Dette er bog nr. 25 i "Sagaen om Isfolket". I denne bog følger vi den
tilsyneladende engleblide Tula Backe. Alle har åndet lettet op fordi der
tilsyneladende ikke er født nogen "ramt" i denne generation og familien
slår sig til tåls med at det må have været det dødfødte barn som var
den "ramte". Tula ved dog bedre, hun har ret tidligt fundet ud af at hun
havde evner som andre ikke havde. Tula passer godt på dem hun elsker og
bruger sine evner til at skade dem som kommer hende og hendes kære på
tværs. Tula holder det dog hemmeligt at hun er en af de "ramte", men
pludselig får en der er stærkere end hende magt over hende og mon hun er
udset til at vække den onde Tengel af hans lange dvale? Heike er på
sporet af at der foregår noget farligt, men kan han nå at stoppe Tula
inden det er for sent?
Igen en spændende bog i serien. Det er
altid spændende at følge de "ramtes" kamp mod den onde side i dem selv,
og Tula ligner lidt Sol som vi fulgte i de første bøger.
Vurdering: 5/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar