Hvem har stjålet min løbemotivation?

Hvor er det mærkeligt som tingene kan vende på en tallerken. Min motivation til at hoppe i løbeskoene er gradvist forsvundet over de sidste 2 uger - og jeg har desværre givet efter for ulysten til at løbe. Dermed er min følelse af at formen forsvinder eskaleret og bidrager det til lysten til at hoppe i løbeskoene? Nej - nej slet ikke. 

Den sidste uge har vi været på ferie på Gran Canaria og selvom det har været meget småt med løbet, så har vi fået gået en masse. Selvom vejret kunne have været meget bedre har det været skønt at være afsted og bare have tid til at være sammen. Vel hjemme i Danmark igen stod der faktisk 21 km løb på programmet, men men det kunne jeg hurtigt mærke at jeg ikke kunne svinge mig op til trods smukt solskin og stille vejr. Timerne gik og løbeskoene stod stadig og grinede af mig... Hmm en bette nødtur på 2 km kunne jeg da i det mindste klare - yep det hjalp. Skoene kom på og jeg luntede afsted. Kroppen føltes tung og formen pist væk, men løbe kunne jeg da. 

Yep sådan følte jeg mig nærmest på dagens tur ;-)

 Jeg havde fået alt for meget tøj på, så jakken røg om livet, pandebåndet i lommen og vanterne ligeså. Pludselig var 3 km tilbagelagt og lysten til at fortsætte ud til skoven kom langsomt snigende, selvom det betød en samlet tur på godt 13 km. Jeg kan ikke påstå at energien ligefrem kom væltende til mig, men jeg nød da vejret og havde ikke ondt af mig selv hele tiden. 

Da jeg kom hjem var jeg voldsomt tilfreds med at jeg trods alt fik løbet. Mit løbeprogram er også justeret lidt ned for de kommende to uger, for det er sørme ret demotiverende at være så langt fra at løbe det jeg "burde". Nu håber jeg at kunne få sporet mig ind på rette løbespor igen i den kommende uge.