mandag den 29. oktober 2012

Sophie van der Stap: Pigen med de ni parykker

Sophie på 21 år har i nogen tid haft nogle gener og har derfor søgt læge. Hun er selv overbevist om at det bare er en diagnose og den rigtige pille, der skal til for at hun kan komme videre i sit liv. Men skæbnen vil det anderledes, Sophie bliver diagnosticeret med en meget sjælden form for kræft. Lægerne siger det ikke ligeud, men Sophie forstår meningen: Hendes chancer for helbredelse er ikke de bedste. Pludselig er Sophies hverdag som festglad studerende forvandlet til en hverdag som patient med kemo, stråler og opkastninger. Sophie lader sig dog ikke slå ud og lærer hurtigt at begå sig i hospitalsmiljøet. Sophie tackler sin svære hverdag ved også at kreere en fantasiverden, hvor hun bl.a. giver sine parykker forskellige egenskaber af den Sophie hun er og vil være.

Bogen er utrolig livsbekræftende og giver et billede af en person, som kommer stærk gennem sin sygdom. Bogen er også utroligt rørende, for den beskriver så levende den ensomhed, som et alvorligt sygt menneske må leve med. Den fantasiverden som beskrives er lidt generende for læsningen, fordi det på steder kan være svært at skelne mellem hvad der er fantasi og hvad der er oplevelser - det var det i hvert fald for mig. Men alt i alt en tankevækkende bog, som dog er hård at læse pga. de alvorlige emner, som Sophie beskriver undervejs i sin sygdom. 


Vurdering: 3/5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar