I bogen møder vi Claire på et kaotisk tidspunkt i hendes liv. Claire er
ellers helt nybagt mor og burde være fyldt af lykke og håb for
fremtiden. Men Claires mand James har netop benyttet denne lejlighed som
nybagt far til at fortælle Claire, at han forlader hende fordi han har
et forhold til underboen. Og der ligger Claire så ramt af lynet og føler
sig alt andet end attraktiv, udmattet efter fødslen og med en krop, der
ligner en spættet vandmelon. Hvad gør man så? Jo Claire forlader
London, tager hjem til sin mor og far i Dublin sammen med sin nyfødte
baby. Den første tid går med at gå helt i sort og drive familien til
vanvid med hendes humørsvingninger, men langsomt sker der en ændring.
Claire
får tabt de ekstra kilo og begynder at gøre lidt ud af sig selv igen.
Dog har hun ikke det helt store mod på at få taget kontakt til James og
få styr på alle de praktiske ting som et brud jo fører med sig. Og hvad
med fremtiden, hun kan jo ikke bliver ved at gemme sig hos forældrene.
Bogen
fangede mig ikke lige fra starten, men jeg er glad for at jeg gav den
en chance og læste videre for pludselig kunne jeg bare ikke stoppe igen.
Forfatteren har bare en ufattelig evne til at beskrive de mange
følelser, som Claire gennemlever på en måde, der gør at man både føler
med Claire og samtidig får sig nogle helt fantastiske grin. Det er den
første bog af Marian Keyes, jeg har læst, men absolut ikke den sidste,
den er bare rigtig god.
Vurdering: 4/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar