Anna er alenemor og i gang med sit afsluttende biologispeciale. Annas
ene vejleder, Helland på Biologisk institut, har efter Annas mening ikke
gjort noget for at vejlede hende og hun er mildest talt tosset på ham.
En dag kort inden Annas afsluttende eksamen findes Helland død på sit
arbejde, umiddelbart af et hjertetilfælde, men obduktionen viser noget
meget usædvanligt.
Politimanden Søren står i spidsen for
efterforskningen af det, der nu behandles som en mordsag. Søren har dog
svært ved at komme ind í det meget akademiske miljø, og beder Anna om
hjælp trods det, at hun kunne være en af de mistænkte.
Bogen er
utrolig velskrevet, hovedpersonerne portrætteres meget grundigt og
læseren får dermed et godt indblik i hvad det er for personer, vi har
med at gøre. Samtidig holdes der lidt hemmeligheder om personerne
tilbage, som læseren langsomt fodres med undervejs. Bogen har en del
videnskabelige forklaringer undervejs i handlingen, som dog er beskrevet
så den uindviede læser nogenlunde kan følge med. Bogen handler om livet
og dets genvordigheder, hemmeligheder som vi indtrængende forsøger at
holde i det skjulte, uanset hvor ødelæggende det er og krydret med lidt
kærlighed og et par mord - og så er det god underholdende læsning.
Vurdering: 4/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar