Dette
er bog nr. 20 i "Sagaen om Isfolket". I sidste bog mødte vi Heike Lind,
som gik så grueligt meget igennem i sine første leveår, nu er han
blevet voksen efter at være vokset op hos Elena og Milan. Heike har lært
om det gode i mennesket og kæmper for selv at blive god trods det, at
han er en af isfolkets "ramte". Han påbegynder sin rejse mod Norge for
at finde sin familie, som han jo aldrig har mødt og som ikke aner noget
om hans eksistens. Heike har dog ikke let ved at finde vej og kan ikke
få hjælp at nogle undervejs, da de tror han er den onde selv pga.
udseendet. Så Heike kommer på afveje og finder pga. forskellige
omstændigheder sammen med Peter og Mira. De ankommer sammen til en
mystisk og fjern landsby i de Transsylvanske Alper og stifter
bekendtskab med den erotiske fyrstinde Feodora og den umådeligt smukke
Nicola, som bor på en borg lidt udenfor byen. De opdager, at byens
indbyggere lever med en konstant frygt for netop borgen og dens beboere,
og at rigtig mange mænd aldrig er blevet set igen efter at have været
på vej til borgen.
Denne bog er rigtig spændende, og netop
Heike er spændende at følge, fordi han går gennem meget af det samme som
"Tengel den gode" gjorde i de første bøger om Isfolket. Samtidig løftes
der stadig lidt af sløret om Isfolkets hemmeligheder, selvom der jo
gemmes på meget endnu, der er trods alt rigtig mange bøger endnu før
Sagaen er fortalt til ende.
Vurdering: 5/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar