Jens Høvsgaard: Det koster et kongerige

I denne bog prøver journalist og forfatter Jens Høvsgaard at kortlægge kongehusets afhængighed af pengestærke kræfter i det danske samfund og de modydelser som kongehuset så tilbyder. Samtidig kortlægges også hvad kongehuset koster det offentlige, og læseren får et indblik i de horrible udgifter der pålægges det offentlige ud over de på forhånd aftalte beløb som apanage. 

Jeg synes Høvsgaard fremlægger sin kritik af kongehuset på en sober måde, selvom kritikken hele tiden lyser igennem det skrevne – for det er veldokumenteret. Det er et noget andet billede af et kongehus som har skabt et afhængighedsforhold til de pengestærke i samfundet, som de så giver social opstigning for de dyre gaver de modtager. Høvsgaard dokumenterer også de utallige sager som kongehusets nærmeste har været involveret i, og dermed at moral og etik ikke vejer tungest – heller ikke hos kongehuset. Flere steder i bogen sammenligner Høvsgaard udgifterne fra det danske kongehus med både det engelske og de andre nordiske kongehuse, og tilsyneladende har de andre kongehuse f.eks. selv råd til at betale for skilsmisser uden at det ender på deres finanslov, som endnu en udgift til samfundet.

Et citat fra bogen om de gaver kongehuset modtager og det juridiske aspekt i det(s.251):

”Hvis vores ministre eller for den sags skyld menige folketingsmedlemmer udnævner venner og bekendte til betroede stillinger eller modtager gaver og tjenesteydelser, der på den enen eller anden måde kan bringe dem i et afhængighedsforhold til giveren, så klapper fælden omgående. Den slags bliver kaldt nepotisme og bestikkelse og betragtes som moralsk forkasteligt og ulovligt, og personer, der praktiserer det, som uegnede til at repræsentere vores land. Det står ikke til debat! Hvorfor er det så lige, at det går an, når det er Margrethe eller Frederik, der gør det?”

Eller her om udgiften til kongehuset udregnet på seneste år 2012 (s.247):

”Det giver en samlet udgift på 508.884.500 kroner eller 1.394.204 kroner om dagen”

Trods denne enorme udgift er det altså nødvendigt for kongehuset at lefle for pengestærke kræfter i Danmark, for at kunne opretholde en levestandard som er en dronning, kronprins osv. værdig – men det har en bagside.. 

Efterfølgende dokumenterer Høvsgaard at kongehuset selvfølgelig har en PR værdi for Danmark, men at de langt overhales af f.eks. Caroline Wozniacki, Lars Von Trier, cykelryttere, fodboldspillere og golfspillere.

Bogen har været meget oplysende, og en fin opsummering af detaljer som nok har set pressens bevågenhed, men som alligevel ser anderledes ud når de sættes sammen til en helhed. Samtidig er der masser af nye oplysninger. En beretning om Danmarks absolut dyreste bistandsklienter…og de har snabelen dybt begravet i statskassen selv i en krisetid – hvor alle andre skal spare… Gud bevare Danmark!

Vurdering: 4/5