Margit Sandemo: Sagaen om Isfolket 28 - Is og ild

I denne bog møder vi Belinda, som under hele sin opvækst er blevet behandlet som familiens sorte får og har stået i skyggen af sin fantastiske storesøster Signe. Signe er naturligvis blevet gift med en velanset og rig mand, men under fødslen af deres første barn dør Signe. Belinda får nu som lod at flytte ind på Elistrand for at passe Signe og Herberts barn. Herbert opfører sig dog underligt over for Belinda, som ingenting forstår. Herberts mor gør alt hvad hun kan for at gøre livet surt for Belinda, for hun er overbevist om at Belinda kun er ude på at fordreje hovedet på hendes Herbert.

Belinda render et par gange ind i enspænderen Viljar af Isfolket, og bliver ligesom så mange andre på egnen lidt bange. Viljar anses nemlig for at være lidt gal. Ganske langsomt bliver Belinda dog taget ind under isfolkets beskyttende vinger, de ser nemlig kvaliteter i Belinda, som andre bare ser som værende dum og klodset.

Som mange af sine forgængere er bogen spændende, men denne især fordi vi igen kommer tilbage til Isfolkets glemte dal og får fornemmelsen af hvor lange "Tengel den ondes" magt rækker. Samtidig er historien om Belinda lidt sød om end hun er lige rigeligt naiv. Den skønne Tula sætter også sit præg på handlingen, og det er jo altid sjovt at se hvad hun finder på, for helt god er hun jo absolut ikke.

Vurdering: 5/5