Bogen begynder i Irak, hvor bogens hovedperson, journalist Rikke
Lyngdal, kidnappes af terrorrister. Rikke holdes fanget og bliver
tortureret for åben skærm. Den ene af kidnapperne får moralske skrupler
og slipper Rikke fri med fare for sit eget liv. Rikke hyldes i medierne
som heltinde og lyver om hvordan hun slap fri, da hun ellers får
kidnapperens liv på samvittigheden. Kidnapperen flygter til Danmark og
får på egen person at mærke, hvor stram Danmarks udlændingepolitik er.
Pga. forskellige omstændigheder kontakter han Rikke og det får store
konsekvenser for dem begge.
Bogen er rigtig spændende og vender
samtidig alvorlige emner, som gør at det ikke lige er en bog man
glemmer. Flere af karaktererne i bogen er utrolig levende beskrevet med
en løbende udvikling af forståelsen for hvorfor denne person er blevet
som han/hun er. Bogen beskriver flere moralske dilemmaer samtidig med at
Hergel får manifesteret flere af sine egne politiske standpunkter. En
rigtig god krimi som samtidig giver læseren lidt at tænke over.
Vurdering: 5/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar