Bogens handling udspiller sig under 2. verdenskrig. Hovedpersonen Harald
er en ung knægt, der interesserer sig for teknik. Han kommer fra øen
Sande, hvor han er strengt opdraget som søn af den velansete pastor
Olufsen. Harald har en ældre bror Arne som er forlovet med den engelske
Hermia.
Englænderne er i knibe, alt for mange af deres fly
bliver skudt ned af det tyske Luftwaffe, det virker som om tyskerne kan
forudsige hvor og hvornår de angriber. Hermia (som er kontakt for en ny
modstandsbevægelse "nattevægterne") rejser til Danmark via Sverige, for
at bede sin forlovede Arne om at undersøge og fotografere et af
tyskernes anlæg på deres fødeø Sande. Lillebroderen Harald har allerede
studeret det bevogtede anlæg på Sande en gang da han har skudt genvej og
undret sig over de "store antenner" han så på området. Harald påtager
sig derfor at tage tilbage og fotografere tyskernes anlæg.
Vi
følger også politimanden Peter Flemming, som også oprindelig er fra
Sande. Hans far har haft en stor uoverensstemmelse med pastor Olufsen,
og Peter sætter derfor alt ind på at finde en grund til at anholde og
ydmyge en fra Olufsen-familien.
Bogen er spændende. Hele tiden
er politimanden Peter lige i hælene på Harald, Arne og Hermia, og bogen
virker på intet tidspunkt langtrukken. Personerne er levende beskrevet
med en god baggrundshistorie, som også giver lidt sympati for "skurkene"
i historien.
Vurdering: 4/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar