lørdag den 27. oktober 2012

Margit Sandemo: Heksemesteren 6 - Elverlys

Den hellige sols orden har kidnappet Tiril, som nu er på vej til et ukendt gemmested. Móri ligger dødeligt såret oppe på klippen, og Erling er styrtet i en afgrund. Den eneste som kan redde dem er Tiril og Móris 12 årige søn Dolg. Dolg ved ikke hvordan det skal lykkes ham at redde forældrene, men han ledes ud på en opgave, først hvor han skal finde noget som kan hjælpe ham. Den hellige sols orden har dog ikke i sinde at lade ham løse sin opgave i fred og ro, men gør alt hvad de kan for at forhindre at han kommer frem. Desuden har Dolgs små søskende sneget sig med på turen af ren eventyrlyst.

Som de forrige bøger i serien er også denne meget spændende. Farerne lurer hele tiden i kulissen, og læseren holdes stadig hen i uvished om, hvorfor den hellige sols orden er så opsat på at få fat i denne lille familie. 


Vurdering: 4/5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar