![]() |
| Løb i pandelampens skær (billede lånt fra anden blog) |
At turen måtte løbes i mørke gjorde ikke lysten større, men løbes skulle der jo. Det var 6 intervaller af 500 meter - rimelig overskueligt skulle man mene. Jeg havde fundet en strækning med nogenlunde fladt terræn og sidevind - modsidevind den ene vej, men rimeligt. Første interval var hårdt! Andet interval var hårdere! Tredje interval slemt - jeg var sikker på ikke at gennemføre. Fjerde - juhuu over halvvejs, det gav lige lidt energi. Femte - hårdt. Sidste interval - der løb jeg mig død 100 meter for tidligt... Nå men ok tilfreds når jeg lige ser bort fra tempoet, som jeg tidligere har løbet halvmarathon i!! Ja formen er elendig - jeg ved det, men jeg kæmper for at den igen bliver bedre :-)
Nu er jeg så tæt på at have gennemført 2. uge med træningsprogram fra mit-loebeprogram.dk/. For mig har det altid været inspirerende at følge et program - jeg får ligesom taget mig sammen til mere. Her er så den ekstra feature at man uploader sin tur med det pågældende træningspas ind i sit program på deres hjemmeside og så viser den hvor godt man har fuldført i forhold til målet, og den udregner nogle intensitetspoint - det er lige noget for en statistik/tal nørd som mig... I love it!!!
Selve programmet er dog ret skrapt rent tempomæssigt, men heldigvis er der også beskrevet en form for intensitet ved selve træningspasset f.eks. Almindelig tur. Dette betyder ikke nødvendigvis at du hyggejogger hele vejen, men tempoet skal føles behageligt.
Der lytter jeg mere til min krop end til programmets fastsatte tempo - for ellers løber jeg med tungen ude af halsen hele tiden. Når det skal være hårdt, så gi´r jeg den dog hele armen... og heldigvis har benene det fint indtil videre.

