onsdag den 2. februar 2011

Det går op og ned i lille Danmark

Og også i mit løberliv. Jeg tog mig gevaldigt i nakken og snuppede 11 km på løbebåndet i går med 6 x 1 km intervaller startende i tempo 5:10 og sluttende i 4:50. Dermed er ugens første tur ud af 3 i mit reviderede program klaret. Men det var hårdt var det. Pyha pyha de sidste og hurtigste intervaller føltes meget lange og jeg delte dem op i de næste 30 sek, så bare 15 sek og pludselig var de jo klaret. Faktisk er løbebåndet genialt til intervaller - når jeg får ondt af mig selv så skal der alligevel noget til før jeg overgiver mig og stiller farten længere ned - næ det er bare om at følge med. I dag er det pokkers højre knæ dog lidt ømt, så det har åbenbart ikke haft gavn af pausen. Nå men selv med en uges slendrian og en uges total pause i januar er det alligevel blevet til 120 km, så det var ikke helt så ringe som jeg havde troet.

Jeg startede i går på 4. modul i Akademiudd i sundhedspraksis og sjovt nok så jeg at vi skal have undervisning i motivationsteori - så måske jeg kan hente en god portion motivation der og komme ud af min lille motivationskrise? Umiddelbart er det ihvertfald en undervisningsgang jeg glæder mig til.

Nå næste løbehurdle er i morgen hvor jeg efter arbejde gerne skal løbe en rolig tur på 12 km - jeg gør det, ja jeg gør!!

5 kommentarer:

  1. Hihihi griner jeg lidt. Både af dit forrige indlæg, især Kirstens kommentar, og tænker som hun: Et medlem til i klubben, som simpelthenikkekanforståhvordendermotivationrøghen? Nå men du har slidt i det i går. Selvom jeg - som du jo ved :-) (og tak for positive tilkendegivelser hos mig) - er hårdt ramt, fik jeg da arbejdet lidt på crosstraineren i sidste uge. Bare for at GØRE noget. Og ikke helt sætte formkurven overstyr. Det er så sket for mig, men I'll return!
    Rigtig god tur i morgen. Glæder mig til at læse om, hvordan det er gået. Så - nu bliver du nødt til at komme af sted.... :-D ;-D
    Kh Katrine

    SvarSlet
  2. Sæføli' gør du det! Du er den der holder hele teamet i gang i øjeblikket......
    Og så håber jeg du deler ud af den der motivationsteori!!
    Knus Kirsten

    SvarSlet
  3. Snydeoverskrift :-)

    Jeg troede lige, at jeg kunne finde en ide til, hvor jeg skal have noget bakketræning inden årets maratonløb, som er bakkede.

    120 km. i januar. Hvor meget "burde" du have løbet?

    SvarSlet
  4. Katrine og Kirsten: Jamen får jeg guldkorn ang. motivation på tirsdag - så skal jeg fluks dele ud.

    Hammy: Jeg burde have løbet 238 ifølge mit program, så der var et betragteligt underskud af km :-( - men det har jeg jo kun mig selv at takke for.

    SvarSlet
  5. Det var en ordenlig bunke kilometer, meget seriøst.

    SvarSlet