søndag den 28. oktober 2012

Margit Sandemo: Sagaen om Isfolket 19 - Dragens tænder

Dette er bog nr. 19 i sagaen om Isfolket. Siden Shira gik gennem "Dødens have" har Isfolket troet at de har undgået "ramte" i næste generation. Kun Ingrid og Ulvhedin har haft mistanke om at der er født en "ramt" i den yngre generation, og som altid har de ret. Vi følger i denne bog Sölve Lind, som viser sig at være "ramt" trods et helt almindeligt udseende. Sölve finder ud af at alt hvad han virkelig ønsker sig går i opfyldelse og dette begynder han at udnytte uden hensyn til andre mennesker. Sölve er stolt af at være en af de "ramte" og vil udnytte dette til at blive en af de mest magtfulde og rige mennesker uanset hvad han må gøre for at det lykkes, desuden har han et ønske om at finde den onde Tengel. Sölve får pludselig at vide at han har et barn og at dette barn skulle være et forfærdeligt uhyre..

Bogen er ikke en af de bedste i serien, den første del af bogen er lidt langtrukken fordi vi bare hører om Sölves jagt på rigdom og magt. Da Sölves søn Heike kommer ind i historien tager begivenhederne dog lidt fart igen og bogen bliver spændende som vi er vant til med disse skønne bøger om Isfolket. 


Vurdering: 3/5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar