søndag den 28. oktober 2012

Margit Sandemo: Runestaven

Anniken har været meget undertrykt af sin nu afdøde mor, som har afholdt hende fra nogen form for kontakt til mennesker af det modsatte køn. Anniken er derfor meget stille og genert. Martin ser derfor en udfordring i at tage mod vennernes udfordring og love at forføre Anniken på en skattejagt de og nogle venner skal ud på. De er kommet på sporet af nogle gamle ting, som fortæller en gammel historie om gemte skatte. Desværre er deres uærlige professor i hælene på dem og ude på at stjæle deres fund. Undervejs får de hjælp af den noget utilnærmelige og lidt verdensfjerne Ron, som Anniken dog føler sig mærkeligt tiltrukket af.

Fortællingen er meget sød og en rimelig typisk Margit Sandemo roman med overnaturlige islæt. Der er ikke noget overraskende undervejs, men det gør ikke noget. Her får man hvad man forventer - og Margit Sandemo er jo en mester i den lidt overfladiske men underholdende genre.


Vurdering: 3/5

Ingen kommentarer:

Send en kommentar