Sniger mig ind på løberlivet igen :-)

Ganske langsomt går det fremad med mit løb - nu nærmer hver tur sig 5 km. Jeg veksler dog stadig mellem at gå og løbe. Benene har det ok, de brokker sig lidt indimellem men det er kun kortvarigt.

Nå men der må stadig noget motion ved siden af løbet, og i går fik min søster og jeg så endelig tid til en tur af "Fodsporet". Den gamle jernbane mellem Næstved og Slagelse som er indviet som asfalteret natursti sidste efterår. Vi havde en ret god modvind mod Slagelse og måtte vende et stykke udenfor byen, da vi mødte nedenstående skilt om vejarbejde og omkørsel. Vi blæste næsten hjem igen og sluttede med lidt over 60 km ialt. Dejlig tur.

Langsomt fremad som "løber"

Lige så stille går det fremad med at løbe - eller løbe? Tja, løbe og gå. Jeg er startet op med at løbe 1 min og gå 1 min på distancer fra 2 til 5 km. Ikke meget men det smager da lidt af løb. I dag prøvede jeg så at udvide løbeperioderne til 1½ min, stadig med 1 min gang imellem. Langsomt, men også helt uden ubehag i de gamle led ;-) - kun lungerne lider lidt når det går op af bakke...

Nå men racercyklen må stå for hovedparten af motionen stadigvæk - hvis bare vi får noget tørvejr og det ikke stormer en hel pelikan. Jeg kan sagtens motivere mig selv ud af døren og løbe i møgvejr, men ikke på cyklen... Så kalder lænestolen og en god bog meget højere ;-)

En god bog kan let forpurre motionsplanerne når vejret viser tænder....

 Når jeg ikke rigtig selv har gang i nogen løbeprojekter, så kan jeg heldigvis læse om nogen som har. Annette Fredskov er igang med et ambitiøst marathonprojekt som jeg nyder at læse om - se mere her

Og løb er så ikke aktuelt.

Jeg har ikke holdt ret meget motionspause, for det er faktisk gået fint med at spinne, smide lidt rundt med håndvægte og vægtstænger m.m, crosstrainer og så lidt zumba. Så må man da for pokker også kunne løbe ikk??

Prøvede en tur her midt på ugen, sådan stille og roligt. Løb 1 km, gå 100 meter osv til jeg havde været den lille rute på 5 km. Det gik faktisk ok - så optimismen var stor. 

Jeg fortsatte så min alternative træning og ville efterfølgende løbe en tur efter samme princip som sidst. Jeg kunne dog mærke min lægmuskel lidt, men tænkte den bare trængte til at blive varmet op. Men næ nej, den fortsatte med at brokke sig lidt og efter 2,5 km kunne jeg mærke at jeg var begyndt at kompensere og bruge modsatte ben til fremdriften - Det går jo ikke. Så jeg fik en super kold gåtur hjem - brr hvor man bare ikke kan holde varmen når man er klædt på til løb, men lige må gå 2,5 km.... Det tog lige lidt tid at blive ordentlig gennemvarm igen. 

Status er nu at jeg igen har en øm lægmuskel - og dermed har jeg indset at løb ikke bliver aktuelt den næste måneds tid ihvertfald. Jeg håber dog at jeg kan fortsætte med at træne alternativt i træningscenteret - for jeg bliver ikke til at være i nærheden af hvis jeg ikke kan brænde noget energi af ;-). 

En konsekvens af mit elendige ben er jo så desværre at Copenhagen marathon ikke bliver løbet af mig i år. Der er kun 16 uger til nu og jeg må jo nok indse at det ikke er muligt at blive i form til det samtidig med at jeg skal komme mig over en skade. Surt.

Så den næste tid bliver der ikke så meget løb at berette om på bloggen her...desværre.

Uheldsdag!

Mandag - en udskældt dag af mange, en ny uge truer ;-), og tja for mig og min søster blev det så en uheldsdag. 

Jeg havde fridag og havde planlagt at deltage i et "stram op" hold i Fitness World. I "min" by er der 2 centre og dette blev dagen hvor jeg endelig fik taget mig sammen til at besøge det andet center. Jeg kunne ikke lige finde rundt i centeret, men fik hægtet mig på en sød kvinde som skulle deltage på samme hold som jeg. Instruktøren lukker os ind og jeg finder en plads i midten og får fundet de forskellige remedier som vi skal bruge. Der er tempo på lige fra starten og bare knap 10 min inde sker uheldet. En smerte i min højre læg lammer lige musklen - jeg stopper op, strækker musklen ud og prøver ganske langsomt at komme tilbage til de rigtige øvelser. Det går bare slet ikke, musklen er krampet sammen og jeg kan godt mærke at det nok ikke er godt at fortsætte. Mens jeg har "pauset" har instruktøren flere gange sendt blikke i min retning og opfordret til at give sig selv fuldt ud. Musikken er høj og instruktøren hepper godt på i sin mikrofon mens hun går rundt mellem deltagerne. 

Jeg tænker: kunne man da bare være usynlig og lige smutte ud ;-). Nå jeg tager nogle af mine remedier og "lister" afsted for at lægge dem på plads. Instruktøren ser straks mit forsøg på at trække mig og siger at hvis jeg ikke vil deltage kan jeg bare lade tingene ligge og gå. Jeg pipper lidt beklemt at jeg havde fået en fibersprængning i læggen og derfor var nødt til at gå - og skynder mig så ud derfra. Fuck det var ubehageligt og jeg ved egentlig ikke hvorfor. Det er jo ganske logisk at stoppe når man pådrager sig en skade og egentlig synes jeg ikke instruktøren overskred nogle grænser, men hvorfor følte jeg så at det var så ubehageligt? I don´t know....  Møgærgerlig over at få en skade kunne jeg så humpe ned af trappen og hjem og sidde med ispose på og benet oppe. Sikke en debut i "nyt" center. Heldigvis går det meget bedre med benet allerede og jeg kan bevæge mig rundt uden smerter igen. Dagen i dag har budt på ½ time på crosstrainer og det uden problemer - så forhåbentlig er jeg afsted for fuld speed igen om nogle dage.

Mandag var også en uheldsdag for min søster, som fik vandproblemer på flere måder. Mon fredag den 13. blev forsinket hernede hos os?

Nå marathon i Kbh nærmer sig snart med hastige skridt, så benene skal snart være i form til mere systematisk løbetræning end de sidste mange måneder, for ellers kan jeg godt skyde en hvid pil efter det mål :-(

Muskler på (over) arbejde

Varieret træning er godt er der nogle som siger... Og når nu ikke løbemotivationen er i top, så kan man jo lige så godt udnytte at der er åbnet et nyt Fitnessworld center i nærheden. Nemlig. Det har ihvertfald ført til en masse træning i den forløbne uge. Først og fremmest er jeg jo spinning fan - og derfor er der selvfølgelig blevet cyklet en hel del. Jeg elsker at give den gas når en god instruktør presser os til grænsen og spiller super musik, som bidrager til god energi.

Jeg har også forsøgt mig med nogle af deres danse hold - nu alle taler så begejstret om zumba osv. Det er så måske ikke lige her min styrke ligger, men trods min manglende koordinationsevne så får jeg da rørt grinemusklerne. Om det er fordi jeg gør det forkert ved jeg ikke, men det føles ikke særlig hårdt at deltage på disse hold.

Egentlig ville jeg jo gerne have styrket mine muskler og helst uden at skulle komme i nærheden af de røvkedelige styrketræningsmaskiner, så jeg tog lige et stram op hold + et puls/styrke hold som en opstart. (Nu synes jeg jo ikke de andre dansehold var særlig anstrengende, så 2 timer måtte være passende). Hold da op hvor mine stakkels muskler blev pint, både dem jeg vidste jeg havde og en masse som vist ikke har været aktiveret i årevis. Efterfølgende havde jeg så en nat uden ret meget søvn, da jeg faktisk ikke kunne rokke med en finger uden smerte ;-). Ingen tvivl om at jeg skal på ET af de hold igen - mine muskler trænger, kan jeg mærke... 

Løb er ikke blevet et fremmedord, men det er trådt noget i baggrunden lige for tiden. Dog havde jeg en skøn tur på 8 km i går. Sådan en nyde tur i dagslys, hvor kroppen bare arbejder og tankerne tager på langfart - og så er det at jeg lige husker på at jeg jo faktisk elsker at løbe...

En søndag i kajak ved Møns Klint

Jeg synes at dagene flyver afsted. Jeg får løbet noget - ikke meget, sniger mig lige over de 100 km hver måned. Egentlig har jeg også mange ting at berette om, men jeg når bare ikke videre end tanken...

Nu får i dog noget helt andet end løb, for jeg har endelig været en tur ude i kajakken efter at den ellers har ligget på land det meste af sommeren. Vordingborg ro- og kajakklub inviterede nemlig på tur til Møns Klint og så måtte vi jo afsted i det gode vejr. Vi mødtes i roklubben og fik morgenkaffe og kørte så afsted.

På vej til Møn - Dronning Alexandrines bro i smukt morgenlys

 Vi satte kajakkerne i vandet lige nær fyret og roede nordpå til klinten. Det var stille vejr og solskin, vi havde medvind på udturen. Min søn Martin sad forrest i toer kajakken og nød turen ude at ro - med sin far som motor bagved :-)

Min mand og søn gør sig klar til at komme i vandet

Her er jeg så i min gode havkajak med den smukke klint bagved

Det er utrolig flot at se klinten fra vandet

Mere Møns klint og flere kajakker i vandet

 Eftersom vi ikke har roet så meget i år holdt vi pause efter 7½ km og roede derefter retur igen.

Vi holdt pause før resten af gruppen efter 7½ km

Turen tilbage var en smule hårdere fordi vi nu havde modvind, men vi holdt en ok fart alligevel og nød turen i fulde drag. Der var mange mennesker på stranden ved klinten i det gode vejr og det er jo også først indenfor de sidste par dage at klinten igen er åbnet for besøg efter skredfare pga. de voldsomme regnmængder der er kommet i sommer. 


På søndag venter E-løbet, men det bliver løbet som træning. Jeg er ikke i form til at slå nogen rekorder og endelig går det ok med mit knæ - så jeg skal ikke risikere noget. Det vil være for ærgerligt i forhold til at jeg kun er i form til en lidt ringe tid alligevel. Men derfor kan man jo godt nyde stemningen til løbet :-).