Endelig kom der varme i luften, det trænger vi bare også til! Solen skinnede og forårsfornemmelserne kom anstigende. Afsted det gik på løbetur i shorts og t-shirt. Jeg var lidt spændt på om det ville blive koldt i modvinden, men NEJ det var PRAGTFULDT :-D.
Fuglene pippede, en sommerfugl flaksede forbi og selvom der endnu ikke er så meget grønt at få øje på endnu, så nød jeg turen i fulde drag. 5 km blev det til og benene havde det ok - jeg skal bare passe godt på når det går op af bakke, ikke for kraftfulde afsæt... Men jeg kan løbe og det er det som betyder noget lige nu, hvor foråret begynder at banke på for alvor!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar