Regnvejrssøndag med løb og indendørssysler

Når regnen trommer på taget, som her i formiddag, så kan det være svært at lokke sig selv i løbeskoene. Men lige for tiden løber jeg mange af mine ture sammen med min søn og vi havde planlagt en bakketur i dag - så vi trodsede regnen og begav os afsted. Turen gik ud i Fårebakkerne på de pladrede små stier op over de stejleste bakker. Jeg passer stadig lidt på mine ben, så turen planlægges stadig med gåpauser - ca. 3 min løb og så 1 min gang - men bakkerne der skal løbes op... pust, støn. Min kære søn er endelig blevet lidt bidt af at løbe - og har et noget hurtigere grundtempo end jeg, men vi hygger os alligevel med at løbe sammen en eller to gange om ugen. Det slutter dog snart, for han er så heldig at have fået kollegieværelse i Lyngby fra 1. nov. 

Da vi var retur i Mogenstrup silede regnen virkelig ned og vi var gennemblødte, men mærkelig nok var løbelysten i top. Der måtte lige forceres et par bakker mere - og dem har vi jo rigelig af i vores område. Men efter en lille bakket omvej var vi hjemme og kunne nyde at have klaret en 9,4 km tur. Det er rekord for mig efter min lange skadespause - skønt. Jeg er på vej tilbage.

Vores ikke helt rene sko efter dagens tur :-)

Vovse mente også at hans tæer skulle med på billedet ;-)

 Jeg har slet ikke deltaget i motionsløb i år, og det går jo ikke! Kim og jeg har derfor meldt os til løbet på den nye omfartsvej om Næstved her den 28/10. For mit vedkommende bliver det bare en rolig luntetur og naturligvis kun 5 km ruten, men jeg vil alligevel nyde det i fulde drag - jeg har jo savnet alle de skønne løb som jeg plejer at deltage i. 
Nu efter løbeturen kan vi med god samvittighed (motionen er jo klaret) hygge os med puslespil. Jeg er lidt bidt af Wasgij puslespil med 1000 brikker, hvor man ikke ved hvordan motivet ser ud, fordi man samler det som en af personerne på æsken kan se. Sjovt og udfordrende.

Vores bord i kontoret med et dejligt Wasgij puslespil

Overfaldet af kamphund? Nej men lille selskabshund!!

Dette indlæg har intet med løb at gøre, men det lysner forude for mit løb. Jeg er så småt igang igen :-)

Rigtig mange mennesker i Danmark er blevet kamphunde forskrækkede og uden at de aner ret meget om emnet. Medierne kører emnet helt op i en spids og udnævner snart sagt alle hunderacer til kamphunde. 

Nu vil jeg fortælle en episode som kunne have bragt min rolige familiehund på forsiderne som farlig. Jeg har en dejlig Berner Sennen på 4 år og 43 kg, så han er en pænt stor hund.

Min skønne Duplo

 Vi fik ham kastreret sidste år og da han var rimelig vågen efter bedøvelsen gik jeg en lille luftetur med ham. Han var stadig en smule groggy. Da jeg kommer forbi et grønt område kommer en arrig lille hund rendende hen til os ( 2 damer står og snakker inde på det grønne område - den ene er ejeren af den lille hund). Den lille hund gør arrigt og da den kommer hen til os hopper den op og bider min hund i siden, halsen osv. Den er fuldstændig kamplysten. Min stakkels stadig lidt bedøvede hund hopper lidt fra side til side for at komme væk, men han er jo i snor. Jeg prøver at skræmme det lille kræ væk, men uden held - jeg tager så fat i den og haps så sidder den i min ene arm, men fortrækker så heldigvis. Ejeren står fuldstændig passivt og ser til. Jeg var så lamslået at jeg ikke engang får givet ejeren en skideballe.... Men efterfølgende har jeg tænkt at hvis Duplo ikke havde været lidt omtumlet af bedøvelsen, så havde han jo nok forsvaret sig mod angrebet fra den lille hund. Dermed havde der været stor risiko for at vi var endt på forsiden af avisen som "Lille hund overfaldet af kamphund". Egentlig burde jeg vel også have anmeldt det lille kræ, men heldigvis slap vi jo med en flænge i armen og en forskrækket hund.

Alt for mange små hunde opdrages ikke af deres ejere fordi de gør jo ikke så stor skade, men de ejere er måske netop dem som råber højest når en stor hund vover at forsvare sig..... 

Jeg må til stadighed undre mig når folk med bæven i stemmen spørger om min Berner Sennen er en kamphund. Når jeg så svarer benægtende er de ved at kaste sig om halsen på ham - for så bider han jo ikke!! Tja sjovt nok er det hverken kamphunde eller de i Danmark forbudte hunderacer som står for de fleste eller alvorligste bid skader.

Et nyt år venter forude

Så nærmer 2012 sig og forhåbentlig bliver det med masser af gode oplevelser både i og udenfor løbeskoene. 2011 blev et udemærket løbeår for mig. Jeg fik gennemført min 2. marathon og sat en PR som jeg er ganske tilfreds med. På 10 km blev det også til PR og jeg har løbet ca. 1700 km ialt. Ganske pænt for mig og dette til trods for et par sløve løbemåneder her sidst på året.
Spændende hvilke løbeoplevelser der venter i det nye år, men jeg håber at deltagelse i Cph marathon bliver en af dem :-).

Det jeg vil huske 2011 mest for er dog nok at det blev året hvor vi uventet måtte flytte pga. ekspropriation. Vi er dog faldet rigtig godt til i vores nye hus og er generelt glade for at være hvor vi er nu, men det kostede nogle drøje måneder i uvished på flere måder - absolut ubehageligt og meget stressfyldt. 

Når jeg nu satser på marathon i foråret, så skal der jo igen løbes nogle km. Her møder jeg flere udfordringer - jeg er blevet superglad for at motionere i fitnesscenteret - og nej ikke på løbebåndet. Men på spinningcyklen og på holdene med både dans, puls og styrketræning. Og når først jeg har brugt et par timer i centeret, så er der ikke så meget energi tilbage til løbeskoene. Det må jeg jo have planlagt mig ud af, for løbes skal der. Mørket er heller ikke min favorit og jeg er nærmest så stæreblind i mørke, at jeg kan falde over mine egne fødder når jeg bevæger mig udendørs i løb efter tusmørket har lagt sig over det ganske land. Her er planen klar!

Sådan en pandelampe her Petzl tikka 2 xp - forholdsvis lille og fiks men lyse kan den sandelig! Og den har en dims som spreder lyset, så den oplyser et større område og ikke kun i "kegleform". Jeg glæder mig til at få prøvet den af i løb. Jeg håber den lyser nok til at jeg kan løbe ude i terræn og ikke kun på asfaltveje, men nu må vi se.


Nå men der går lige et par dage inden jeg vover mig ud i løbesko - jeg har nemlig fået betændelse i min storetå og efter 2 timers træning i centeret i formiddag så dunkede den noget så forfærdeligt (dumt bøv - I know..). Nu er jeg så på penicillin og mon ikke det hjælper i løbet af et par dage så jeg kan løbe igen?


Til sidst vil jeg bare sige: 

Godt nytår

til jer som læser med :-)

Når hjernen brænder sammen og kroppen forfalder

Yep sådan er det nemlig for mig lige for tiden. Jeg har skrevet eksamensopgave og pyh det trækker tænder ud. Bortset fra en dejlig uges ferie på Tenerife i sidste uge, hvor hjernen lige fik en pause og den slatne kondi fik vandret lidt i bjerge - så har det stået på læsning og skrivning fordelt jævnt over døgnet. Jeg er så dårlig til at koble fra i sådanne perioder - og selvom jeg ved at min løbetur giver gode tanker og fornyet energi, tja så prioriterer jeg det bare ikke højt nok. 

Nå nu er det skriftlige produkt sendt afsted, og der er endnu 2 uger til, det skal forsvares mundtligt, den tid den sorg... I går blev de støvede løbesko så fundet frem og støvet af. Ud i den skønne natur og bare nyde (selvom tungen hang lidt mere ud af halsen end den plejer). Det var den hårdeste 5 km jeg har løbet længe!! Men løbes skulle der, også op af bakkerne - og nu er det slut med den slendrian. Nu hedder det minimum 3 ture om ugen - basta! Hvor svært kan det være. Kroppen skal være i marathon form til maj, så det går ikke det her!

En søndag i kajak ved Møns Klint

Jeg synes at dagene flyver afsted. Jeg får løbet noget - ikke meget, sniger mig lige over de 100 km hver måned. Egentlig har jeg også mange ting at berette om, men jeg når bare ikke videre end tanken...

Nu får i dog noget helt andet end løb, for jeg har endelig været en tur ude i kajakken efter at den ellers har ligget på land det meste af sommeren. Vordingborg ro- og kajakklub inviterede nemlig på tur til Møns Klint og så måtte vi jo afsted i det gode vejr. Vi mødtes i roklubben og fik morgenkaffe og kørte så afsted.

På vej til Møn - Dronning Alexandrines bro i smukt morgenlys

 Vi satte kajakkerne i vandet lige nær fyret og roede nordpå til klinten. Det var stille vejr og solskin, vi havde medvind på udturen. Min søn Martin sad forrest i toer kajakken og nød turen ude at ro - med sin far som motor bagved :-)

Min mand og søn gør sig klar til at komme i vandet

Her er jeg så i min gode havkajak med den smukke klint bagved

Det er utrolig flot at se klinten fra vandet

Mere Møns klint og flere kajakker i vandet

 Eftersom vi ikke har roet så meget i år holdt vi pause efter 7½ km og roede derefter retur igen.

Vi holdt pause før resten af gruppen efter 7½ km

Turen tilbage var en smule hårdere fordi vi nu havde modvind, men vi holdt en ok fart alligevel og nød turen i fulde drag. Der var mange mennesker på stranden ved klinten i det gode vejr og det er jo også først indenfor de sidste par dage at klinten igen er åbnet for besøg efter skredfare pga. de voldsomme regnmængder der er kommet i sommer. 


På søndag venter E-løbet, men det bliver løbet som træning. Jeg er ikke i form til at slå nogen rekorder og endelig går det ok med mit knæ - så jeg skal ikke risikere noget. Det vil være for ærgerligt i forhold til at jeg kun er i form til en lidt ringe tid alligevel. Men derfor kan man jo godt nyde stemningen til løbet :-).

Endelig vejr til en løbetur

Efter et par dages snestorm med massiv snefygning var vejene nogenlunde farbare igen i dag. Så på med løbeskoene + yaktrax og afsted. Vejene var rimeligt rydede så jeg løb på sammenkørt sne/is, kun enkelte steder var det i højt sammenkørt is. Vinden bed lidt i kinderne, men jeg kunne godt holde varmen. Da jeg nåede ud til skoven var jeg lige inde og vende, men hold da op der lå høj sne - så det blev kun til en kort runde med høje knæløft. På min 12 km tur i dag mødte jeg kun 4 biler, så det er ikke så mange der vovede sig ud på de isglatte veje her i formiddag.

De sidste dage har vi været lidt underdrejede pga. snestormen, men smukt har det været og her kommer så lidt billeder.

Den 23/12 dækkede sneen næsten vores vinduer - men sikke en julestemning ;-)

 På vores små veje var det ikke nemt at komme frem - den 23. sad jeg fast på vej hjem fra arbejde men fik da bilen hjem. Min mand som skulle på arbejde igen fredag morgen tog derfor gummigeden hjem fra arbejde - hvilket viste sig at være ganske fornuftigt.

Under snestormens rasen var en gummiged et passende køretøj

Ikke flere pakker under træet, men "bare" en lækker hund

Jeg skulle på arbejde juleaften og var derfor i god tid ude og kigge om bilen havde en chance imod snemasserne.

Ude og sondere vejens tilstand inden arbejde juleaften

Og sådan så der ud nedenfor vores indkørsel

Imponerende istapper - hvis man kigger godt efter kan man se den ene slutter ved Kims albue

Flotte snedriver ved landevejen

 Det var så lidt billeder af hvordan vinteren har vist tænder her på sydsjælland og samtidig tænker jeg på bornholmerne som jo har fået en del mere sne...

Nu håber jeg så bare at vejene er farbare så jeg kan komme afsted til Kastrup nytårsaftensdag, for jeg glæder mig meget til at skulle være med til mit første socialløb - og det skal vintervejret helst ikke spænde ben for.