lørdag den 27. oktober 2012

Margit Sandemo: De hvide sten

Denne Sandemo-serie af enkeltstående romaner svinger meget i kvalitet, og denne bog hører absolut ikke til en af mine favoritter.

Bogen handler om Ylva, som er nyansat journalist og hun drager sammen med 2 kollegaer, Siri og Mads, til en meget isoleret og afsides liggende bygd. De har til opgave at skrive om et skifferbrud som er nyt projekt nær den isolerede bygd. De fastboende tager absolut ikke mod de nye med åbne arme, snarere tværtimod. De 3 journalister vejrer dog hurtigt hemmeligheder da de finder ud af at en kvinde og senere et barn er død under mystiske omstændigheder. Tilsyneladende har politiet heller ikke undersøgt hvad der skete til bunds, og da de henvender sig dertil for oplysninger får de besked på at holde snuden for sig selv og ikke genere bygden som har lidt nok allerede.

Midt i alt dette tror Ylva at hun drømmer om en mand, som besøger hende om natten, og hun forelsker sig lidt. Manden viser sig dog at være yderst virkelig, men han er forvist fra bygden pga. noget væmmeligt i fortiden.

Bogen er svær at finde hoved og hale i, fordi slægtskabet mellem indbyggerne i bygden beskrives indgående og langt tilbage i tiden. Det har da også relevans for den senere handling, men er bare ikke særlig spændende læsning. Der lægges op til at bygdens hemmelighed er stor og forfærdelig, men faktisk holder det bare ikke rigtig vand til slut. Så alt i alt fangede denne bog bare ikke, så min anbefaling er: Spring den over medmindre du er Sandemo-fan og vil have kendskab til alle hendes bøger.


Vurdering: 1/5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar