ved jo aldrig - har jeg fået stirret mig blind på noget? Vægtet forkert? Udeladt eller overset noget væsentligt? Nå der er omprøve næste torsdag for dem der ikke består, så senest onsdag har vi svar. Nu er det ihvertfald ude af mine hænder at gøre mere - nu skal tiden bare gå...

søndag den 15. januar 2017

Sidste seminar på 1. semester

Fra auditoriet på Campus Slagelse
Tiden flyver - eksamen nærmer sig, vi er snart færdig med 1. semester. Vi har lige afsluttet semesterets sidste seminar og her har fokus været meget på eksamen. Eksamen er nemlig på torsdag og fredag. Det er en case som vi kan hente på eksamens platformen Wiseflow og vi har så 24 timer til at arbejde med case og besvare spørgsmål. Vores besvarelse må fylde 9600 anslag uden mellemrum. 

Vi har arbejdet med en case i sidste online periode (tiden mellem seminarer). Jeg er kommet i en ny gruppe og det har været en fornøjelse. I denne gruppe er der et ønske om at gøre et godt stykke arbejde og alle møder velforberedte op. Der har været en virkelig god dynamik og det har givet nogle gode faglige diskussioner. Meget fagligt udviklende. 

Dog var det spændende at få feedback på vores arbejde med casen, for det er jo sidste gang inden eksamen. Heldigvis fik vi god feedback både på indholdet af vores opgave og strukturen. Det har taget lidt tid at få styr på de tekniske retningslinjer - især det med kildeangivelser og Litteraturliste. I vores gruppe har vi dog også brugt en del tid på at sætte os ind i Mendeley, som referencehåndterings værktøj. Det kan godt betale sig. Det gør det så meget nemmere at kilderne kan bruges fra gang til gang og at der er en god søgefunktion. 

Som e-læringsstuderende er det dog noget diffust hvor mange der stadig er på holdet og der er stadig nogle hvor jeg tænker - hmm er jeg også på hold med hende ;-). Alt i alt fungerer det dog super at være e-læringsstuderende. Gode undervisningsmaterialer tilgængelige online og jeg kan bruge tiden på det som jeg har behov for. Seminarerne er tit sådan noget praktisk undervisning - skill lab, hvor vi øver div. praktiske opgaver. Jeg har deltaget selvom jeg godt kan give bækken i en seng, vaske forneden osv. Der er altid nogle gode faglige snakke undervejs. 

Så indtil videre kan jeg godt anbefale at læse videre til sygeplejerske selvom man er erfaren social- og sundhedsassistent. Det er spændende at få genopfrisket sin viden og få bygget ovenpå.

Karin Slaughter: De smukkeste


Jeg har vist ikke tidligere læst bøger af Karin Slaughter, men blev anbefalet denne. Jeg var dog lidt bekymret for parallellerne til "Kvinden i toget" som jeg absolut synes var kedelig. Bogen her starter dog med forholdsvis spænding, hvor hovedpersonen Claire ser sin mand blive myrdet lige for øjnene af hende. Claire begynder stille og roligt at finde ud af ting om sin nu afdøde mand, som gør hende meget usikker på hvad det overhovedet er for en mand hun har været gift med i mange år. Claire synes samtidig det er meget underligt at politiet virker interesseret i hendes gøren og laden uden at sige helt hvorfor. Undervejs får Claire kontakt til en søster hun ikke har haft kontakt med i mange år og de graver sammen videre i Claires mands hemmeligheder. Samtidig graver de i sagen om deres søster som forsvandt på mystisk vis for mange år siden og som aldrig er blevet fundet.

I starten af bogen følger man Claire og hendes søster i separate historier og det fungerer godt. Ret hurtigt få de dog kontakt og familie hemmelighederne begynder at komme frem i lyset. Bogen er spændende dog uden at man sidder ude på kanten af stolen - i slutningen af bogen vendes der dog op og ned på handlingen og spændingen får lige et tvist. 

Jeg tror da absolut at jeg må have fat i flere bøger af denne forfatter :-)

Vurdering: 4/5 @@@@

fredag den 23. december 2016

Linda Castillo: Efter stormen



Jeg har nogle bøger jeg bare ser frem til - og Linda Castillos Amish krimier er absolut i den kategori. Samtidig er det dog også lidt farligt, fordi forventningerne naturligvis også er ret høje. Linda Castillo plejer at kunne netop det jeg sætter så stor pris på, nemlig kombinere et persongalleri som går igen fra gang til gang - men hvor det er hyggeligt at følge personernes udvikling gennem bøgerne - og så ikke mindst forstå at skrue et spændende plot sammen og gerne med et tvist.

Denne bog begynder med en ødelæggende tornado, som betyder fundet af et gammelt lig. Gamle hemmeligheder skal nu for en dag og det er jo ikke altid sjovt for de involverede. Kate Burkholder har også sit at slås med på flere fronter. Oveni bliver hun pludselig selv jaget vildt - der er en der vil hende til livs og prøver at gøre alvor af det!

Jeg nød bogen som jeg havde regnet med og synes den på mange måder lever op til de forrige. Persongalleriet omkring Burkholder og politistationen holder bare og er interessant at følge. Bogen peaker også spændingsmæssigt flere gange, men ikke helt på det vanlige niveau og derfor må bogen denne gang nøjes med 4/5.

Vurdering: 4/5 @@@@

søndag den 11. december 2016

Joanne K. Rowling: Harry Potter og det forbandede barn



Jeg har med stor glæde og spænding læst de 7 første bøger om Harry Potter selvom jeg egentlig ikke troede at Fantasy genren var noget for mig. Heldigvis havde jeg en søn som synes de lød spændende og blev "tvunget" til højtlæsning da Harry Potter bølgen rullede ind over landet. De senere bøger læste vi på skift i når de udkom og der kunne næsten være kamp om bogen ;-). Jeg har dog læst "Den tomme plads" af forfatteren og tænkte ok - hun har brugt sin fantasi for god bøger og lever nu på sin popularitet og kan lade kvaliteten dale som man ser det med mange meget populære forfattere. Altså var jeg egentlig færdig med hende...

Men men et skuespil som bog - nej tak.. Koge mere suppe på en succes - nej tak... Og så alligevel, jeg hørte lidt roser rundt omkring fra - også at efter lidt læsning glemte man egentlig at den er skrevet som et skuespil. I foregårs fik jeg så bogen hjem fra det lokale bibliotek. Det tog mig ikke længe igen at blive suget ind i det fantastiske univers. Interessant at følge de kendte personer så mange år senere, men der er samtidig flettet så fine tråde mellem fortid (de første bøger) og nutid at handlingen bare flyder og spændingen gør at siderne bare vender sig selv. Det skal indrømmes at det irriterer læsningen en gang imellem at der er scene beskrivelser og at alt foregår i replikker, men kun som en lille biting. Handlingen er så fint strikket sammen at det bare er en fornøjelse at læse. Jeg var ihvertfald indfanget igen og nød hvert et øjeblik - det er længe siden jeg har været så opslugt af en bog at jeg helt glemte omverdenen, men dejligt at prøve igen. Mine varmeste anbefalinger!

Vurdering 5/5 @@@@@

lørdag den 10. december 2016

Jeanett Veronika Hindberg: PS. Trænger til flødeskum (og diller)



Da jeg i en periode læste nogle af Bitterfissen Bethanys blogindlæg og morede mig rimelig godt over nogle af indlæggene, tænkte jeg at denne bog kunne bruges som tidsfordriv når jeg kørte bil (lydbog fra e-reolen). Sproget var som forventet rimeligt simpelt og sommetider så det grænser til det irriterende. Måske der bare er forskel på at lytte til det og at læse det og måske filtrere noget af det. 
Handlingen er ret stillestående for ikke at sige næsten ikke eksisterende. Bogen kan vel nærmest beskrives som en dagbog fra en panik-alder kvinde der savner sin ungdom, hader sin krop som ældes hurtigere end hendes indre osv. Jeg havde forventet en bog jeg kunne grine af, men synes mest af alt at den var uinteressant. Den kører simpelthen bare for meget i tomgang i elendighed og selvmedlidenhed. Jeg manglede den skarphed og humor som var i de af Bitterfissen Bethanys blogindlæg jeg læste. 
Pyt bogen blev hørt fordi jeg ikke lige havde tid til at lede efter andet på e-reolen der var værd at bruge tid på - men jeg kaster mig ikke over flere bøger fra denne "forfatter".

Vurdering: 2/5 @@

fredag den 2. december 2016

Tess Gerritsen: Synderen


Dette er den 3. bog i krimi serien om kriminalassistent Jane Rizzoli. I denne bog er der sket overfald og drab på et par nonner i et kloster. Umiddelbart er der ikke noget motiv til overfaldet, for nonnerne lever ret isoleret og uden kontakt til verdenen udenfor klosteret. Da den unge nonnen Camille bliver opduceret gør retsmediciner Maura Isles en chokerende opdagelse. Kort efter dukker endnu et lig op som er lemlæstet til ukendelighed. Stille og roligt får Rizzoli og Isles skabt tråde af forbindelse mellem de to sager og især Isles rammes personligt af efterforskningens konsekvenser. Rizzoli har andre personlige "problemer" som fylder i hendes liv sideløbende med efterforskningen. 

Lige som de to forrige bøger i serien er handlingen til tider ret tempofyldt, dog synes jeg ikke bogen når helt samme spændingsniveau. Der er overraskelser præcis som der skal være i en god krimi og den er absolut værd at læse. Stille og roligt lærer man også Rizzoli og Isles lidt bedre at kende. Jeg synes det virker fint at der er disse gennemgående personer som man følger lidt privat sideløbende med den aktuelle sag. Dejligt at der er en del bøger endnu i denne serie, nu må man bare vente tålmodigt på at de oversættes til dansk. 

Vurdering: 4/5

1. dag som sygeplejestuderende

Lærebøger klar på reolen...

Vi skulle starte den 5. september med en introdag på UCSJ i Slagelse. Selvom vi først fik besked om optagelse den 30/7, så synes jeg alligevel tiden gik ret langsomt. Jeg ringede til skolen for at få mere info om hvornår seminarerne var placeret, men det var slet ikke på plads endnu. Jeg spurgte også ind til merit, det går automatisk var beskeden. Nå ro på - selvom det er svært når man har et arbejde der rykker for besked og man selv brænder for mere info. Samtidig var min sommerferie planlagt til de sidste 3 uger af september og vi ville egentlig gerne bestille rejse, hvis ikke det kolliderede med seminardatoerne. 

Endelig kom der login til læringsplatformen Fronter og så kunne tiden da bruges på at snuse lidt rundt der. Generelt synes jeg vi fik besked om diverse datoer ret sent, men besked fik vi da inden vi startede. Vi bestilte ferie i Grækenland, selvfølgelig et hotel med internetforbindelse, så jeg kunne passe mit studie. Jeg surfede nettet tyndt efter gode priser på studiebøger, vi fik nemlig en pænt lang liste med bøger der kan bruges på meget af studiet. Lærebøger er dyre!! Og vi er mange der shopper efter præcis de samme udgaver og titler på FB og andre steder med salg af brugte bøger. Det lykkedes mig at finde et par stykker til en god pris på facebook, men ellers købte jeg på plusbog og saxo efter hvor bøgerne var billigst. 

5. september mødes alle nye studerende af tutorer og man nærmest bæres frem til kantinen hvor der er fælles intro for alle nye studerende. Man følte sig virkelig velkommen! Desværre var resten af introdagen noget lort! Som e-læringsstuderende har man brug for at møde eget hold! Ikke at være blandet på kryds og tværs med andre nye sygeplejestuderende og pædagogstuderende - og så bruge dagen på hjernedøde lege til stor morskab for tutorerne. Ja lige her kunne jeg nok mærke alderen trykke, men jeg er langt fra den eneste med denne kritik. Vi havde lige en times tid med eget hold og en af vores undervisere og studievejlederen. Den time fløj og man fik svar på enkelte spørgsmål og kort sat ansigt på enkelte medstuderende. Det var så ærgerligt at dette møde ikke var prioriteret over barnagtige lege og pjat. Måske dette har sin berettigelse på almindelige studier, men ikke e-læringsuddannelser hvor en stor del af de studerende passer et arbejde sideløbende med studiet.

Nå men efter en del skøre lege hvoraf enkelte var meget sjove - kunne vi køre hjem og se frem til at mødes igen 14. september på seminar. I online-perioder mellem hver seminar følger man en ret overskuelig e-læringsplan og benytter det materiale som er lagt op på Fronter, men alt det fik vi først gennemgået på det første rigtige seminar. 

torsdag den 1. december 2016

Sygeplejestuderende i min alder? Kan man det?

billede lånt fra http://vitachoreas.bloggersdelight.dk/2016/06/dimitteret-sygeplejerske-med-dsr-naal/


Jeg har arbejdet som social- og sundhedsassistent i godt 20 år og egentlig er jeg godt tilfreds med mit arbejde. Jeg er 47 år og arbejder på et ældrepsykiatrisk afsnit (geronto) og er rigtig glad for mit arbejde, men for godt 2 år siden fik vi varslet at min arbejdsplads skulle flyttes - det satte en del tanker igang for jeg tror ikke jeg ville trives i længden med den længere transport på abejde. Men hvad så? Som Social- og sundhedsassistent er der en del muligheder men det involverer tit også en del tungt plejearbejde og holder man til det indtil man bliver 70+, jeg tror det ikke! Heldigvis blev flytningen af vores afsnit afblæst da regionspolitikerne kom ind over sagen, men jeg havde alligevel fået fokus på hvor sårbar min arbejdsplads kunne blive i fremtiden og tankerne kørte fortsat. 

Jeg begyndte at kigge lidt på sygeplejerske uddannelsen som e-læring, det kan man nemlig tage i Slagelse og det lød foreneligt med at arbejde en del ved siden af. Men nej - med min 20 år gamle uddannelse var jeg nok ikke kvalificeret... Så var der ligesom lagt låg på den. Det tog mig så lige et år at få tænkt videre at der jo aldrig skete noget ved at søge. Selvfølgelig sker der så lige det i foråret efter jeg har søgt at jeg bliver tilbudt et uddannelsesforløb på arbejde som strækker sig over efteråret og en del af foråret efter - derfor må jeg jo overfor min leder bekende at jeg har andre spæde planer i tankerne. Det bliver heldigvis godt modtaget og da jeg i juli med glæde kan fortælle at jeg er kommet ind får min ledelse og jeg lagt en plan for hvordan det kan gå i hånd med mit arbejde. Min arbejdsplads kan ikke tilbyde at give tjenestefri med løn til noget af uddannelsen, men vil gerne være fleksibel i planlægningen, så jeg kan få fri til seminarer og klinikker. Jeg kan samle afspadsering og afvikle når det passer i forhold til uddannelsen. Så super glad er jeg, men også enormt spændt - kan det nu gå og kan jeg overhovedet gennemføre det jeg har gang i?? Nu har jeg jo været igang i siden september og har en del oplevelser som jeg stille og roligt vil fortælle om på bloggen her.

søndag den 3. maj 2015

Sadlen afprøvet og godkendt på langtur

Det har ikke været helt nemt at finde den rette sadel, og så alligevel - da først jeg fik kompetent hjælp hos Webike i Brønshøj, så gik det jo. I går var jeg med Team Rynkeby Næstved på langtur. Vi cyklede 103 km sammen og jeg cyklede 40 km i transport samlet frem og tilbage til vores mødested, så alt i alt godt 140 km. Det var en dejlig tur og nu er det helt sikkert at min Ruby sadel er kommet for at blive. Jeg blev selvfølgelig lidt øm af at sidde på en cykel så længe, men slet ikke i nærheden af hvad jeg havde forventet. Ruby sadlen kommer afgjort også med når vi skal til Mallorca og cykle i fremtiden! En sadel der passer betyder bare SÅ meget!!
Jeg har i mellemtiden afprøvet en Selle italia women gel flow sadel, og den er også ret god men ikke så god på langture som Ruby, så den er kommer i stedet for på min gamle racer. Den kan ses herunder.



Nå men tilbage til turene med Team Rynkeby. Der er jo sket meget siden sidst. Efterhånden som det er blevet varmere er vores gns. fart lige så stille steget. Jeg var noget nervøs for, om jeg kunne klare et snit på 25 her i slutningen af april hvor vi skulle have vores testløb. Det er jo sådan at holdkaptajnen og den træningsansvarlige kan sætte folk af holdet hvis de ikke træner nok eller ikke kan følge med. Selvom rytterne godt ved at de gerne vil have alle med var der alligevel lidt sommerfugle i maven inden testløb nr. 1. Det gik dog ganske fint for hovedparten af holdet og de enkelte der havde problemer skal nok nå det tror jeg. 

I går var vi på en dejlig tur langs Stevns´kyst og vi holdt en gns. fart på 26,4 km/t - så det går godt. Det allerbedste ved at køre sammen er stemningen på holdet, alle er bare søde og hjælpsomme på hver deres måde. Herunder er et billede fra vores korte pause ved Fakse Ladeplads. 



 Jeg får trænet som aldrig før. I april blev det til 1196 km og samlet for i år har jeg kørt 2370 km - det har jeg aldrig før klaret så tidligt på året. Det bliver et rekord år på mange måder. Jeg ser sådan frem til de sidste 2 måneders træning sammen med holdet inden vi skal afsted mod Paris i starten af juli - der er ingen tvivl om at det bliver vemodigt når det er slut! Sammen med al cyklingen bliver der stadig samlet en masse gode penge ind til børnecancerfonden og det er jo den egentlige grund til at vi gør det her. 

Hvis du vil støtte Team Rynkeby Næstved kan du gøre dette via Mobile Pay til holdets nr. 52272708 - alt går ubeskåret til børnecancerfonden.

torsdag den 9. april 2015

Den nye Team Rynkeby cykel og den vigtige finjustering

Jeg har fået trænet en hel del på cykel bare fordi formen skal findes inden vi kører til Paris i starten af juli. Marts blev til 886 km og i april har jeg allerede kørt 418 km - det er absolut rekord for mig på denne tid af året. Sidst i marts kom så den spændende dag hvor vi fik vores nye Rynke cykel. Vi var i Glostrup og hente cyklen inde hos http://www.jupitercykler.dk/  
Jeg havde fået min mand til at køre mig derind og cyklede så hjem derfra - en debut tur på cyklen på ca. 85 km. Turen gik egentlig meget godt, men jeg blev øm af sadlen og kørte noget krumrygget de sidste km. Nå men så var cyklen da indviet med maner :-)
Et par dage efter kom Rynkecyklen igen ud i godt vejr og det blev til en tur på 103 km - jeg mærkede faktisk ret hurtigt at sadlen ikke er god til mig, men det gik da. Undervejs på de første ture blev der finjusteret højde og hældning på sadel - det tager lidt tid, men er godt givet ud.

Et lille billede fra min 2. tur på Team Rynkeby cyklen
Efter tur 2 og deraf noget ømme nedre regioner begyndte jeg jagten på den perfekte sadel. På den gamle racer har jeg en noget blød bontrager sadel som aldrig har været god til de helt lange ture eller ture flere dage i træk. Den nye sadel var til gengæld for hård foran og manglede lidt hulning som de fleste kvindesadler har for ikke at fladmase vores ædlere dele ;-). Men er det nemt at finde en perfekt sadel, nope. Jeg var inde hos de lokale cykelhandlere som mere eller mindre sagde at jeg skulle prøve mig frem og at man ikke kunne sige noget generelt om hvad der var godt. Tja det kunne jo være en dyr løsning, der måtte være andre muligheder. På nettet fandt jeg http://www.webike.dk/ , de skriver en hel del om sadelvalg, og de giver den service at når man køber sadel efter deres vejledning kan man returnere sadlen efter at have brugt den max. 14 dage og få refunderet 85 % af købsprisen - men nærmeste forretning ligger i Brønshøj... NÅ men det var måske værd at køre efter - jeg gjorde det ihvertfald. Fik straks fat i en sød og imødekommende ekspedient og så skulle der måles afstand mellem mine sædeknogler - det er ikke så fælt som det lyder. Man skal bare side på en bestemt lille pude og læne sig frem ligesom når man sidder på en cykel - så var der de fineste aftryk af 2 knogler og de kunne måle en afstand og derfra bestemme en anbefalet bredde på min nye sadel. Jeg blev spurgt om hvor meget jeg cykler, hvor lange ture, hvilke erfaringer jeg har med andre sadler osv. Efter lidt tid fandt han nedenstående sadel til mig. 
Specialized Ruby sadlen som jeg fik med hjem 
Jeg trykkede lidt på den og jeg siger bare - den er hård som bare pokker. Det spurgte jeg selvfølgelig ind til, men fik en længere forklaring om at bløde sadler giver mere friktion og dermed er årsag til røde knopper og alskens andet ondskab ;-). Efter lidt snak frem og tilbage blev det den hårde pind til 999 kr jeg gik hjem med. På vej ud af døren sagde ekspedienten "vi ses" - jeg spurgte lige om det var fordi de sjældent ramte rigtigt med den første sadel de sendte folk hjem med. Næ nej sagde han - "det er fordi du kommer tilbage efter en sadel magen til som du vil have på din anden cykel". 
Det kan man da kalde selvtillid :-)
Første tur blev ikke den store succes - for pokker den er hård. Jeg følte nærmest at mine knogler var ved at prikke sig ud gennem huden efter 10 km og jeg måtte rejse mig flere gange for lige at give lidt aflastning. Det blev ikke meget bedre på resten af turen og glad var jeg da jeg kom hjem efter en god time i den nye sadel. 
I dag var jeg så ude på min anden tur - sadlen føles stadig hård, men jeg er ved at vænne mig til den. 46 km blev det til og nu begynder jeg så småt at tro på at det kan komme til at virke. I weekenden håber jeg på at få tid til en tur på ca. 100 km, så den kan stå sin prøve og jeg har jo stadig 10 dage at prøve i inden de 14 dage er gået. To be continued....

søndag den 8. marts 2015

Så er vi startet på landevejstræning med Team Rynkeby

Vinteren er heldigvis ovre og nu er det endelig tid til at skifte et svedigt spinningslokale ud med træning på landevej. I tirsdags var jeg til min første træning sammen med Rynkebyholdet. Vi startede kl. 17, så det ville mørkne mens vi var afsted. To timer inden vi skulle starte kom der en gevaldig sne/hagl/regn byge, men heldigvis var det blevet tørvejr. 

Vi blev delt i to hold, dem der har kørt en del på racercykel før og så de ikke rutinerede. Jeg smuttede med på det øvede hold, men pyh for et tempo de lagde ud med. Jeg lå næsten bagerst og der var en del elastikkørsel, så det var rigtig hårdt. Jeg måtte flere gange have farten sat ned for at kunne følge med og alligevel hamrede min puls alt for højt. Flere steder undervejs lå der sne/hagl på vejen og der var glat, heldigvis gav det ikke anledning til styrt. Vi var retur efter godt 30 km og jeg var så træt fordi jeg meget af vejen havde kørt lige på kanten af min formåen. Jeg var derfor lidt ked af hele situationen da jeg kom hjem, selvom jeg med min fornuft godt kunne tænke at det var første tur og at det nok skal blive bedre.

Lørdag cyklede jeg ind til Næstved, klar til endnu en træning. Denne gang skulle der køres en del bakker, så jeg valgte at smutte på holdet for de ikke så øvede. Her gik det meget bedre, tempoet var lidt lavere og det gør bare en verden til forskel når pulsen ikke fra start ligger alt for højt. Vejret var godt, sol men dog blæsende. Det var rigtig hyggeligt at være på tur denne gang. Vi havde en del punkteringer på holdet, så der blev nogle pauser, men det gik jo alligevel. Der er lidt problemer med at advarsler/kommandoer kommer hele vejen ned gennem rækken, men det skal nok komme. Alt i alt en god og hyggelig tur. Vi kørte ca. 50 km sammen og med de 12 hver vej i transport var det slet ikke så dårligt - det skal nok blive en fantastisk sæson! Optimismen er tilbage. 



fredag den 14. november 2014

Anna Grue: Et spørgsmål om penge

Dette er femte bog i serien om den skaldede detektiv Dan Sommerdahl. Denne gang handler bogen om den hovedrige playboy og medejer af et entreprenørfirma Peter Münster-Smith som bliver knivdræbt. Liget bliver fundet i et baghus som er ved at blive sat i stand og dermed kan kredsen af mistænkte hurtigt snævres ind til dem som har nøgle ind til byggepladsen. Der er dog rigtig mange som kunne have et særdeles rimeligt motiv for at ville den rige playboy til livs. Igen er det Christianssunds Politi som står for efterforskningen og Dan Sommerdahl bliver undervejs indblandet i sagen – ganske som han plejer.

Jeg kan rigtig godt lide Anna Grues måde at skrive på, dog lever denne boge ikke helt op til mine forventninger. Der er ingen store overraskelser, sagen rulles ganske langsomt op og det bliver altså bare lidt for kedeligt når man befinder sig i krimiens univers. Jeg vil sidde og bide negle af spænding, jeg vil overraskes og det kommer aldrig i denne bog. Når jeg alligevel ender på en middel vurdering, så er det fordi jeg fanges ind i historien pga. Anna Grues gode beskrivelser af mennesker og miljøer. Jeg bliver nemlig fanget ind i historien og keder mig ikke, men som krimi er der mangler på spændingssiden.


Vurdering: 3/5 

torsdag den 13. november 2014

Gabriel Garcia Marquez: Kærlighed i koleraens tid

Forfatteren har modtaget Nobelprisen i litteratur for denne bog og jeg har hørt meget godt om den.

Bogen handler om Fermina Daza og Florentino Ariza, der som ganske unge bliver forelskede i hinanden. De får dog ikke hinanden så let. Faktisk gifter Fermina sig med doktor Juvenal Urbino. Herefter er bogen en lang hoppen mellem historier fra Ferminas liv og fra Florentinos liv. Florentina har svoret livslang kærlighed til Fermina og kommer nu til at vente 53 år, 7 måneder og 11 dage på at hun bliver hans.

Jeg må indrømme at bogen indimellem fangede mig ganske godt. Der er gribende historier fra begges liv, men den er også uendelig langtrukken – og som helhed giver den ikke særlig meget mening for mig. Det jeg fandt mest interessant var faktisk fornemmelsen af samfundet dengang og deres mangel på de moderne bekvemmeligheder som vi tager som en selvfølge i dag. Personerne i bogen fanger mig slet ikke for jeg forstår ganske enkelt ikke deres bevæggrunde og de bliver aldrig rigtig levende for mig. Jeg er heller ikke så vild med forfatterens måde at skrive på, det er meget malende og dertil benyttes uhyggelig lange sætninger, som bliver forstyrrende for læsningen. Bogen må derfor nøjes med kun 2 stjerner fra mig.


Vurdering: 2/5 

fredag den 3. oktober 2014

Anna Grue: Den skaldede detektiv

Dette er den 4. bog i Anna Grues serie om Dan Sommerdahl. Denne gang bliver Dan kontaktet af et forældrepar, som har mistet 2 af deres børn med års mellemrum og tilsyneladende som separate ulykkestilfælde. Forældrene har dog fundet ud af at deres børn var præcis lige gamle da de døde og tror derfor at det er mord. Politiet har dog undersøgt begge sager og ikke fundet noget mistænkeligt. Forældrene er nu bange for at deres yngste søn går samme skæbne i møde da han med hastige skridt nærmer sig den alder som blev fatal for hans søskende. 

Endnu et dødsfald i området sker og Dan Sommerdal får overbevist politiet om at det nye dødsfald har ligheder med de to unge menneskers dødsfald. Nu går jagten ind på at løse gåden mens tiden måske ubønhørligt nærmer sig for Malthes "ulykkestilfælde". 

Jeg synes bogen var lidt langtrukken i starten, men da sagen tager fart bliver den rigtig spændende. Jeg kan især godt lide at der i denne bog er en tidsfaktor som bidrager til spændingen. Det er samtidig skønt at der i Anna Grues bøger er en passende vekslen mellem sagen og de gennemgående personers privatliv. Det gør at man ved slutningen allerede glæder sig rigtig meget til den næste bog. Jeg synes dette er den bedste bog om Dan Sommerdahl indtil videre. Grunden til at den ikke scorer topkarakterer er fordi jeg godt ville have set et bedre samspil med politiet i opklaringen - det sker lidt for mange gange at det er Dan som udtænker de rigtige teorier, så det bliver en anelse utroværdigt. 

Vurdering: 4/5