Camilla Läckberg: Havfruen

Et dejligt gensyn med Patrick, Erica og de andre kendte personer i Fjällbacka. Denne gang starter bogen med at en tilsyneladende stille og rolig familiefar Magnus Kjellner forsvinder sporløst, og efterforskningen kommer ingen vegne. Tilsyneladende har Magnus ikke nogle fjender og der er heller ikke andre omstændigheder som virker mistænkelige, men Patrick giver ikke op og graver videre.

Erica har hjulpet forfatterkollegaen Christian Thydell i processen med at skrive hans første bog, og pludselig finder hun ud af at han gennem nogen tid har modtaget anonyme hadebreve. Christian bagatelliserer det og ønsker ikke at der skal gøres noget; men Erica er ikke så sikker på andet end at det skal tages alvorligt. Erica helmer dog ikke og prøver at undersøge sagen nærmere selv og med lidt hjælp fra Patrick.

Sideløbende med krimiplottet hører vi også en del nyt om de forskelliges privatliv. Erica og Patrick venter tvillinger og begge gør sig nogle bekymringer baseret på Ericas nedtur efter første fødsel. Den irriterende Mellberg viser sig at være et udpræget familiemenneske, men er dog lige håbløs som altid, når han prøver at medvirke i politiarbejdet.

Bogen er fra start spændende og fanger hurtigt læseren. Spændingen bygges godt op gennem bogen og man higer efter at vide mere, så derfor forventer man også et brag af en slutning. Men desværre synes jeg det hele falder til jorden, da "løsningen" åbenbares. Läckberg har grebet til en forslidt, utroværdig og gennemtærsket krimiløsning som bare slet ikke holder i forhold til hvordan de involverede personer har reageret undervejs i handlingen. Så ved slutningen af bogen sad jeg bare med følelsen af at være blevet snydt og bogen opnår derfor kun 2 stjerner fra mig. Bogen slutter i øvrigt ret åbent og gør at de fleste nok venter den næste bog i serien med spænding.

Vurdering: 2/5