Efter rundrejsen på Island er Morí og hans familie på vej tilbage mod
Østrig. Der burde ikke være besværligheder, for Den hellige sols
ridderorden er svækket efter de tab som de har lidt i Island. Men
familien er også uvidende om at en fransk heks, Marie-Christine, er
blevet interesseret i dem og nu er meget interesseret i at få fat i de
store ædelstene som Dolg har i sin besiddelse. Heksen er uden skrupler
og formår at få magtfulde mennesker til at gøre præcis som hun vil. Ud
over forsinkelserne pga. heksen, så blandes Dolg ind i et familiedrama
uden lige, og her kommer flere af hans familiemedlemmer også i fare.
Som
vanligt i Margit Sandemos bøger er karaktererne ret ensidige, enten
helt onde eller helt gode. Men Sandemo forstår at fortælle en god
historie så læseren bliver underholdt og alligevel hvirvles ind i en
spændende handling.
Vurdering: 4/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar