Vianne og hendes datter Anouk kommer til den lille landsby Lansquenet i
det sydlige Frankrig mens der er karneval. Anouk vil rigtig gerne blive
der, og Vianne bestemmer sig for at åbne en chokoladebutik med café i
byens tidligere bageri. Vianne er ikke troende og går derfor ikke i
kirke, det falder byens præst i øjnene. Da Vianne og Anouk på mange
andre måder også skiller sig ud fra resten af landsbyens beboere og der
tilmed er tale om lidt heksekunstner bliver præsten hurtigt en åbenlys
fjende. Stille og roligt vinder Vianne og Anouk dog tilliden fra flere
og flere af landsbyens beboere.
Jeg synes at en stor del af
bogen er rigtig skøn og de indgående beskrivelser at
chokolade-produktionen giver lyst til selv at gå i gang med en portion.
Præstens frygt for nyt er også utrolig godt beskrevet sammen med kirkens
utrolige magt over landsbyens befolkning. Dog synes jeg de kapitler
hvor præsten som fortæller, beskriver sine frustrationer over Vianne er
for langtrukne og kedelige. Resten af historien er dog utrolig skøn at
læse. Jeg glæder mig til at læse fortsættelsen om ”Chokoladeheksen”.
Vurdering: 3/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar