onsdag den 3. oktober 2012

Heldigvis løbende igen

Så er jeg heldigvis igang med at løbe igen. Knæet er næsten ikke ømt efter mit fald mere, men jeg var lige ude på et par små ture som ikke gik så godt - tålmodighed er jo ikke min stærke side :-).

I weekenden er der Eremitageløb og det er vildt mærkeligt ikke at skulle deltage! Jeg elsker E-løbet, der er en vildt skøn stemning når der er så mange løbere samlet, og omgivelserne kan faktisk ikke være mere perfekt end den skønne dyrehave. På søndag er det dog uden mig... Desværre...

Nå sådan er det og der kommer jo heldigvis et E-løb igen næste år :-). Jeg vil bare koncentrere mig om stille og roligt at komme op i distance igen, så jeg kan være klar til en masse gode løb til foråret.

1 kommentar:

  1. Det lyder fornuftigt. Og der kommer altid et E-løb til. Selvom det er svært ikke at være med, hvis man altid er med. Pas du godt på knæet. Vi gider jo ikke de der skadesperioder... ;-)

    SvarSlet