Den 18-årige Helga må forsøge at afværge tilnærmelser fra sin ellers
gode stedfar, og derfor sender hendes mor hende af sted til Skotland,
hvor hendes rigtige far Angus McDunn bor. Helga har aldrig haft kontakt
med denne far, men glæder sig til at møde ham. Hendes rejse dertil går
rimeligt indtil hun når til dalen hvor faderens borg ligger, her vil
ingen vogn køre hende ind og hun kan ikke få at vide hvorfor. Hun finder
til en borg i dalen midt om natten, men den virker forfalden og
uhyggelig. En mystisk ung mand redder hende dog fra uhyggen og hjælper
hende det sidste stykke til faderens borg. Her bliver Helga modtaget af
sine brødre, som bare tror hun er ude efter sin del af arven efter
faderen, som for ganske nylig er gået bort. Helga får en svær tid hvor
hun ikke ved hvem hun kan stole på, men hun møder ind i mellem den
mystiske unge mand og forelsker sig håbløst i ham, selvom hun ikke
kender hans identitet.
Bogen virker meget overnaturlig, men de
forskellige mystiske begivenheder forklares dog fint sidst i bogen.
Bogen er spændende og som læser lever man sig fuldt ind i hvor ensomt
det er for Helga at befinde sig i et fremmed land uden at turde stole på
nogen.
Vurdering: 4/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar