Bogen
handler om Paw, han er oprindelig grønlænder, men bor hos en
plejefamilie i Danmark. Plejefaren er fordrukken og slår Paw, konen
forsvinder når manden er fuld. I skolen har Paw også problemer, han
bliver drillet med sin grønlandske baggrund og de kalder ham is-perker.
En dag bliver det for meget for Paw, og han beslutter sig for at stikke
af, han tager ned på havnen og her kommer han i problemer med nogle
andre drenge. Paw bliver dog reddet af en ukendt og gemmer sig i en mørk
container sammen med vedkommende. Hans redningsmand viser sig at være
grisen Grisla. Grisla er også stukket af, men fra et laboratorium. Hun
er forsøgsdyr og har fået indopereret en speciel hjerne, så hun kan
tale. De to bliver enige om at stikke af sammen og da mennesker er onde,
vil de begge være grise.
Her et citat fra side 24, hvor Paw ser, at Grisla er en gris. De to har jo bare talt sammen i mørket.
"Grisla, kaldte Paw og kikkede rundt, - hvor er du? Halløj.
-Her, lød stemmen.
-Hvor?
-Her.
Paw
sprang i vejret og hamrede nakken ind i bræddevæggen. Det lød
fuldstændig, som om det var grisen, der talte, for den bevægede kæberne
og kom nu op i siddende stilling.
-Du skal ikke være bange.
Paw var lige ved at skide i bukserne. Grise kunne ikke tale. Folk havde altså ret, han var skrupskør.
- Grisla! Råbte han.
- Sh, sagde grisen, - ikke så højt.
- Nej, nej, mumlede Paw.
- Jeg ved godt, det lyder mærkeligt, men det er altså rigtigt, jeg kan tale.
- Nej, mumlede Paw og tog sig til hovedet. - Jeg er syg, ligesom Aka, grise kan ikke tale.
- Jeg kan, sagde grisen, - jeg skal nok forklare dig det."
Bogen
har enkelte sjove beskrivelser, men er ellers et trist bekendtskab. En
helt igennem mærkelig bog. Min søn på 10 år fik den da læst, men han var
heller ikke begejstret. Måske vi bare ikke har forstået meningen med
bogen, jeg ved det ikke. Fra os får den kun 2 stjerner og kun fordi der
er nogle sjove beskrivelser enkelte steder i handlingen.
Vurdering: 2/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar