søndag den 28. oktober 2012

Margit Sandemo: Sagaen om Isfolket 30 - Brødrene

Dette er bog nr. 30 af 47 i "Sagaen om Isfolket". Bogen starter hvor den forrige slap. Saga er død under fødslen af sine tvillinger, hvor den ene er gudesmuk og den anden er "ramt" og forfærdelig grotesk og grim. Henning Lind af Isfolket vender hjem til et tomt hus med tvillingerne og føler sig helt alene, men han har lovet at tage sig godt af de nyfødte tvillinger. Heldigvis kommer der hurtigt hjælp fra en anden gren af isfolket. Tvillingerne vokser op og den flotte Marco er lige så god som han er smuk, og "uhyret" Ulvar er lige så ond som han er grim. Isfolket ved dog at tvillingerne er født og udset til hver deres opgave, men de forstår ikke hvordan der kan komme noget godt ud af Ulvar som er fyldt med ondskab og opfører sig som en rigtig djævel.

Denne bog er også ret spændende, for når der indgår en "ramt" ved man aldrig hvad der kan ske og Ulvar virker præcis ligeså ondskabsfuld som Kolgrim i en af de tidlige bøger. Samtidig kan man fornemme at "den onde Tengels" magt bliver større og han får større og større indflydelse på de "ramte" i slægten. En rigtig spændende serie og slægtshistorie, der absolut kan anbefales.


Vurdering: 5/5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar