En fiktiv historie om læger og medicinalindustriens
indbyrdes afhængighedsforhold og hvordan dette nogen gange kan blive et for tæt
og uetisk forhold, lyder som et rigtig spændende setup. Når forfatteren så samtidig
er en psykiater som skriver fantastiske fagbøger, så skulle garantien for nogle
gode timers læsning være hjemme. Men nej – et stort rungende NEJ. Sådan var det
så ikke!
Rigtig mange ting er gået galt i denne bog. For det første
er personerne alt for karikerede, så de bliver irriterende at læse om. Samtidig
skurrer det bare i ørerne at kalde medicinalfirmaet for ”Det store firma”. ”Det
store firma” har også en krise som gør at de skaber en profil som er helt hen i
skoven – jeg tror ikke at mange læger ville finde sig i en behandling som den
de får her. Hovedpersonen Ann beskrives først som uintelligent og vælges derfor
af ledelsen til at få firmaændringerne igennem i afdelingen i København. Dog er
Anns handlinger så udspekulerede og manipulerende, at jeg formoder at der må
kræves en del intelligens for at gennemføre det.
Flere steder bliver beskrivelserne hjulpet så famlende på
vej af forfatteren, at jeg som læser er ved at få nok. Der er grænser for hvor
mange gange tingene skal skæres ud i pap – hallo som læsere kan vi godt selv
tænke… Når man læser det samme der bliver pointeret igen og igen så får man
altså nok.
Flere falder plottet helt fra hinanden, f.eks. da en dørmand
genkender en udklædt dame, men at hun kan narre sin kæreste med sin udklædning
selv mens hun går i seng med ham – altså helt ærligt!!!
Det eneste gode jeg kan sige om bogen er de fakta stykker
omkring vilkårene for medicinal virksomheders og lægers samarbejde. Fint og
informativt. Men for lidt til at jeg overhovedet kan anbefale bogen – den
lander allernederst med kun en stjerne!
Vurdering: 1/5 







.
.
En lille update på hvad der er sket på min løbefront siden sidst. Efter
sommerferien har jeg allieret mig med Kjetil Havstein, som har lavet
løbeprogram til mig med henblik på marathon den 7. november i Hillerød.
Jeg var så småt kommet igang med at løbe distancer på lige over 10 km,
uden alt for meget vrøvl med den læg som stoppede min drøm om Københavns
marathon i foråret. Læggen drillede dog lidt stadigvæk, men ganske
langsomt er det forsvundet. Kjetils program har inkluderet en del
intervaltræning og progressive træningspas, noget mere intensivt løb end
jeg var vant til hidtil. Spændende var det om benene kunne klare det,
men det er gået over al forventning, og jeg er faktisk blevet glad for
de lidt hårdere træningspas - hvem skulle have troet det?
- Gitte....