Marian Keyes: Vandmelonen

I bogen møder vi Claire på et kaotisk tidspunkt i hendes liv. Claire er ellers helt nybagt mor og burde være fyldt af lykke og håb for fremtiden. Men Claires mand James har netop benyttet denne lejlighed som nybagt far til at fortælle Claire, at han forlader hende fordi han har et forhold til underboen. Og der ligger Claire så ramt af lynet og føler sig alt andet end attraktiv, udmattet efter fødslen og med en krop, der ligner en spættet vandmelon. Hvad gør man så? Jo Claire forlader London, tager hjem til sin mor og far i Dublin sammen med sin nyfødte baby. Den første tid går med at gå helt i sort og drive familien til vanvid med hendes humørsvingninger, men langsomt sker der en ændring.

Claire får tabt de ekstra kilo og begynder at gøre lidt ud af sig selv igen. Dog har hun ikke det helt store mod på at få taget kontakt til James og få styr på alle de praktiske ting som et brud jo fører med sig. Og hvad med fremtiden, hun kan jo ikke bliver ved at gemme sig hos forældrene.

Bogen fangede mig ikke lige fra starten, men jeg er glad for at jeg gav den en chance og læste videre for pludselig kunne jeg bare ikke stoppe igen. Forfatteren har bare en ufattelig evne til at beskrive de mange følelser, som Claire gennemlever på en måde, der gør at man både føler med Claire og samtidig får sig nogle helt fantastiske grin. Det er den første bog af Marian Keyes, jeg har læst, men absolut ikke den sidste, den er bare rigtig god.

Vurdering: 4/5