Vi starter med at lære Mariam at kende. Hun er født af en mor som er
tjenestepige og hendes far er husets rige herre. De er derfor "forvist"
til et lille sted udenfor byen, hvor der bliver sørget for deres
fornødenheder, men de er gemt lidt af vejen så der ikke bliver snakket
for meget om "det lille fejltrin". Mariams mor er bitter og Mariam må
høre en del for at hun er en "harami" altså født udenfor ægteskab.
Mariams far kommer og besøger hende hver torsdag og det er den bedste
tid for Mariam. Men hvor meget støtte vil hendes far yde den dag da det
virkelig gælder?
Vi møder senere også Laila som er født ind i en
rig familie, som er veluddannet. Lailas mor er bare ret deprimeret i
perioder fordi hendes to sønner slås i krigen mod russerne. Laila nyder
livet med sin gode ven Tariq og har en forholdsvis tryg barndom lige til
den dag hvor krigen rykker ind i Kabuls gader og granaterne regner ned
over dem alle.
Mariam og Lailas skæbner flettes sammen senere,
hvor de må kæmpe sammen for at overleve de forfærdelige forhold som
kvinder bydes efter at Taliban tager magten og fjerner alle rettigheder
for samfundets kvinder.
Denne bog vil jeg aldrig glemme, for på
rigtig mange måder har de to kvinders skæbne gjort ufattelige indtryk.
Det er så ufatteligt, at et samfund kan behandle kvinder så
nedværdigende og uden nogen form for respekt, samtidig med at et
æresbegreb betyder så utrolig meget for deres selvfølelse. Hvordan kan
man snakke om ære, når man behandler medmennesker på den måde? Bogen er
velskrevet og man kan med det samme leve sig ind i kvindernes liv og
skæbner, men netop derfor er det også en bog der gør stort indtryk.
Vurdering: 5/5
Ingen kommentarer:
Send en kommentar