Rachel
Walsh bor i New York sammen med sin veninde Brigit. Rachel er vild med
Luke Costello, men skammer sig samtidig lidt over ham, når hun i byen
prøver at gøre indtryk på nogle af de hotte mennesker i byen. For Rachel
er en bytur lig med at indtage diverse euforiserende stoffer og de har
generelt indtaget det meste af hendes liv. Ved et uheld får Rachel taget
for mange stoffer og ender til udpumpning på hospitalet, veninden
Brigit tror fejlagtigt at det er et selvmordsforsøg fordi Rachel har
forsøgt at skrive et digt som fejltolkes som et afskedsbrev.
Familien
mener nu, at det er tid til at Rachel får gjort noget ved sit misbrug
og henter hende hjem til Irland, hvor hun sendes på afvænning på
behandlingsstedet Cloisters. Rachel kan ikke indse at hun har et
misbrugsproblem, men indvilliger i at tage til Cloisters for hun kunne
godt trænge til en lille ferie. Rachel tror, at Cloisters er som et
kursted med alskens forkælelse og fyldt med berømtheder, men
virkeligheden ser anderledes ud.
Bogen er ganske god, for det er
interessant at følge Rachels udvikling gennem historien. Bogen har en
god afveksling mellem at fortælle om væsentlige episoder i Rachels
tidligere liv og hendes ophold på Cloisters. Personerne i historien er
rigtig godt beskrevet og det er samspillet mellem misbrugerne på
Cloisters også. Som i Marian Keyes tidligere bog "Vandmelonen" har
humoren også en stor plads i denne bog og der er flere skønne
beskrivelser af episoder som får læseren til at klukke af grin. Men
Rachels afsky og udprægede undren over at de andre misbrugere ikke kan
se de har et problem, samtidig med at hun selv totalt fornægter sit
misbrug virker på mig lidt utroværdigt og bogen må derfor nøjes med tre
stjerner.
Vurdering: 3/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar