søndag den 28. oktober 2012

Margit Sandemo: Sagaen om Isfolket 47 - Er der nogen derude?

Dette er den afsluttende bog i "Sagaen om isfolket", selvom man må sige at uendelig lidt af bogen er en egentlig fortsættelse af historien. Vi starter med at høre lidt om hvordan det siden gik for slægten og om en anden trussel mod menneskenes frihed som opstod med tilintetgørelsen af Den onde Tengel. Undervejs går bogen over til at handle om Margit Sandemo og hendes oplevelse med at skrive denne lange slægtssaga. For nogle bøger siden stødte vi også kortvarigt på Margit Sandemo som en del af handlingen og det virkede meget underligt på mig, og det bliver ikke mindre mærkværdigt i denne bog.

Grundlæggende er "Sagaen om isfolket" en rigtig god serie, men jeg synes den bliver noget langtrukken til sidst. Det er i mine øjne rigtig synd at serien ikke er stoppet i tide, for nu er det nærmere med lettelse og ikke "sorg" at jeg tager afsked. At serien også afsluttes med en yderst mærkværdig, langtrukken og meget overnaturlig beskrivelse af forfatterens proces i skrivningen gjorde ikke sagen bedre. Denne bog er en bundskraber i serien og synd at det er med sådan en oplevelse at vi siger farvel til en serie som ellers meget langt hen af vejen var en pragtfuld præstation.


Vurdering: 1/5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar