Lexi vågner op på hospitalet og tror, at hun er faldet på en trappe
efter en bytur med veninderne i 2004. I virkeligheden befinder hun sig i
2007 med hukommelsestab efter en bilulykke og der er sket kæmpe
omvæltninger i hendes liv. Lexi husker sig selv som rimelig nystartet i
et firma med væg til væg tæpper, hendes kæreste taber-Dave og et
udseende hun mildest talt er utilfreds med. Men i 2007 er det en helt
anden Lexi hun vågner op til. Lexi har nu et lederjob i firmaet, en
lækker og rig mand, rige nye veninder, kæmpe penthouse lejlighed og ikke
mindst en krop der passer fint til alt det designertøj der nu gemmer
sig i hendes skabe. Problemet er bare, at Lexi ikke aner, hvordan denne
tilsyneladende drømmetilværelse er blevet hendes og hvorfor hendes gamle
veninder ikke reagerer på hendes henvendelser.
Jeg er en stor
fan af Sophie Kinsella og havde virkelig glædet mig til denne bog.
Heldigvis blev jeg ikke skuffet, bogen er helt igennem underholdende!
Flere gange er situationer beskrevet hylende morsomt, som Kinsella bare
er en mester i at gøre det. Eneste kritik er at bogen alt for hurtigt er
læst:-). Forsiden er også helt perfekt og illustrerer fint ting fra
bogens handling.
En lille smagsprøve fra bogen, hvor Lexi lige har kysset sin mand for første gang efter sit hukommelsestab:
"Men
da han trækker sig væk, føler jeg mig totalt et hundrede procent tom.
Jeg kan se forventningen i Erics ansigt og skynder mig at finde på noget
opmuntrende at sige. "Det var dejligt! Meget." Jeg lader sætningen
hænge i luften, fordi det eneste ord, jeg kan komme i tanke om, er
"hurtigt", og det er vist ikke det helt rigtige. "Det bragte ikke nogen
minder frem?" Eric ser på mig med et undersøgende blik. "Øh.nej" siger
jeg undskyldende. "Men, jeg mener, det betyder ikke, at det ikke var
rigtig.jeg mener, det var .jeg føler mig helt tændt!" Ordene er ude af
min mund, før jeg ved af det. Hvorfor helvede sagde jeg det? Jeg er ikke
spor ophidset. " Er du?" Eric lyser op og sætter mappen fra sig. Åh
nej. Nej nej nej. Neej."
Vurdering: 5/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar