Dette
er bog 32 af 47 i "Sagaen om isfolket". I denne bog følger vi
Christoffer Volden, som er blevet en ung kirurg, som arbejde på et
hospital i Lillehammer. Han kommer ved et tilfælde til at redde den unge
Marit i Svelten. Marit har aldrig været vant til andre menneskers
omsorg, tværtimod er hun vokset op hos en far, som forlangte at hun
passede ham samtidig med, at han fortalte hende hvor umulig hun var.
Christoffer
bringer Marit med til hospitalet, da hun er døden nær af underernæring
og samtidig meget syg af blindtarmsbetændelse. Marit forelsker sig
hovedkulds i Christoffer, og Christoffer får letsindigt erklæret Marit
sin kærlighed og lover hende ægteskab for at glæde hende og i den tro,
at hun jo alligevel dør inden længe. Men mod al forventning og med lidt
hjælp fra isfolkets "magi" kommer Marit sig pludselig alligevel og nu
har Christoffer så et problem. Han ønsker jo ikke at såre Marit, som har
så ringe et selvværd, men samtidig synes han heller ikke han kan løbe
fra sit ord til sin unge, rige forlovede Lise-Merete.
Denne bog
er som de forrige ret fantastisk, det er utroligt som Margit Sandemo
forstår at holde rede på sit persongalleri og sin handling gennem så
mange bøger, samtidig med at hun formår at fange læseren ind i den
aktuelle historie og skæbnefortælling. I denne bog støder vi igen på den
mystiske Marco, og det øger kun mystikken og læserens higen for at vide
mere - men da der endnu er 15 bøger tilbage i serien, så går der jo en
rum tid før nysgerrigheden tilfredsstilles, og heldigvis for det - så er
der jo stadig mange timer til gode med den skønne isfolk-familie.
Vurdering: 5/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar