Som titlen antyder, befinder vi os i Rødbyhavn. Vi følger søstrene Jane
og Tine, de arbejder på Rødby-Puttgarden færgerne som ekspedienter i
Parfumeriet. Søstrene bor sammen i en lejlighed i Rødbyhavn. Tine har en
lille datter, Ditte, men har ingen kontakt til faderen. Både Jane og
Tine har skiftende mænd i deres liv og ingen gør større indtryk, så de
følger pænt i mor og mormors sko med skiftende forhold. Læseren følger
med ind i det lille landsbysamfund med alt hvad dertil hører.
Bogen
fangede mig aldrig rigtigt og nok ikke så meget pga. handlingen som
pga. sproget. Jeg synes den er fortalt i et trist og kedeligt sprog. Det
blev ligesom bare gråt i gråt. Jeg synes der gik noget tid inden jeg
fik et ordentligt billede af hovedpersonerne og de blev aldrig rigtigt
levende for mig. Det er den første bog jeg har læst af Helle Helle og
det bliver sikkert også den sidste. Denne må nøjes med 2 stjerner.
Vurdering: 2/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar