Bogen handler om børnelægen og retsmedicineren Sara Linton, som bor og
arbejder i det fredelige Heartsdale. Men en dag finder Sara en kvinde
dødeligt såret på en lokal restaurant, det lykkes ikke for Sara at redde
kvindens liv. Under obduktionen finder Sara flere uhyggelige ting som
viser, at de har med en yderst brutal morder og voldtægtsforbryder at
gøre. Der går ikke ret længe inden morderen igen lader høre fra sig og
mærkeligt nok er det igen Sara som finder ofret. Sara gemmer på en
hemmelighed som i høj grad kan være med til at finde ud af hvem morderen
er - men måske er han også interesseret i at "finde" Sara?
Bogen
er meget spændende, og især hen mod slutningen er det umuligt at slippe
bogen. Samtidig laver forfatteren nogle rigtig gode personskildringer
af både Sara og hendes ex-mand, som er den politimand der efterforsker
mordet/overfaldene. Det er virkelig en fornøjelse at læse sådan en god
krimi, selvom enkelte passager hvor morderen mishandler sit offer er
lige beskrivende nok. Jeg glæder mig til at læse mere af samme
forfatter.
Vurdering: 4/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar